Niels Holck – U 2011.2904 Ø

Resumé

Kendelse afsagt af Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Folkeretligt grundlag for udlevering, ratificering af traktater, princippet om aut dedere, aut judicare

Faktum:

I den meget omtalte Niels Holck-sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om en dansk statsborger, A, i offentligheden kendt som Niels Holck, skulle udleveres til straffeforfølgning i Indien. A havde bl.a. nedkastet våben og ammunition over Purulia-distriktet i Vestbengalen, som er en delstat i Indien. Justitsministeriet imødekom i 2010 begæringen fra Indien, men afgørelsen blev indbragt for domstolene. A fik i byretten medhold i, at der ikke kunne ske udlevering, fordi udleveringen ville være i strid med udleveringslovens § 6, stk. 2. Landsretten stadfæstede byrettens dom. 

Eksamensrelevans:

Folkeretligt grundlag for udlevering, ratificering af traktater, princippet om aut dedere, aut judicare

For det første giver dommen anledning til at overveje, om der fandtes et folkeretlig grundlag for udlevering, dvs. om Danmark var folkeretlig forpligtet til at udlevere A til Indien. Dette måtte afvises, al den stund Danmark ikke alene på et folkeretligt grundlag var forpligtet til at udlevere lovovertrædere til Indien. Der måtte således en forudgående aftale til mellem Danmark og Indien. Men selvom Danmark ikke havde indgået nogen udleveringsaftale med Indien, og derfor ikke var folkeretlig forpligtet til at udlevere A, var det ikke ensbetydende med, at Danmark, ifølge folkeretten, var afskåret fra at udlevere A til Indien.

For det andet giver dommen også anledning til at overveje vigtigheden i at kende forskellen mellem at underskrive og ratificere en konvention. Som det fremgår af landsrettens begrundelse, indgik det med en vis vægt, at Indien ikke havde - og stadigvæk ikke har - ratificeret FN's torturkonvention. Indien har alene underskrevet konventionen. Den studerende bør derfor have in mente, hvad forskellen mellem at underskrive og ratificere en konvention er. 

For det tredje gav dommen anledning til overveje, om Danmark har overholdt princippet om aut dedere, aut judicare, som er den latinske betegnelse for "udlever eller retsforfølg". I en artikel bragt i fagbladet Juristen (2011, nr. 9), slår Jacques Hartmann i hvert fald tvivl om, hvorvidt Danmark har overholdt princippet.

For det fjerde viser dommen - eller rettere dens efterspil - at der er et meget stærkt bånd mellem folkeret og international politik. Den manglende udlevering af A udløste en diplomatisk krise mellem Danmark og Indien, som Danmark sidenhen har prøvet at reparere på. Kan der i forholdet mellem to stater ikke findes et fælles ståsted, kan og bliver konsekvensen ofte, at det ene land afbryder eller nedkøler sit forhold til det andet land.  

Til Eksamen

Til eksamen:

Følgende tekststykke er tiltænkt som et eksempel på en kort og præcis reference til afgørelsen U 2011.2904 Ø:

"Niels Holck-sagen eksemplificerer, at folkeretten og international politik er uløseligt forbundet. Kan der mellem to stater ikke findes en løsning, kan og vil det ofte bevirke diplomatiske forviklinger og spændinger mellem landene. Niels Holck-sagen fremhæver også betydningen af konventioner i folkeretten og hvorfor det ikke er underordnet, om et land har underskrevet eller ratificeret en konvention."