Russisk roulette – U 1998.427 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: 

3-1-1

Tema: 

Hensynsløs fareforvoldelse, nærliggende fare

Fakta

T1 fandtes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252 og § 241 ved at have opfordret A til at deltage i russisk roulette.

T1 havde tømt en revolver for fem ud af seks patroner (dvs. der stadig var én patron tilbage), havde drejet tromlen på revolveren og spændt hanen, således at revolveren var ladt. Herefter havde T1 stukket revolveren i munden og sagt til A ”Skal jeg eller vil du?”. A havde vinket revolveren hen til sig, hvorefter T1 havde overladt revolveren til A. A satte herefter revolveren for tindingen og skød sig selv, hvilket medførte at A afgik ved døden.

Eksamensrelevans

Et centralt spørgsmål i sagen var, hvorvidt T1 ved at have opfordret A til at deltage i en slags russisk roulette og ved at have overladt en ladt pistol til A, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde havde voldt nærliggende fare for A’s liv eller førlighed. Et andet centralt spørgsmål var, hvorvidt T1 kunne straffes for uagtsomt manddrab, når A selv foretog den afgørende handling, der førte til sin død.

Flertallet i Højesteret mente, at T1 havde opfordret til russisk roulette, og at det måtte have stået T1 klart, at der var en åbenbar risiko for, at A ville følge opfordringen og affyre revolveren mod sig selv. Derfor fandt flertallet, at T1 var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252. Flertallet mente endvidere, at T1 havde handlet uagtsomt i forhold til A’s død, på trods af at A selv affyrede revolveren. Derfor fandt flertallet, at T1 tillige var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241.

En dommer var enig med flertallet i, at T1 var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252 ved at tage initiativ til at spille russisk roulette. Denne dommer mente imidlertid ikke, at T1 var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241, fordi A selv havde foretaget den afgørende handling, der førte til sin død.

En anden dommer mente ikke, at T1 havde haft det fornødne forsæt til at overtræde straffelovens § 252. Denne dommer udtalte, at selvom T1 opfordrede til russisk roulette, kunne T1 have forestillet sig, at A havde andre hensigter med at vinke revolveren over til sig end at affyre den mod sig selv. Det, der skete, kunne derfor ikke anses som så nærliggende for T1, at der kunne statueres forsæt til overtrædelse af straffelovens § 252. Denne dommer mente endvidere ikke, at A’s død kunne tilregnes T1 som uagtsom.

Dommen slår således blandt andet fast, at gerningsmomenterne i straffelovens § 252 og § 241 kan være opfyldt, uanset at den person der kommer i fare/den person som dør, selv foretager den afgørende handling. 

Til Eksamen

I U 1998.247H kom flertallet i Højesteret frem til, at T1 havde forvoldt nærliggende fare for A’s liv ved at have opfordret A til russisk roulette samt derved havde handlet uagtsomt i relation til A’s død, uanset at A skød sig selv, og derved selv foretog den afgørende handling.