Racerbilen
Lars ville gerne sælge sin bil. Der var tale om en gammel, meget speciel og værdifuld bil. Han havde arvet den af sin morfar, som havde været kendt racerbilkører. Han oprettede således en annonce på Den Blå Avis, hvori han skrev "Enestående vintage racerbil - der findes kun én af denne slags bil, i hele verdenen!". Han fik mange henvendelser, men valgte at sælge bilen til Torben, som havde budt kr. 2 millioner. Da Torben dukkede op for at se bilen for første gang, var han meget imponeret. Han spurgte, om det virkelig kunne passe, at der kun fandtes én af disse modeller i hele verdenen, hvortil Torben svarede, at han ikke var 100 % sikker, men det i hvert fald var, hvad han havde fået at vide af sin morfar, inden han døde. Torben nikkede og så anerkendende på bilen - han plejede at se Lars' morfar køre i racerbil på TV som barn, og havde ikke opfattelse af, at han var en mand, der kunne finde på at lyve om den slags. Han købte derfor bilen, og blev ugen efter gjort opmærksom på, at der fandtes fem biler af samme model. Torben ville af den grund gerne hæve købet, eller i det mindste få afslag i købesummen, idet han mente, at bilen nu maksimum var kr. 1 million værd.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Oehlenschlägers skrivepult – U 1968.194 Ø
Det skal først konstateres, at der er tale om et specieskøb og et civilkøb, da bilen er unik, og handlen sker mellem to ikke forretningsdrivende.
Problemstillingens omdrejningspunkt er, hvorvidt Lars har misligholdt aftalen ved at sige, at der var tale om en enestående bilmodel, og om Torben derfor kan gøre nogle mangelsindsigelser gældende.
Man kan lægge ud med, at vurdere hvorvidt Lars har handlet svigagtigt overfor Torben. Svig er svag ugyldighedsgrund, hvorefter aftalens gyldighed er afhængig af, hvorvidt løftemdtager er i god eller ond tro. Der er handlet svigagtigt, såfremt Lars har afgivet urigtige oplysninger om omstændigheder, som kan antages at være af betydning for aftalen jf. aftalelovens § 30 stk. 2. Hvis der er handlet svigagtigt, er aftalen ugyldig, og bilen ville skulle tilbageleveres til Lars, og Lars ville skulle betale købesummen tilbage til Torben. Svig efter aftaleloven kræver dog ond tro, og da der ikke er oplysninger i casen, der peger på ond tro, kan man ikke erklære aftalen ugyldig. Lars er således ikke i ond tro, da Lars (som han mundtligt gav udtryk for ved slaget) ikke vidste eller burde vide, at der var andre biler af samme model.
Derefter kan man komme ind på, hvorvidt Torben kan gøre nogle køberetlige mangelsindsigelser gældende. Man kan starte med at vurdere, hvorvidt Lars har givet garanti for, at bilen er enestående. Har man givet en tilsikring eller en garanti for bestemte egenskaber, foreligger der nemlig en mangel, hvis de pågældende egenskaber ikke er til stede, jf. købelovens § 42, stk. 2. Man skal komme frem til, at der ikke foreligger en garanti, idet Lars tilføjede mundtligt, at han ikke var 100 % sikker på, at der kun fandtes én af disse modeller. Oehlenschlägers skrivepult-dommen handler om et skrivepult, der blev solgt på baggrund af, at sælger annoncerede med, at det havde tilhørt Oehlenschläger. Det viste sig efterfølgende, at sælger ikke kunne dokumentere dette, og køber ville derfor hæve købet, idet det havde været derfor, han havde købt skrivepultet. Dog kom retten frem til, at køber selv måtte stå inde for oplysningens rigtighed, idet sælger havde oplyst op, at tilknytningsforholdet til Oehlenschläger ikke kunne dokumenteres. Der forelå således ikke en mangel.
Man kan diskutere, hvordan sagens omstændigheder ligner nærværende case. Mest taler for, at komme frem til, at der ikke foreligger en mangel, og Torben derfor ikke kan gøre mangelsbeføjelser gældende.