Monopoltilsynets pålæg om ophævelse/ændring af ugentlig lukkedag – U 1959.813/1 Ø

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Specialitetsprincipperne og magtfordrejning

Fakta:

Sagen omhandler en bagermesterforening, som i 1957 tilkendegav samt anmeldte til det daværende monopoltilsyns register, at medlemmerne i foreningen skulle holde én ugentlig lukkedag. For så vidt angår de medlemmer, der havde konditorbevilling, måtte der dog gerne holdes åbent for salg af kaffe og lignende, men ikke for salg af brød.

På grund af en protest fra et ikke-medlem meddelte Monopoltilsynet senere samme år, at vedtagelsen om den tvungne lukkedag enten skulle (i) ophæves, (ii) ændres til at være vejledende eller (iii) ændres til kun at være bindende for de af foreningens medlemmer, der skriftligt havde forpligtet sig til at overholde bestemmelsen. Dette påklagede Bagermesterforeningen, men det kompetente nævn stadfæstede Monopoltilsynets afgørelse med henvisning til, at den tvungne lukkedag udgjorde en urimelig konkurrencebegrænsning. Nævnets afgørelse blev efterfølgende påklaget af Bagermesterforeningen sammen med Centralforeningen for Bagermesterforeninger, der rejste sag mod Monopoltilsynet.

Bagermesterforeningen og Centralforeningen for Bagermesterforeninger gjorde gældende, at bestemmelsen om den ugentlige lukkedag ikke kunne ophæves ved påbud, idet lukkedagen varetog et socialt ønskeligt hensyn. Det gjorde det netop muligt for mindre virksomheder at holde lukket uden at skulle frygte en urimelig konkurrence set i forhold til de store virksomheder. Heroverfor gjorde Monopoltilsynet gældende, at det ikke tilkom myndigheden at varetage sådanne sociale hensyn, men at myndigheden alene skulle sikre, at virksomheder, uafhængigt af deres størrelse, nød samme grad af beskyttelse.

Østre Landsret udtalte, at såfremt man skulle opretholde beslutningen om den tvungne lukkedag, ville man pålægge konditorer og bagerier at holde lukket ud over, hvad der gjaldt i lukkelovgivningen. Herudover fandt landsretten, at det netop ikke tilkom Monotilsynet at varetage sådanne sociale hensyn, og at det måtte henføres under lukkelovgivningen at varetage disse hensyn. På dette grundlag måtte Monopoltilsynets afgørelse stadfæstes.

Eksamensrelevans:

Specialitetsprincipperne:

Specialitetsprincipperne indebærer to grundlæggende hovedregler af relevans for forvaltningen: Forvaltningen må for det første ikke sammenblande sine kompetencer, og de lovlige hensyn er forbeholdt de respektive retsområder. Dette betegnes det materielle specialitetsprincip. Endvidere må forvaltningen ikke varetage hensyn, der lovligt tilkommer en anden myndighed at varetage. Dette betegnes det organisatoriske specialitetsprincip.

I denne sag har Bagermesterforeningen vedtaget en ugentlig lukkedag med henvisning til sociale hensyn. Monopoltilsynet kunne ikke opretholde den ugentlige tvungne lukkedag, idet det ikke tilkom myndigheden at varetage sociale hensyn, og hensynene måtte forventes varetaget ved lukkelovgivningen.

Magtfordrejning:

Magtfordrejningslæren indebærer for det første, at forvaltningsmyndigheder skal inddrage samtlige relevante hensyn ved sin afgørelse. For det andet må forvaltningsmyndigheden ikke inddrage usaglige hensyn i sin vurdering.

Som nævnt i dommen er det et sagligt relevant hensyn for Monopoltilsynet, at det skal tilstræbe, at samtlige virksomheder tillægges samme beskyttelse, uafhængigt af virksomhedens størrelse. Det er således et sagligt hensyn til konkurrencen, som Monopoltilsynet har inddraget. Havde Monopoltilsynet omvendt taget hensyn til de mindre virksomheder og tilstræbt at beskytte dem ved at opretholde den tvungne lukkedag, ville Monopoltilsynet have varetaget et usagligt hensyn. Det sociale hensyn var ikke et sagligt relevant hensyn efter monopolloven.

Til Eksamen

Dommen kan inddrages under diskussion af specialitetsprincipperne.