Svend Aukens have – U 1994.988 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 7 dommere

Dissens: 

Ingen dissens

Tema: 

Statsret, grundlovens § 77 om ytringsfrihed, grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed 

Fakta

En journalist fra en TV-station havde fået en telefonopringning om, at der foregik en demonstration i den socialdemokratiske politiker Svend Aukens private have. Det var en demonstration imod den planlagte Øresundsforbindelse. Journalisten tog herefter ud til demonstrationen i Svend Aukens have, hvor hun lavede et indslag om demonstrationen. Indslaget blev vist i TV samme aften. Demonstranterne gravede under demonstrationen Svend Aukens græsplæne op.

Anklagemyndigheden anlagde herefter sag mod journalisten og demonstranterne med påstand om, at journalisten skulle dømmes for at have skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted (husfredskrænkelse) efter straffelovens § 264, stk. 1 og for at have ødelagt Svend Aukens græsplæne (hærværk), jf. straffelovens § 291, stk. 2.

Demonstranterne blev dømt i byretten for husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264, stk. 1, og for at have ødelagt Svend Aukens græsplæne (hærværk), jf. straffelovens § 291, stk. 2. Journalisten blev i byretten frifundet for hærværk, men journalisten blev dømt for husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264, stk. 1.

Højesterets dom

Straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 lyder: \"Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted\" (min fremhævelse).

Højesteret bemærkede i sagen, at journalisten havde \"skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted\", jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.\". Afgørende for om journalisten kunne kendes skyldig var herefter, om journalistens adfærd kunne betegnes som \"uberettiget\", jf. bestemmelsens ordlyd.

Højesteret foretog herefter en afvejning mellem i) hensynet til privatlivets fred og ii) hensynet til nyhedsformidlingen (ytringsfriheden). Højesteret bemærkede, at hensynet til nyhedsformidlingen havde stor vægt, når der er tale om en demonstration om et aktuelt politisk emne. Dernæst fremhævede Højesteret, at krænkelsen af privatlivets fred havde været beskeden, \"også fordi [journalistens] tilstedeværelse i haven ikke i sig selv i væsentlig grad kan have forøget den krænkelse, som demonstranternes indtrængen i haven indebar\". Afvejningen af de modstående hensyn fik Højesteret til at frifinde journalisten for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Slutteligt bemærkede Højesteret, at resultatet også var bedst stemmende med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende menneskerettighedskonventionens artikel 10.

Eksamensrelevans

Materiel ytringsfrihed betyder, at man ikke kan blive stillet til regnskab for de ytringer, man offentliggør. Det er den overvejende opfattelse i den juridiske teori, at grundlovens § 77 ikke i sig selv skaber en absolut materiel ytringsfrihed.

Der er dog enighed om, at grundlovens § 67 om religionsfrihed og §§ 13 og 31 om ministeransvarlighed og valg til folketinget giver en vidtgående materiel ytringsfrihed til henholdsvis religiøse ytringer og politiske ytringer.

Nyere retspraksis viser dog, at domstolene udvider den materielle ytringsfrihed, når de fortolker lovbestemmelser.

Menneskerettighedskonventionen og menneskerettighedsdomstolen har bidraget til udviklingen af denne praksis.

Dommen er et eksempel på, at ytringsfriheden indgår som et vigtigt hensyn, når man skal fortolke lovbestemmelser.

Dommen viser, at journalister har en særlig vidtgående ytringsfrihed, da journalister tjener som \"den 4. statsmagt\" eller \"public watch dogs\". De andre demonstranter blev idømt straf for husfredskrænkelse, men journalisten blev frifundet. I dommen om Svend Aukens Have var hensynet til ytringsfriheden mere vægtigt end hensynet til Svend Aukens privatliv. Man bør dog være opmærksom på, at journalisters ytringsfrihed ikke er ubegrænset, hvilket også fremgår af dommen, eftersom der foretages en afvejning mellem hensynet til ytringsfrihed og hensynet til privatlivets fred.

Dommen er også et eksempel på, at forsamlingsfriheden efter grundlovens § 78 skal udøves i overensstemmelse med samfundets almindelige ordensregler. Det er således ikke tilladt at forsamle sig på andre borgeres private grund, jf. straffelovens § 264, stk. 1, selvom der er tale om en demonstration om et politisk emne. Journalisten blev dog frifundet, jf. ovenfor, men de øvrige demonstranter blev dømt for husfredskrænkelse.

Læs også Svineplakat-sagen U 1980.1037/2H og Kaserne-dommen U.1977.872 V, som også vedrører ytringsfrihed. 

Til Eksamen

Svend Aukens Have-sagen U.1994.988 H omhandler journalisters udvidede ytringsfrihed. I sagen var en journalist anklaget for at have begået en husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1. Højesteret foretog i sagen en afvejning imellem hensynet til privatlivets frem og hensynet til nyhedsformidlingen. På baggrund af afvejning fandt Højesteret, at hensynet til nyhedsformidlingen i det konkrete tilfælde var mest tungtvejende, hvorfor journalisten blev frifundet. Journalister har altså en særlig vidtgående materiel ytringsfrihed, men ytringsfriheden er dog ikke ubegrænset, da der skal foretages en afvejning imellem ytringsfriheden og det modstående hensyn.