Morten Madsens møbelforretning
Opgave
Morten Madsen har en mindre møbelforretning beliggende i Vejen. I forbindelse med erhvervelsen af forretningen har Morten Madsen udstedt et ejerpantebrev på 1.500.000 kr. Banken Vejen Lokalsparekasse A/S har underpant i ejerpantebrevet for et tilgodehavende på 1 mio. kr. Pantet er behørigt tinglyst i januar 2023.
I lokalmiljøet har Morten Madsen særligt én større aftager af sine produkter. Det er Katrine Kristensen. Katrine får altid kredit, når hun køber møbler hos Morten Madsen, dels fordi Morten Madsen mener, at hun er kreditværdig, og dels fordi Morten Madsen siden 4. klasse har været særlig glad for Katrine. I øjeblikket udgør Mortens tilgodehavende mod Katrine 55.000 kr.
I forbindelse med at Morten står over for at skulle opføre nogle moderniseringer på forretningen, ønsker han at optage lidt likviditet. Morten aftaler med finansieringsselskabet Hutigepenge.dk ApS, at han kan få et lån på 50.000 kr. mod, at selskabet får sikkerhed i Mortens fordring mod Katrine. Hutigepenge.dk fortager sig ikke yderligere i den sammenhæng.
Kort herefter finder Morten, at moderniseringerne bliver dyrere end først antaget, hvorfor får han brug for yderligere likviditet. Morten kontakter derfor sin bank Vejen Lokalsparekasse A/S. De går med til at yde ham et banklån på 35.000 kr. Vejen Lokalsparekasse A/S foretager sig ikke yderligere i den sammenhæng.
I en mindre by som Vejen er det ikke nemt at holde noget fortroligt, og der går da heller ikke mange uger, inden Katrine finder ud af, at Morten har stillet hans tilgodehavende mod hende til sikkerhed for at lån i Vejen Lokalsparekasse A/S. Katrine er ikke det mindste begejstret. Tværtimod bliver hun ganske rasende, og mener ikke, at det kan være rigtigt, at Morten på den måde kan sælge hende til anden side.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Spørgsmålet vedrører fordringshavers ret til at disponere over fordringen uden debitors samtykke.
Det er en almindelig retsgrundsætning, at man kan overdrage en ret, og at den forpligtede må finde sig i denne overdragelse (som således er udtryk for et kreditorskift vedrørende en real- eller pengeydelse), medmindre andet er aftalt, men at man ikke uden den berettigedes samtykke kan overdrage en pligt (hvorved der indtræder et debitorskifte vedrørende en real- eller pengeydelse).
Udgangspunktet er således at kreditor, ved kreditorskifte, uden debitors samtykke kan overdrage sin fordring til en anden. Forskellen på udgangspunktet ved henholdsvis debitor- og kreditorskifte skyldes, at kreditor formentlig løber en væsentlig risiko for ikke at få sit lån tilbagebetalt ved debitorskifte. Det gør derimod ikke nogen reel forskel for debitor, om vedkommende skal betale lånet tilbage til den oprindelige eller nye kreditor.
Morten kan derfor udmærket overdrage fordringen uden Katrines samtykke.
Det går selvfølgelig hverken værre eller bedre end at Katrine alligevel, til forfaldstid, betaler sit udestående til Morten.
Rettevejledning:
Spørgsmålet vedrører, om Katrine har betalt med frigørende virkning til Morten, og derfor ikke kan pålægges at betale beløbet én gang til.
Ved simple fordringer går skyldnerens (penge-)forpligtelse ud på at betale det rette beløb, til rette tid, på rette sted og til den rette kreditor (den materielt berettigede). Når en fordring er overdraget, kan der opstå tvivl om, hvem rette kreditor er, og om til hvem skyldneren kan betale med frigørende virkning.
Det følger af princippet i GBL § 29, at en skyldner med frigørende virkning kan betale til overdrageren, medmindre skyldneren vidste, at overdrageren ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller at skyldneren ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdende krævede.
Ad Hutigepenge.dk ApS.
Det følger af opgaveteksten, at Katrine ikke er blevet klar over, at Morten har overdraget fordringen til Hurtigepenge.dk, hvorfor Katrine er i god tro herom. I forhold til Hurtigepenge.dk har Katrine derfor betalt med frigørende virkning til overdrageren (Morten), og kan ikke pålægges at betale beløbet igen til Hurtigepenge.dk.
Ad Vejen Lokalsparekasse A/S
Det fremgår af opgaveteksten, at Katrine bliver klar over, at Mortens fordring mod hende er blevet overdraget til Vejen Lokalsparekasse, hvorfor hun i forhold til denne ikke kan betale med frigørende virkning til Morten, jf. GBL § 29, og således kan pålægges at betale beløbet én gang til.
Rettevejledning:
Spørgsmålet vedrører retsstillingen mellem to rettighedshavere i den samme fordring.
Efter ordlyden af GBL § 31 er denunciation den relevante sikringsakt ved overdragelse til eje eller til sikkerhed af simple gældsbreve. Bestemmelsen finder analog anvendelse på andre simple fordringer.
Det fremgår af opgaveteksten, at hverken Hurtigepenge.dk ApS eller Vejen Lokalsparekasse har iagttaget den relevante sikringsakt, nemlig denuntiation eller meddelelse til skyldner efter princippet i GBL § 31.
Det afgørende for hvem der vinder ret, er derfor den almindelige regel i dansk ret, hvorefter den rettighedshaver der først har stiftet sin ret, vinder ret. I dette tilfælde er det Hurtigepenge.dk ApS, der først har stiftet deres ret, hvorfor denne vinder ret til at kræve sikkerhed i fordringen.
Morten kan ikke betale de meget høje renter, som er påløbet hans udestående til Hurtigepenge.dk ApS. Hurtigepenge.dk ApS anmoder derfor fogedretten i Vejen om at foretage udlæg i ejerpantebrevet i Mortens møbelforretning.
Rettevejledning:
Det følger af retspraksis, at der ikke kan foretages udlæg direkte i et ejerpantebrev, jf. U 1973.785 Ø, da det alene er ejeren af ejendommen (pantsætter), der kan udnytte ejerpantebrevet.
Der kan dog foretages udlæg i den ejendom, som ejerpantebrevet giver sikkerhed i inden for rammen af ejerpantebrevet, hvis ejerpantebrevet er tinglyst som sidste prioritet i ejendommen. Det fremgår ikke, at der er tinglyses øvrige rettigheder på Mortens ejendom, hvorfor det vil være muligt for Hurtigepenge.dk ApS at foretage udlæg i ejendommen, men inden for ejerpantebrevets ramme.