Svineplakat-sagen – U 1980.1037/2 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret med 7 dommere

Dissens: 

5-2

Tema: 

Statsret, ytringsfrihed, grundlovens § 77

Fakta:

En plakatkunster havde lavet en plakat med en gris, hvor der stod ”Danske svin er sunde – de strutter af penicillin”.

Brugen af medicin i landbrugssektoren var genstand for omfattende debat i pressen i slutningen af 1970’erne og plakaten var dermed tænkt som et satirisk indslag i debatten om medicinforbruget.

En slagteriorganisation ville have nedlagt fogedforbud mod udbredelse plakaten, da organisationen mente, at plakatens indhold var krækende for danske svineslagterier og –producenter. Derudover mente organisationen, at plakaten havde skadelig virkning over for svineslagteriernes og producenternes økonomi.

Alle dommerne i Højesteret var enige om, at der ikke i årene 1976-1979 var fundet rester af penicillin i slagtesvin.

Flertallet udtalte, at ”hensynet til den frie meningsudveksling om et sådant væsentligt samfundsanliggende må tillægges betydelig vægt”. Herefter foretog flertallet en afvejning mellem hensynet til ytringsfriheden og hensynet til svineproducenterne. Flertallet fandt på baggrund af afvejningen, at plakaterne var lovlige, og at et fogedforbud dermed ikke skulle nedlægges.

Et mindretal på 2 dommere fandt derimod, at hensynet til ytringsfriheden ikke kan berettige plakatkunstneren ”til at fremsætte en sådan for den danske svineproduktion skadelig sigtelse, hvis rigtighed end ikke er sandsynliggjort.” Mindretallet mente på denne baggrund, at der skulle nedlægges forbud mod plakaten.

Eksamensrelevans

Dommen er relevant for spørgsmålet om materiel ytringsfrihed, der betyder, at man ikke kan blive stillet til regnskab for ytringer, man offentliggør. Det er den overvejende opfattelse i den juridiske teori, at grundlovens § 77 ikke i sig selv skaber en absolut materiel ytringsfrihed. Peter Germer har dog den særopfattelse, at grundloven sikrer uindskrænket materiel ytringsfrihed om offentlige spørgsmål.

Der er enighed om, at grundlovens § 67 om religionsfrihed og §§ 13 og 31 om ministeransvarlighed og valg til folketinget giver en vidtgående materiel ytringsfrihed til henholdsvis religiøse ytringer og politiske ytringer.   

Det fremgår af praksis, at domstolene inddrager hensynet til den materielle ytringsfrihed, når de fortolker lovbestemmelser. Menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen har også bidraget til udviklingen af denne praksis.

Domstolene henviser ikke til grundlovsbestemmelser, når de fortolker de lovbestemmelser, hvor ytringsfriheden er af betydning. På grund af ytringsfrihedens hjemmel i grundloven er der dog ikke tvivl om, at der skal tungtvejende hensyn til at begrænse ytringsfriheden.

Dommen er et eksempel på, at ytringsfriheden indgår som et tungtvejende hensyn, når man skal fortolke lovbestemmelser, fx om et fogedforbud, der begrænser denne materielle ytringsfrihed, jf. Højesterets ord i Svineplakat-sagen: ”hensynet til den frie meningsudveksling om et sådant væsentligt samfundsanliggende må tillægges betydelig vægt”.

Dommen er den første sag, hvor Højesteret præsenterer den interesseafvejning, der skal foretages ved fortolkning af lovbestemmelser (fx loven om et fogedforbud), som indskrænker den materielle ytringsfrihed. Der skal foretages en afvejning mellem 1) vigtigheden af det emne, som den omtvistede ytring vedrører (medicinforbruget i landbruget), 2) det modhensyn, der kan tale for en begrænsning af ytringsfriheden (landbrugets erhvervsøkonomiske interesser), og 3) i hvor høj grad ytringen krænker modhensynet (graden af den skade, som plakaten påfører landbruget).

Det er i den juridiske teori af Peter Germer blevet anført, at interesseafvejningen skaber en ikke acceptabel retsusikkerhed. Peter Germer mener, at interesseafvejningssynspunktet bør forkastes, da den ikke giver nogen vejledning med hensyn til ytringsfrihedens rækkevidde. Andre steder i teorien - fx af Jørgen Albæk Jensen - er det fremført, at Germers kritik er delvist berettiget, men at en vis retsusikkerhed er uundgåelig. Det er endvidere i teorien blevet anført, at retsusikkerheden er blevet mindsket, da der efterhånden er blevet afsagt rigtig mange domme på området, der har fastlagt, hvor langt hensynet til ytringsfriheden rækker.

Læs i øvrigt også Svend Aukens Have-sagen U.1994.988 H og Kaserne-dommen U.1977.872 V, som også vedrører ytringsfrihed.

Til Eksamen

Svineplakat-sagen U.1980.1037/2 H vedrører materiel ytringsfrihed. Dommen omhandler en kunster, som lavede en plakat af et svin med ordene ”Danske svin er sunde – de strutter af pencillin”, hvorefter en slagteriorganisation lagde sag an mod kunstneren med påstand om nedlæggelse af fogedforbud. Højesteret frifandt kunstneren, og udtalte bl.a. at ”Hensynet til den frie meningsudveksling om et sådant væsentligt samfundsanliggende må tillægges betydelig vægt.”. Dommen viser altså, at hensynet til ytringsfriheden må tillægges betydelig vægt ved fortolkning af lovbestemmelser - i dette tilfælde, bestemmelserne om fogedforbud.