Nordsøværftet – TfS 1985.6 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret sat med 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Afskrivning - statsskattelovens § 6

Fakta

Nordsøværftet byggede bl.a. små fragtskibe. Af konkurrencemæssige årsager blev skibsværftet nødt til at omlægge produktionen til lidt større fragtskibe. Det forudsatte imidlertid en ny gennemsejlingssluse, der kunne rumme de større skibe. Slusen blev etableret af Ringkøbing Kommune, der også blev ejer heraf. Anlægsudgifterne til slusen blev betalt af Amtet, Ringkøbing Kommune og skibsværftet med en tredjedel hver. Efterfølgende skulle skibsværftet leje slusen. Ringkøbing Kommune og skibsværftet indgik en aftale om, at skibsværftet skulle godtgøre Ringkøbing Kommune udgifterne ved driften af slusen og erstatte udgifterne ved nedrivning af slusen samt afholde udgifterne til reetablering ved nedrivning. Da slusen skulle tjene til skibsværftets fremtidige indkomst, ønskede skibsværftet af fradrage udgifterne til slusens etablering som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som tilslutningsafgift efter ligningslovens § 8 C. Subsidiært ønskede skibsværftet at kunne aktivere udgiften til slusen og kunne afskrive på denne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter udgiften ikke havde karakter af en driftsomkostning, da den tjente til at sikre skibsværftets fremtidige indkomst. Ej heller havde udgiften karakter af en tilslutningsafgift. Derimod havde udgiften en sådan forbindelse med værftets fremtidige indtægtserhvervelse, at det var berettiget til at aktivere udgiften og afskrive herpå efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, selvom Ringkøbing Kommune var formel ejer af slusen.

Eksamensrelevans

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger, fradrages ved indkomstopgørelsen. Afskrivning efter statsskatteloven er en selvstændig adgang til afskrivninger uden for afskrivningsloven.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvor det blev udtalt, at udgiften ikke havde en sådan karakter, at den kunne fradrages fuldt ud i det pågældende indkomstår som en driftsomkostning. Dette var begrundet i, at udgiften var afholdt for at tjene til at sikre den fremtidige indkomsterhvervelse. Som driftsomkostninger kan alene afskrives udgifter, hvis driftsmæssige værdi udtømmes i det pågældende indkomstår. Hvis udgifter derimod afholdes med henblik på etablering af en fremtidig og længerevarende indtægtserhvervelse, kan udgiften ikke fradrages som driftsomkostning, men der kan efter omstændighederne afskrives herpå. Se også kommentaren til TfS 1984, 549 H for yderligere om sondringen mellem driftsomkostninger og anlægsomkostninger.

Henset til udgiftens karakter kunne der ikke opnås fradrag for den som driftsomkostning. Da slusen imidlertid var opført på foranledning af skibsværftet og dets konkurrencemæssige forhold, og da værftet tillige havde overtaget ejerens forpligtelser i forbindelse med driften af slusen, fandtes udgiften at have en sådan forbindelse med skibsværftets fremtidige indtægtserhvervelse, at skibsværftet var berettiget at afskrive udgiften ordinært efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten udtalte, at det var uden betydning for retten til at skrive på udgiften til slusen, at skibsværftet ikke var formel ejer af dette.

Dommen udvidede området for afskrivningsret i forhold til den hidtidige praksis, idet dommen fastslog, at det ikke er en betingelse for ordinær afskrivning, at man er ejer af godet, der ønskes afskrevet på. Resultatet af dommen har sidenhen medført, at der også er indrømmet afskrivningsret for bidrag til etablering af gågader, jernbanespor, rundkørsler mv.

Til Eksamen

I TfS 1985, 6 H havde udgiften til etablering af en gennemsejlingssluse ikke karakter af driftsomkostning for et skibsværft, da udgiften var afholdt med henblik på sikring af fremtidig indtægtserhvervelse. Udgiften havde heller ikke karakter af en tilslutningsafgift. Skibsværftet var derimod berettiget til at afskrive på udgiften, selvom slusen formelt var ejet af kommunen, da værftet havde overtaget en lang række af ejerforpligtelserne, herunder opførelse, drift, nedrivning og retablering. Skibsværftet havde således afholdt udgiften med henblik på at sikre en fremtidig indtægtserhvervelse.