Tupperwareforhandleren – TfS 1996.449 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret sat med 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Selvstændigt erhvervsdrivende – lønmodtagere

Fakta

Efter en dom afsagt af Højesteret i 1974 var retstilstanden således, at Tupperware-forhandlere blev anset for lønmodtagere, da de var underlagt en lang række restriktioner. Efter denne dom var kontrakterne mellem Tupperware og virksomhedens forhandlere dog ændret, og spørgsmålet var, om disse ændringer var tilstrækkelige til at anse Tupperware-forhandlere som selvstændigt erhvervsdrivende. Landsretten fandt, at forholdene i denne sag svarede til forholdene forud for 1974-dommen, hvorfor ændringerne ikke kunne medføre, at Tupperware-forhandlere nu var at betragte som selvstændigt erhvervsdrivende. Højesteret anlagde derimod en konkret vurdering ud fra kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994. På baggrund af disse fandt Højesteret, at forhandlerne nu var at betragte som selvstændigt erhvervsdrivende.

Eksamensrelevans

Sagen vedrørte den skatteretlige sondring mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere. Sondringen var i denne sag afgørende, da skattemyndighederne anså en Tupperware-forhandler for at være lønmodtager, hvorefter fradraget for hans erhvervsudgifter blev reduceret i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1. Dette medførte en højere skattepligtig indkomst, som han ønskede nedsat med henvisning til hans status som selvstændig erhvervsdrivende.

Landsretten stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse med henvisning til en Højesteretsdom af 20. december 1974. I denne dom var det fastslået, at Tupperware-forhandlere var at betragte som lønmodtagere. Efter denne afgørelse havde Tupperware imidlertid foretaget en række ændringer i virksomhedens kontrakter med forhandlere, men landsretten tillagde ikke disse ændringer afgørende betydning.

Højesteret fandt, modsat landsretten, at 1974-dommen ikke uden videre kunne lægges til grund. Højesteret anførte, at afgrænsningen af, om en person skal anses for henholdsvis selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager skal ske efter de kriterier, der er angivet i personskattecirkulæret (cirkulære nr. 116 af 5. oktober 1988, der er videreført i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994). Højesteret foretog således en vurdering af forhandlernes status på baggrund af de nye kontrakter.

I vurderingen af, om Tupperware-forhandlerne var lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende lagde Højesteret vægt på følgende kriterier angivet i cirkulæret:

1. At forhandlerne frit bestemte deres arbejdstid
2. At de selv afholdt udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet
3. At udgifterne medførte en betydelig omkostningsprocent
4. At forhandlerne ikke ansås for lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven, arbejdsforsikringslovgivningen, funktionærloven, arbejdsskadeforsikringsloven eller dagpengeloven
5. At de ikke var begrænset i adgangen til at udføre arbejde for andre
6. At de var frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp
7. At de var momsregistrerede
8. At de måtte antages at have påtaget sig en vis økonomisk risiko

Højesteret udtalte afslutningsvis, at kriterierne i personskattecirkulæret ikke entydigt førte til, at Tupperware-forhandlerne skulle anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men at det efter en samlet vurdering dog var mere nærliggende end at anse dem for lønmodtagere. Herved ændrede Højesteret landsrettens dom og ændrede praksis efter 1974-dommen.

Dommen er et godt redskab til at forstå sondringen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og lønmodtagervirksomhed, da en række kriterier for denne sondring angives i dommen. Cirkulæret om personskatteloven, nr. 129 af 4. juli 1994, er fortsat gældende og kan således fortsat fungere som vejledning for denne sondring. For mere og nyere praksis om afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed over for lønmodtagere, se Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.2.2.

Til Eksamen

I TfS 1996, 449 H angav Højesteret, hvorledes sondringen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere skal foretages. I den konkrete sag blev en Tupperware-forhandler anset som selvstændigt erhvervsdrivende, idet Højesteret foretog en konkret vurdering med udgangspunkt i en række kriterier angivet i cirkulære om personskatteloven, nr. 129 af 4. juli 1994. Dommen er udtryk for, at der skal foretages en konkret vurdering ud fra de i cirkulæret angivne kriterier. Disse kriterier omfatter bl.a., om arbejdstid frit kan bestemmes, om man er begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre, om man er momsregistreret, og om man ved arbejdet påtager sig en økonomisk risiko.