Revisorens skatteretskursus på Kreta – TfS 1995.363 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

2-1

Tema: 

Fradrag for kursusudgifter i udlandet 

Fakta

En revisor havde været på skatteretskursus på Kreta for at blive ajourført med gældende skatteregler. Revisorens arbejdsgiver, et af ham ejet revisionsfirma, afholdt alle udgifter til kurset. Spørgsmålet var herefter, om udgifterne til kurset kunne fradrages som en driftsomkostning, eller om kurset var forbundet med et så betydeligt turistmæssigt islæt, at det skulle anses som et skattepligtigt løntillæg til revisoren. Landsretten nåede frem til, at der var tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Dette var begrundet i, at kurset var tilrettelagt ud fra saglige hensyn, og at revisorens deltagelse i kurset var fagligt velbegrundet. Det måtte desuden lægges til grund, at revisoren deltog fuldt ud i kurset. Revisoren havde således afkræftet formodningen for, at kurser afholdt i udlandet er forbundet med et betydeligt turistmæssigt islæt.

Eksamensrelevans

Denne dom omhandler muligheden for at få fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med kurser i udlandet.

Vurderingen af om kurser og studierejser kan fradrages sker i praksis på baggrund af 3 kriterier: 

1. Kursets relevans for deltageren
2. Om deltagelse i kurset sker for at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden, eller om det sker med videreuddannelsesformål
3. Om der er tale om et turistmæssigt islæt

Der kan således opnås fradrag for udgifter til deltagelse i kurser i udlandet, hvis kurset er relevant for deltageren, hvis deltagelse sker for at vedligeholde faglig viden, og hvis kurset ikke er forbundet med et betydeligt turistmæssigt islæt. Sidstnævnte kriterium var omdrejningspunktet i dommen.

I dommen henvises til dommen U 1994.970 H, hvori det blev statueret, at der gjaldt en formodning for, at kurser afholdt i udlandet var forbundet med et betydeligt turistmæssigt islæt. Det var herefter op til skatteyderen at afkræfte denne formodning ved at dokumentere kursets faglige indhold. Denne formodningsregel er imidlertid efterfølgende blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C 55-98 (TfS 1999, 850), da en sådan formodningsregel ikke er forenelig med EU-traktatens bestemmelse om fri udveksling af tjenesteydelser. 

Skattemyndighederne har på baggrund af EU-Domstolens afgørelse udtalt sig om retstilstanden efter afgørelsen. Se TfS 2000, 813. Det fremhæves her, at kriteriet om et turistmæssigt islæt skal bero på en konkret vurdering, hvor der tages udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, uden at der i øvrigt må inddrages betragtninger om kursets geografiske placering. Der gælder således ikke uden videre en formodning for, at kurser afholdt i udlandet har et betydeligt turistmæssigt præg; dette må i stedet underlægges en konkret vurdering.

I nærværende dom lagde man dog formodningsreglen til grund, og vurderingen gik således på, om revisoren havde afkræftet formodningen for kursets betydelige turistmæssige islæt. Flertallet af dommerne lagde vægt på det samlede tidsforbrug, idet det blev fremhævet, at rejsebureauets almindelige rejseprogram omfattede 6 dage, og at kurset heraf beslaglagde 3 hele og 2 halve dage. Dette blev udslagsgivende for, at formodningen i det konkrete tilfælde blev afkræftet. Den dissentierende dommer fandt, at revisoren ikke havde afkræftet den nævnte formodning, da opholdet var af længere varighed end den tid, der var medgået til undervisning, og da der havde deltaget ledsagere til kursisterne. Der blev afsagt dom i overensstemmelse med flertallet, hvorfor revisoren opnåede fradrag for kursusudgiften i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 16 A.

Selvom dommen ikke længere er udtryk for gældende ret, da formodningsreglen senere har mistet sin betydning, kan landsrettens vurdering fortsat benyttes. De momenter, som landsretten tillægger vægt, vil fortsat blive tillagt vægt i en konkret vurdering af det turistmæssige islæt ved et kursus afholdt i udlandet.

Til Eksamen

Dommen TfS 1995, 363 V illustrerer vurderingen af, i hvilket omfang der kan opnås fradrag for kurser afholdt i udlandet. I dommen anvendes en formodningsregel, hvorefter et kursus afholdt på et almindeligt turiststed i udlandet formodes at have et så betydeligt turistmæssigt islæt, at kursusudgiften ikke kan anses som en fradragsberettiget udgift. Formodningen kunne konkret afkræftes, som det var tilfældet i dommen. Denne formodningsregel er imidlertid blevet underkendt af EU-Domstolen. Det beror nu på en konkret vurdering af kurser afholdt i udlandet, om de må anses for at have en tilstrækkeligt faglig begrundelse til at være fradragsberettiget. Et vigtigt element i denne vurdering er fordelingen af tidsforbruget, der er medgået til fagligt indhold kontra turistmæssigt indhold. I dommen gik 3 hele dage og 2 halve dage af rejsens i alt 6 dage til kurset, som i øvrigt var tilrettelagt ud fra saglige hensyn. Dette var tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen, hvorfor det også kan udledes af dommen, at en sådan tidsmæssig fordeling på et kursus i udlandet vil tale for, at udgiften hertil kan fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a, og LL § 16 A.