Pant i tingsindbegreb, jf. TL § 47 b - Et parti vine - U 1988.368 H

Dom
Højesterets dom i sag I 75/1987. Refereret af andre i U 1988.368 H.

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

3-2

Tema: 

Panteret, håndpant, rådighedsberøvelse, identifikationskrav.

Fakta:

Master Wines ApS ("pantsætter") optog et varelån på 311.000 kr. hos Danske Bank ("panthaver") med sikkerhed ved håndpant i et nærmere bestemt antal specifikke vine, der i en håndpantserklæring var specificeret i forhold til antal, navn og årgang. Vinene blev oplagret hos et speditionsselskab ("speditøren") for panthaver. Oplagringen hos speditøren for panthaver blev dokumenteret ved et oplagsbevis. Hel eller delvis udlevering af de oplagrede vine kunne efter aftale ikke ske uden skriftlig tilladelse fra panthaver.

Pantsætter anmeldte under en måned efter håndpantsætningen af vinene betalingsstandsning og blev kort herefter erklæret konkurs.

Der blev foretaget en optælling af varelageret hos speditøren pr. betalingsstandsningsdagen, hvor det blev konsta-teret, at der var betydelige uoverensstemmelser mellem varelageret, håndpantsætningserklæringen og oplagsbevi-set. Ifølge oplagsbeviset skulle den samlede beholdning af vine være 40.412, mens den faktiske beholdning på va-relageret bestod af 52.242 flasker. Der blev således opbevaret andre end de håndpantsatte vinflasker i opbevarings-rummet. Der var endvidere uoverensstemmelser i forhold til det angivne antal af vinflasker af bestemte mærker, bå-de således at der i opbevaringsrummet var et større eller mindre antal vinflasker af de enkelte mærker end angivet, ligesom der var andre vinmærker end de oplistede. Der var kun overensstemmelse i forhold til ét vinmærke. Spedi-tøren udtalte under sagen, at oplagsbeviset fra starten kun indeholdt en andel af den af panthaver opbevarede vin.

Det blev ved vidneforklaringerne anført, at der ikke skete ind- eller udlevering fra pantet i tiden fra håndpantsæt-ningen til betalingsstandsningsdagen.

Højesterets flertal (3 ud af 5) fandt i sagen, at fordi der ved betalingsstandsningen blev konstateret betydelige for-skelle mellem de opgivne vinflasker angivet i håndpantsætningserklæringen og oplagsbeviset i forhold til det fakti-ske antal i opbevaringsrummet, og fordi de håndpantsatte vinflasker ikke var adskilt fra den øvrige lagerbehold-ning, var der ikke i sagen foretaget en tilstrækkelig individualisering af de pantsatte aktiver, således at håndpant-sætningen ikke kunne opretholdes overfor pantsætterens konkursbo.

Eksamensrelevans:

Ved håndpant i løsøre er sikringsakten rådighedsberøvelse. Rådighedsberøvelsen er nødvendig for, at håndpant-sætningen kan opretholdes over for tredjemand. Rådighedsberøvelsen skal være effektiv. Effektivitetskravet medfører, at det pantsatte aktiv som udgangspunkt ikke må være tilgængeligt for pantsætter under håndpantsætningen. Såfremt pantsætter har haft adgang til det pantsatte aktiv under håndpantsætningen kan det medføre, at pantsætningen ikke kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer. Det er endvidere et krav, at panthaveren udøver tilstrækkelig kontrol over det pantsatte aktiv, for at pantsætningen kan gøres gældende overfor pantsætterens kreditorer.

Ved pantsætning er det et krav, at den pantsatte genstand er tilstrækkeligt individualiseret således, at der kan føres identifikationsbevis for, hvilke genstande der præcist er omfattet af pantet. I denne sag indeholdt håndpantsætningsaftalen både en håndpantsætningserklæring og et oplagsbevis, der skulle indeholde en præcisering af de pantsatte genstande. Højesterets flertal kom dog frem til, at fordi der var så store uoverensstemmelser mellem de vine, der faktisk var oplagret og de vine, der var oplistet på henholdsvis håndpantserklæringen og oplagsbeviset, var der ikke foretaget en tilstrækkelig individualisering af de håndpantsatte vine således, at håndpantsætningen ville kunne nyde beskyttelse overfor pantsætters kreditorer. Dette må antages at være begrundet i det faktum, at der ikke blot var opmagasineret andre vinflasker sammen med de håndpantsatte vinflasker, sådan at vinlagret indeholdt ekstra vinflasker udover de håndpantsatte, men også fordi der ligeledes var vinmærker oplistet på både håndpantserklæringen og oplagsbeviset, der ikke faktisk var oplagret i lagerlokalet på tidspunktet for betalings-dagen. Der forelå derfor en sådan usikkerhed omkring hvilke aktiver, der var håndpantsat, at håndpantsætningen ikke kunne opretholdes.

Dommen er bl.a. kommenteret af Poul Heidmann og Christian Sinding i artiklen "Individualisering ved håndpant i løsøre" trykt i U.1989B.393.

Til Eksamen

Højesterets dom kan tages som et udtryk for, at ved en håndpantsætning af løsøre er det nødvendigt, at de pantsatte aktiver holdes adskilt fra en øvrig opbevaring af lignende aktiver, at der foreligger en form for dokumentation, der kan anvendes til at identificere de håndpantsatte aktiver på dagen for opgørelse af disse, og endelig, at det er fuldstændig klarlagt hvilke aktiver der er omfattet af håndpantet, således at der ikke kan ske besvigelse af pantsætters kreditorer.