Personligt hæftende kommanditister – U 2001.1770 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Tilsidesættelse af kommanditisters indirekte hæftelse

Fakta:

A tegnede i et kommanditselskab i 1987 12 kommanditanparter af 75.000 kr. pr. stk., hvoraf A foretog en delvis indbetaling til kommanditselskabet på 12.500 kr. pr. kommanditanpart. Af kommanditselskabets vedtægter fremgik, at kommanditisterne hæftede personligt, direkte og solidarisk for kommanditselskabets gæld, dog begrænset til et beløb på 75.000 kr. pr. kommanditanpart. I en transportaftale underskrevet i 1988 transporterede kommanditselskabet dets krav kommanditisterne på ikke-indbetalt indskudskapital (resthæftelsen) til en af kommanditselskabets kreditorer, K1, som sikkerhed for et lån.

I februar 1993 opsagde kreditforeningen, K2, et lån ydet til selskabet, hvorefter K1, K2 samt banken, K3, i september 1994 stillede krav om indbetaling af de enkelte kommanditisters resthæftelse til nedbringelse af de tre kreditorers tilgodehavender hos kommanditselskabet. Højesteret udtalte, at det var ubestridt, at kommanditisterne i sagen hæftede direkte for kommanditselskabets forpligtelser, og at transporten på resthæftelsen var uden betydning for K1, K2 og K3’s adgang til i fællesskab at påberåbe sig den direkte hæftelse.

Eksamensrelevans:

Dommen angår retsvirkningen af, at det i et kommanditselskabs vedtægter er bestemt, at kommanditisterne hæfter personligt, direkte og solidarisk for kommanditselskabets gæld.

Kommanditisters hæftelse er almindeligvis begrænset til deres indskudsforpligtelse. Såfremt kommanditisterne ikke har indbetalt deres fulde indskud, er det kun kommanditselskabet (eller dettes konkursbo), der kan kræve resthæftelsen indbetalt af kommanditisterne, dvs. at kommanditisternes hæftelse er indirekte. Dommen viser, at dette udgangspunkt kan fraviges i kommanditselskabets vedtægter/selskabskontrakt. Hvis vedtægterne/selskabskontrakten således anfører, at kommanditisterne hæfter direkte, kan kommanditselskabets kreditorer rette krav direkte mod den enkelte kommanditist, som herefter hæfter for op til sin restindskudsforpligtelse. Kommanditisten må efterfølgende rette regreskrav mod de øvrige kommanditister i det indbyrdes hæftelsesforhold mellem kommanditisterne.

Derudover fastslår Højesteret, at en transport af et krav på en ikke-indbetalt indskudsforpligtelse ikke afskærer andre af kommanditselskabets kreditorer (end den transportmodtagende kreditor) fra at søge sig fyldestgjort hos den kommanditist, hvis indskudsforpligtelse er transporteret, såfremt kommanditselskabets vedtægter foreskriver, at kommanditisterne hæfter direkte for kommanditselskabets forpligtelser.

Landsretten udtalte i sine præmisser, at hæftelsen ”findes at kunne gøres gældende af selskabets kreditorer direkte mod den enkelte kommanditist, i hvert i det foreliggende tilfælde, hvor sagsøgerne, der efter det oplyste er kommanditselskabets eneste kreditorer, gør deres gældende i fællesskab.” Det må antages at have været afgørende for at kunne gøre hæftelsen gældende, at alle kommanditselskabets kreditorer gjorde deres krav gældende i fællesskab.  Hvis derimod kun en enkelt af kommanditselskabets kreditorer gjorde sit krav gældende direkte mod en kommanditists resthæftelse, ville dette efter omstændighederne medføre et brud på princippet om ligebehandling af selskabets kreditorer. 

Til Eksamen

Det er muligt at fravige kommanditisters indirekte hæftelse i kommanditselskabets vedhægter. Hvis vedtægterne/selskabskontrakten anfører, at kommanditisterne hæfter direkte, kan kommanditselskabets kreditorer rette krav direkte mod den enkelte kommanditist, som herefter hæfter for op til sin restindskudsforpligtelse. Dette blev fastslået ved U2001.1770H, hvor Højesteret fandt, at det var ubestridt, at kommanditisterne i sagen hæftede direkte for kommanditselskabets forpligtelser, idet kommanditselskabets vedtægter foreskrev, at kommanditisterne hæftede personligt, direkte og solidarisk for kommanditselskabets gæld.