Myndigheden, der skulle blande sig udenom – U 1990.892 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 10. oktober 1990, 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Lovlige hensyn, specialitetsprincipperne

Fakta

Sagen omhandler en situation, hvor en borger havde søgt om økonomisk hjælp fra kommunen. Støtten skulle finansiere flytning og leje af en skurvogn i Frøstruplejren. Opstillingen af skurvognen var i strid med loven om by- og landzoner. Kommunen valgte at nægte at udbetale støtten, da den derved ville medvirke til ulovligheder. Sagen endte ved domstolene, hvor Højesteret fandt, at kommunen ikke kunne nægte at betale med henvisning til, at skurvognen var i strid med zonelovgivningen. Der skulle alene tages hensyn til, om skurvognen opfyldte de sociale og forsvarlige betingelser, som måtte stilles efter sociallovgivningen. Om zonelovgivningen blev overtrådt, måtte andre relevante myndigheder håndtere. 

Eksamensrelevans 

Lovlige og ulovlige hensyn

For nærmere gennemgang se sagen Den usaglige lokalplan - U 1990.106 Ø, som også er gennemgået her på LearningLaw.

Specialitetsprincipperne

Problemstillingen om, hvornår forvaltningen må inddrage formålsovervejelser fra andre retsområder, f.eks. på beslægtede eller tilgrænsende områder, omtales ofte under betegnelsen ”specialitetsprincipperne”. Der gælder både et organisatorisk specialitetsprincip og et materielt specialitetsprincip. Det organisatoriske specialitetsprincip indebærer, at en myndighed kun må varetage de hensyn, der ligger inden for dennes område. Myndigheden må altså ikke "blande sig" på områder, der tilhører en anden myndighed. Det materielle specialitetsprincip indebærer, at forvaltningen kun må inddrage hensyn/formål, som har med netop det retsgrundlag at gøre, som afgørelsen drejer sig om. En myndighed må altså ikke blande hjemmelsgrundlag sammen, hvis den administrerer flere ad gangen. Der er i teorien tvivl om, hvor stor betydning specialitetsprincipperne har i dag. Dette ændrer dog ikke på, at der ligger fornuftige og velbegrundede tanker bag principperne, nemlig at formålsovervejelser i forbindelse med fastlæggelsen af saglige kriterier som udgangspunkt skal tages i det pågældende retsområde, og at overvejelser fra andre retsområder normalt ikke må inddrages.

I den konkrete sag var specialitetsprincipperne relevante i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt kommunen var berettiget til at nægte støtten med henvisning til, at støtten ville medføre overtrædelse af anden lovgivning. Som resultatet af sagen afslører, var dette ikke berettiget. Resultatet i denne sag kan dog ikke altid bruges som rettesnor. Der findes andre sager, hvor Ankestyrelsen har fundet, at der kunne tages hensyn til, hvorvidt en afgørelse ville føre til brud på anden lovgivning. Man må dog tillægge hensynet vægt alt efter, hvilken sammenhæng, det optræder i.

Til Eksamen

Mere overordnet kan sagen bruges i forbindelse med lovlige og ulovlige hensyn. For nærmere gennemgang se sagen Den usaglige lokalplan - U 1990.106 Ø, som også er gennemgået her på LearningLaw.

Sagen vil i en mundtlig eksamen kunne inddrages som et godt eksempel på specialitetsprincipperne (som nok vil falde under overemnet "Magtfordrejningslæren"), da den illustrerer, hvordan hensyn i én lov ikke (i hvert fald ikke altid) kan inddrages ved afgørelser, der vedrører en anden lov.

Sagen vil i en skriftlig eksamen kunne bruges ved problemstillinger angående sammenblanding af hjemmelsgrundlag (hvilket ikke er tilladt efter det materielle specialitetsprincip).

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"I sagen U 1990.892 H ses et eksempel på en situation, hvor en myndighed i forbindelse med et spørgsmål om økonomisk støtte til en borger, valgte at tage hensyn til, at støtten ville føre til overtrædelse af anden lovgivning. På dette grundlag gav kommunen afslag på støtte. Højesteret fandt ikke, at hensynet til overholdelse af anden lovgivning i dette tilfælde kunne begrunde en afgørelse til ugunst for borgeren."