Reglementariske bestemmelser for medarbejdernes fritid ("Nordea-dommen") – Refereret af andre i: www.arbejdsretten.dk
Resumé
Dom afsagt af: Arbejdsretten
Dissens:
Ingen
Tema:
Rækkevidden af ledelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverens udstedelse af reglementariske bestemmelser for medarbejdernes adfærd i fritiden.
Fakta
Nordea havde udstedt et forbud for alle deres medarbejdere mod at handle med kryptovaluta i og uden for arbejdstiden. Finansforbundet bestred, at dette forbud lå inden for ledelsesrettens grænser, da forbundet anså det for at være for vidtgående, bl.a. fordi det udgjorde et indgreb i medarbejdernes adfærd i fritiden.
Arbejdsretten, med udvidet formandskab, fandt, at Nordea havde været berettiget til at udstede forbuddet mod handel med kryptovaluta, fordi Nordea som en del af den finansielle sektor er underlagt en række forpligtelser i medfør af bl.a. hvidvasklovgivningen. Forbuddet mod handel med kryptovaluta var egnet til at opfylde disse forpligtelser. Arbejdsretten bemærkede herudover, at forbuddet mod handel med kryptovaluta heller ikke var mere indgribende end nødvendigt af hensyn til formålet, da forbuddet ikke indebar, at medarbejderne skulle afhænde allerede erhvervede beholdninger eller omfattede nærtstående dispositioner, som Nordeas medarbejder ikke selv er involveret i.
Dommen er relevant at inddrage, hvis eksamensemnet vedrører rækkevidden af ledelsesretten ved udstedelse af reglementariske bestemmelser.
Det følger af arbejdsretlig teori og fagretlig praksis, f.eks. den ovenstående dom, at arbejdsgiveren kan udstede reglementariske bestemmelser (personalepolitikker), hvis reglerne har et sagligt driftsmæssigt formål og ikke går videre end nødvendigt af hensyn til formålet.
Der har dog endnu ikke været eksempler i fagretlig praksis på, at arbejdsgivere har været berettiget til at regulere medarbejdernes adfærd i den egentlige fritid uden for arbejdstiden og arbejdspladsen, men der er flere eksempler fra fagretlig praksis på, at arbejdsgivere har været berettiget til at regulere medarbejdernes adfærd i f.eks. selvbetalte spisepauser i form af alkoholforbud. Når arbejdsgivere som udgangspunkt må være afskåret fra at regulere medarbejdernes adfærd i fritiden, skyldes det, at arbejdsgiveren ikke vil kunne påvise en tilstrækkelig driftsmæssig begrundelse herfor, og at en sådan regulering ofte vil gå videre end nødvendigt af hensyn til formålet.
Arbejdsretten fandt dog, at de ovenstående betingelser var opfyldt i sagen om Nordeas forbud mod handel med kryptovaluta. Dommen kan næppe tages til indtægt for, at det fremover generelt vil være muligt for arbejdsgivere at regulere medarbejdernes adfærd i fritiden, da dommens resultat er meget specifikt begrundet i særlige hensyn, der gør sig gældende for den finansielle sektor, men omvendt viser dommen, at der heller ikke gælder et absolut forbud mod reglementariske bestemmelser, der regulerer medarbejdernes adfærd i fritiden.
Til Eksamen
Dommen kan anvendes til at illustrere, at arbejdsgivere er berettiget til at udstede reglementariske bestemmelser for medarbejdernes adfærd på arbejdspladsen i arbejdstiden og i visse tilfælde også uden for arbejdspladsen og arbejdstiden.
I eksamenssammenhæng kan dommen f.eks. inddrages på følgende vis:
Arbejdsgivere kan udstede reglementariske bestemmelser for medarbejdernes adfærd i arbejdstiden i medfør af ledelsesretten, hvis de reglementariske bestemmelser er sagligt driftsmæssigt begrundet og ikke går videre end nødvendigt af hensyn til formålet. Det vil som udgangspunkt ikke være foreneligt med disse betingelser at udstede reglementariske bestemmelser, som regulerer medarbejdernes adfærd i fritiden. Arbejdsretten fandt dog imidlertid i dom af 2. december 2019 i sag nr. AR2018.0297, at Nordea havde været berettiget til at udstede et forbud for deres medarbejdere mod handel med kryptovaluta i og uden for arbejdstiden. Dommen er dog meget konkret begrundet, og den kan derfor ikke tages til indtægt for, at arbejdsgivere fremadrettet generelt vil være berettiget til at regulere medarbejdernes adfærd i fritiden.