Plejebo-sagen – U 2003.624 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Forholdet mellem folkeret og national ret, fortolkningsreglen

Fakta:

Sagen omhandler et spørgsmål om, hvorvidt en avis' udtalelser var af injurierende karakter. Udtalelserne omhandlede en anlagt mordsag mod en kvinde for 24 formodede mord på plejehjemmet Plejebo.

Avisen bragte en stort opsat artikel under overskriften: "Efter retslægerådets rapport: POLITIET: HUN DRÆBTE 12." Statsadvokaten opgav dog senere at rejse tiltale mod kvinden.

Landsretten dømte avisen for injurier og begrundede blandt andet resultatet med, at; "efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. februar 1995 i sagen Allenet de Ribemont mod Frankrig skal enhver, der anklages for en lovovertrædelse, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven, anses for uskyldig (...) Landsretten finder ved afvejningen mellem hensynet til pressens ytringsfrihed og beskyttelsen mod æreskrænkelser efter omstændighederne i den foreliggende sag at måtte lægge afgørende vægt på den grundlæggende beskyttelse, som uskyldsformodningsreglen i Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 2, giver den enkelte borger."

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til de af landsretten anførte grunde

Eksamensrelevans:

Forholdet mellem folkeret og national ret

For at se mere om dette emme se kommentaren til U 2003.1328 H, U 2003.203 H, U 2004.2764 H og 2006.770 H.

Det er i dansk folkeretsteori blevet diskuteret, hvorvidt dansk ret indeholder en fortolkningsregel. Diskussionen har nær sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt Danmark i folkeretlig sammenhæng er et dualistisk eller et monistisk retssystem. Se mere om denne diskussion i kommentaren til U 2006.770 H.

Fortolkningsreglen betyder i dansk ret, at danske regler kan fortolkes i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser ifølge folkeretten. Denne regel følger det logiske synspunkt, at der tilstræbes en fortolkning, som ikke er i strid med de folkeretlige forpligtelser. I sammenhæng hermed skal den studerende være opmærksom på, at Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke er direkte anvendelig i dansk ret, da lovforslaget om inkorporeringen ikke er vedtaget efter den grundlovsikrede procedure for suverænitetsafgivelse. Som dommen illustrerer, betyder det dog ikke at de danske domstole er afskåret fra, at tage Menneskerettighedsdomstolens domme i betragtning, ved afgørelsen af danske retssager.

Dommen er netop udtryk for, at domstolene tager Menneskerettighedsdomstolens praksis i betragtning. Dette ses ved, at domsbegrundelsen konkret henviser til Menneskerettighedsdomstolens dom af 10. februar i sagen Allenet de Ribemont mod Frankrig som et væsentligt fortolkningselement for afgørelsen af, hvordan hensynet til pressens ytringsfrihed skulle afvejes over for beskyttelsen mod æreskrænkelser.

Til Eksamen

Afgørelsen U 2003.624 H omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en avis' udtalelser var af injurierende karakter.

Det blev stadfæstet i Højesteret, at ved afvejningen mellem hensynet til pressens ytringsfrihed og beskyttelsen mod æreskrænkelser, måtte den grundlæggende beskyttelse som uskyldsformodningsreglen i Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 2, giver den enkelte borgers sag, tillægges afgørende betydning.

Dommen illustrerer dermed, at selvom Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke er direkte anvendelig i dansk ret, betyder dette ikke, at de danske domstole ikke kan tage denne praksis og de dertilhørende principper i betragtning.