Samarbejdsaftalen – U 2007.2251 S

Resumé

Dom afsagt af: 

Sø- og Handelsretten

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Lønmodtagerstatus og funktionærlovens ufravigelighed

Fakta

En tandlæge med egen tandlægeklinik indgik en samarbejdsaftale med en anden tandlæge i 1977. Aftalen blev betegnet som en samarbejdsaftale med den hensigt, at der ikke var tale om en ansættelsesaftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, men at der i stedet var tale om et samarbejde mellem to selvstændige erhvervsdrivende. Det fremgik af aftalen, at der ikke var tale om et funktionærforhold. I 2003 opsagde indehaveren af tandlægeklinikken samarbejdet med den anden tandlæge, som herefter gjorde gældende, at der forelå et ansættelsesforhold, og at han var omfattet af funktionærloven, hvorfor lovens regler om fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for urimelig afskedigelse fandt anvendelse.

Sø- og Handelsretten fandt, at der forelå et ansættelsesforhold, der var omfattet af funktionærloven, til trods for aftalens ordlyd. Retten begrundede bl.a. sit resultat med, at tandlægen ikke selv havde kunne bestemme patientfordelingen, hvilken klinikassistent han ønskede at arbejde sammen med, eller hvilket udstyr der skulle indkøbes til klinikken, og at tandlægeklinikindehaveren reelt havde haft adgang til at kontrollere arbejdet.

Da tandlægen indtog en tjenestestilling og desuden opfyldte de andre betingelser i funktionærloven for at være funktionær, blev tandlægen tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn, jf. lovens § 2 a og godtgørelse for urimelig afskedigelse, jf. lovens § 2 b.

Eksamensrelevans

Dommen er relevant at diskutere, hvis eksamensemnet vedrører lønmodtagerbegrebet og/eller funktionærlovens ufravigelighed.

Kollektive overenskomster og ansættelsesretlig lovgivning gælder kun for lønmodtagere, og det er derfor vigtigt at sondre mellem lønmodtagere på den ene side og selvstændige erhvervsdrivende på den anden side. Det fremgår af dommen, at parternes betegnelse af kontraktforholdet ikke er afgørende for, om det foreligger et ansættelsesforhold eller ej. I den konkrete sag var tandlægen lønmodtager, fordi der uanset aftalens ordlyd reelt bestod et tjenesteforhold. Herudover viser dommen også, at parterne ikke kan aftale sig ud af funktionærloven, da funktionærloven ikke kan fraviges til ugunst for funktionæren, jf. lovens § 21. 

Til Eksamen

Dommen kan anvendes til at illustrere, at lønmodtagerstatus afhænger af de faktisk forhold, og at en lovbestemt funktionær ikke kan få frataget sin funktionærstatus gennem aftale.

I eksamenssammenhæng kan dommen f.eks. inddrages på følgende vis:

En virksomhed kan frit vælge, om et givent arbejde skal udføres af ansatte eller af selvstændige erhvervsdrivende. Udføres arbejdet af ansatte, kan arbejdet være omfattet af kollektiv overenskomst og/eller ansættelsesretlig lovgivning, mens dette ikke er tilfældet, hvis arbejdet udføres af en selvstændig kontraktpart. Virksomheder kan til tider have en interesse i at undgå, at en kollektiv overenskomst eller funktionærloven finder anvendelse. Dette kan dog ikke opnås ved at indgå samarbejdsaftaler, hvis der reelt foreligger et ansættelsesforhold.

I U2007.2251SH havde to tandlæger efter aftalens ordlyd indgået en samarbejdsaftale mellem selvstændige erhvervsdrivende, men der forelå reelt et ansættelsesforhold, da den ene tandlæge optrådte som arbejdsgiver i forhold til den anden, som derfor havde lønmodtagerstatus. Ansættelsesforholdet var omfattet af funktionærloven, selvom det fremgik af aftalens ordlyd, at dette ikke var tilfældet, da loven ikke kan fraviges til ugunst for funktionæren.