Mogens' og Hans' nye båd
Opgave
Mogens og Hans ville gerne købe en båd. De vidste, at Sanne fra skakklubben lige havde arvet en flot båd fra sin far. Mogens og Hans forsøgte at overtale Sanne til at sælge båden til dem, idet de vidste, at hun ikke brød sig om at sejle. Sanne afviste dog gang på gang, at ville sælge båden, da den havde sentimental værdi for hende. En aften da vennerne var nede i skakklubben, florerede der rygter om, at Sanne havde tænkt sig at sælge sin båd til en anden. Mogens og Hans var lettere fornærmede, og kørte straks hjem til Sanne for at overtale hende til, at de skulle være køberne. Da de kom hjem til Sanne, blev de bekendt med, at der var tale om falske rygter. De endte med at dele et par flakser vin hjemme hos Sanne. Sanne tog især godt for sig af vinen, og Mogens så sit snit til endelig at få overtalt Sanne til at sælge. Han udarbejdede derfor straks en købsaftale, hvori han skrev, at Sanne ville sælge hendes båd til Mogens og Hans for kr. 100.000. Sanne havde ikke lyst til at ødelægge den gode stemning, og underskrev derfor aftalen. Næste morgen fortrød Sanne, at hun var gået med til at sælge hendes båd. Hun kontaktede derfor sin advokat, for at høre om der var noget at gøre. For en god ordens skyld, fik hun en sagkyndig til at vurdere båden, og den sagkyndige kom frem til, at den ville kunne sælges for ca. 1,5 millioner.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Den uhæderlige hushandel – U 1990.168/2 H
Aftalelovens ugyldighedsregler skal diskuteres.
Omstændigheder i denne case minder om sagen om den uhæderlige hushandel i U.1990.168/2 H, hvor et ægtepar og en ejendomsmægler tog hjem til en husejer og fik ham til at underskrive en købsaftale, indeholdende særlige vilkår, på trods af at ægteparret vidste, at han var ordblind samt det faktum, at han førhen havde givet udtryk for, at han ikke ville sælge sit hus. Højesteret erklærede købsaftalen ugyldig i medfør af aftalelovens § 33.
Der skal således foretages en diskussion af, hvorvidt aftalen kan kategoriseres som værende uhæderlig. Der kan lægges vægt på, at Mogens og Hans godt vidste, at Sanne ikke var interesseret i at sælge sin båd. Dette kan tale for, at aftalen er ugyldig efter aftalelovens § 33, jf. også det, der bl.a. blev lagt vægt på i U 1990.168/2 H.
Derudover giver casen også anledning til at diskutere udnyttelse efter aftalelovens § 31. Det der kan tale for, at aftalen skal tilsidesættes efter aftl. § 31 er, at Sanne mulighed var fuld, da hun underskrev, og man kan sige at Mogens udnyttede hendes manglende indsigt på aftaletidspunktet. Derudover ville de, ifølge aftalen, opnå en ydelse, der står i væsentlig misforhold til modydelsen, idet købsprisen var sat en del lavere, end hvad den var vurderet til. Man kan diskutere, hvorvidt Mogens og Hans overhovedet var i ond tro om at prisen stod i væsentlig misforhold til bådens værdi, idet det fremgår af casen, at Sanne først fik den vurderet efter indgåelse af aftalen. Dog må det antages, at de var i ond tro omkring prisen, da der er så stor forskel på bådens værdi og den aftalte pris.
Det er ikke afgørende, hvad resultatet bliver, så længe de forskellige ugyldighedsregler bliver diskuteret, og dommen bliver inddraget aktivt i diskussionen. Det må dog forventes, at resultatet i praksis ville blive ugyldighed.