Skorstensfejerens arbejdstøj – TfS 1997.767 LSR

Resumé

Dom afsagt af: 

Landsskatteretten

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Fradrag for arbejdstøj

Fakta:

En selvstændig skorstensfejer ønskede fradrag for afholdte udgifter til arbejdstøj, herunder sko, arbejdsfrakke, arbejdsbukser, skjorte, overall mv., som en driftsomkostning, da det var nødvendigt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skorstensfejeren begrundede dette med, at arbejdstøjet udgjorde en merudgift, som var nødvendiggjort af arbejdets helt specielle karakter. Arbejdstøjet var specialsyet og lavet i syrefast-, gnist- og brandhæmmende kvalitet af hensyn til arbejdet som skorstensfejer. Tøjet var ikke anvendeligt til privat brug. Heroverfor gjorde skattemyndighederne gældende, at udgifterne hertil ikke kunne begrunde et fradrag, da brugen af arbejdstøjet sparede slid på det sædvanlige daglige tøj. Landsskatteretten udtalte, at udgifter til beklædning som hovedregel er private, men at arbejdet som skorstensfejer var af en sådan karakter, at det måtte være forbundet med merudgifter til særligt arbejdstøj. Der kunne derfor opnås fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Eksamensrelevans:

Udgifter til beklædningsgenstande er som udgangspunkt private og er derfor ikke fradragsberettigede, selvom der er tale om arbejdstøj. I de særlige tilfælde, hvor der kan påvises en merudgift som følge af arbejdets helt særlige karakter, er det dog muligt at få fradrag herfor. Dette fradrag er i så fald omfattet af bundgrænsen i henhold til ligningslovens § 9 på 6.300 kr. (2020-niveau).

Ifølge praksis skal to betingelser være opfyldt for, at der kan opnås fradrag for merudgifter til arbejdstøj:

1. Der skal være tale om specialbeklædning, der ikke er egnet til privat brug
2. Der skal, pga. den specielle arbejdsbeklædning, være tale om en merudgift, dvs. en udgift, der er større end udgifter til sædvanlig daglig beklædning

Skorstensfejeren fandtes i dette tilfælde berettiget til fradrag for merudgiften til arbejdstøjet, da arbejdet var af en sådan karakter, at det generelt måtte antages at være forbundet med merudgifter til beklædning. Dette skyldtes, at tøjet var specialsyet i et særligt materiale af sikkerhedsmæssige årsager, og at tøjet derfor ikke var egnet til privat brug.

Se i modsætning hertil Højesteretsdommen i SKM.2010.549H, hvor Lina Rafn ikke kunne få fradrag for de merudgifter, som hun havde til beklædning i forbindelse med sceneoptrædener mv., da hun også havde mulighed for at benytte tøjet privat. 

Til Eksamen

I TfS 1997, 767 LSR anerkendte landsskatteretten, at en skorstensfejer kunne opnå fradrag for merudgiften til sit arbejdstøj. Landsskatteretten fraveg herved hovedreglen om, at der ikke kan opnås fradrag for beklædningsgenstande. Fravigelsen af hovedreglen skyldtes, at skorstensfejeren havde afholdt merudgifter til tøjet, som var nødvendiggjort af arbejdets karakter, og at tøjet ikke kunne anvendes privat.