Ske hvad der vil – U 1918.946 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Forsæt, dolus eventualis, brandstiftelse

Fakta

En snedker, T, var fortvivlet og nedtrykt over sin hustrus utroskab. En dag han stod ude i sit værksted og spekulerede over situationen, tændte han sin pibe og smed efterfølgende tændstikken bag sig, idet han sagde: "ske hvad der vil". Herefter gik T ud af værkstedet og ind i sit køkken, uden at se efter om tændstikken havde sat ild til noget. Det viste sig, at den brændende tændstik var landet i en bunke spåner og havde sat ild hertil, hvilket medførte, at værkstedet brændte ned.

Under sagen forklarede T, at gulvet i værkstedet var dækket af spåner og savsmuld, og at han derfor var på det rene med, at dét at smide en brændende tændstik heri, kunne medføre brand, men at han dog ikke helt var bevidst om, hvad han gjorde. T havde således anset det for muligt, at hans handling ville medføre brand, og retten fandt derfor, at T havde det fornødne fortsæt til brandstiftelsen.

Eksamensrelevans

Denne dom er relevant i forhold til forståelsen af forsætsgraden ”dolus eventualis”.

Dolus eventualis er den nederste grad af forsæt og er aktuel i de situationer, hvor der hverken foreligger direkte forsæt eller sandsynlighedsforsæt. Ved denne form for forsæt har gerningsmanden anset det for muligt (men ikke overvejende sandsynligt, som derimod vil karakteriseres som sandsynlighedsforsæt), at et til forbrydelsen hørende gerningsmoment var tilstede eller at en følge kunne indtræde.

I dansk ret findes traditionelt to forskellige opfattelser af dolus eventualis: i) hypotetisk forsæt og ii) positiv indvilligelse.

Hypotetisk forsæt

Ved hypotetisk forsæt har gerningsmanden anset et gerningsmoment eller en følge som muligt foreliggende og ville ikke have handlet anderledes, hvis han havde haft vished om, at gerningsmomentet var til stede, eller at følgen ville indtræde. 

Positiv indvilligelse

Ved positiv indvilligelse har gerningsmanden anset et gerningsmoment eller en følge som muligt foreliggende og forholdt sig accepterende hertil. Det er denne form for forsæt, der er relevant i ovenstående dom: "ske hvad der vil".

Dét, at snedkeren siger ”ske hvad der vil”, indikerer, at han forholder sig accepterende til den mulige følge af, at han smider en brændende tændstik. Desuden har han i dommen erklæret, at han var på det rene med, at det kunne gå begge veje, i forhold til om der ville opstå brand i værkstedet eller ej. Dette understøtter ligeledes, at snedkeren havde anset følgen for mulig og forholdt sig accepterende hertil.

Til Eksamen

Dolus eventualis er den laveste grad af forsæt og er defineret ved, at gerningsmanden har anset det for muligt at et gerningsmoment var til stede, eller at en følge kunne indtræde.

Hvis det endvidere kan konstateres, at gerningsmanden ikke ville have handlet anderledes, såfremt han havde vished om følgen, tales der om hypotetisk forsæt.

Hvis gerningsmanden derimod forholder sig accepterende til en mulig følge, tales der om positiv indvilligelse.

Positiv indvilligelse ses eksempelvis i ”ske hvad der vil”-dommen, U1918.946H, hvor en mand smed en brændende tændstik over ryggen på et gulv dækket af spåner og savsmuld, idet han sagde ”ske hvad der vil”. Her havde manden forholdt sig accepterende til, at en følge i form af brand kunne indtræde ved hans kast med en tændstik.