MOBS A/S' fest
Opgave
Møbelgiganten MOBS A/S har haft et forrygende år med at sælge møbler. Som følge af MOBS A/S' rekordstore omsætning har ledelsen i tankerne at holde en fest for de omtrent 300 medarbejdere, der har deres daglige gang inde på hovedkontoret. Direktøren, Mette, tager derfor kontakt til et cateringfirma for at skaffe mad til alle 300 deltagere. Hun aftaler derfor med DinMad ApS, at de skal levere kyllingfillet, salat og diverse snacks til en middag med 350 mennesker. Dernæst ringer Mette til TotalBar ApS og aftaler, at de skal komme med fire bartendere og en bar, og at sortimentet på aftenen skal være "som det er i byen". Som underholdning har Mette fået en velkendt komiker til at komme og underholde i en time.
Når dagen endelige kommer efter en måneds ventetid, hjælper Mette med at bære kasserne med mad fra DinMad ApS ind i kontorets auditorie. Samtidig er bartenderne fra TotalBar ApS ved at opstille baren og IT afdelingen forbereder en lille scene til komikeren.
Under middagen, når medarbejderne har taget maden fra buffeten opdager Mette, at al maden er kold, på trods af, at det har stået i de leverede kasser helt indtil sidste øjeblik. Irriteret, men afventende, siger hun til sine medarbejdere, at de bare skal gå op i baren og få lidt ekstra at drikke for at kompensere for den kolde mad.
Oppe i baren er udvalget dog ikke nær så stort, som Mette havde forventet. Bartenderne kan "kun" lave 10 forskellige cocktails og diverse longdrinks, og hun mener, at det tager pænt lang tid for hver cocktail. Som køen til baren bliver længere og længere, håber Mette på, at komikeren kan løfte stemningen lidt.
Hun beder derfor komikeren om at komme på lidt tidligere, som han med glæde gør. Under det en time lange show følger Mette med, og hun kan kun sjældent høre et "heh" ude fra publikummet. Komikeren prøver sit bedste og bliver til slut kun mødt med en usammenhængende klapsavle fra et småtal af medarbejderne.
Mette ringer dagen efter til DinMad ApS og kræver pengene tilbage, da maden efter hendes mening var første skridt til den dårlige aften. Hun ringer efter til TotalBar ApS og vil høre, hvad meningen var med, at de kun havde 10 cocktails, når hun havde spurgt om et udvalg, "som de havde i byen". Samtidig skriver hun også en e--mail til komikeren, og også fra ham kræver pengene tilbage, da der jo ikke var nogen, der mente, at hans show var sjovt.
Spørgsmål
Rettevejledning:
For det første kan det nævnes, at der er ved første øjekast er tre overordnede problemstillinger, som der skal tages stilling til. Disse angår den kolde mad fra DinMad ApS, udvalget fra TotalBar ApS, og det ikke-så-sjove show af komikeren. Disse kan tages enkeltvist.
Ad. DinMad ApS
For det første er der problemstillingen angående den kolde mad fra DinMad ApS. Det er her væsentligt først at vurdere, hvad der er blevet aftalt mellem Mette og DinMad ApS, således at de aftalte krav til ydelsen kan blive fastlagt. Som det fremgår af casen er det alene blevet aftalt, at DinMad ApS skal levere kyllingfillet, salat, og diverse snacks til 350 mennesker. Da der ikke fremgår krav til, at f.eks. kyllingfilleten skal være varm, er det da relevant at diskutere, hvorvidt forudsætningslæren kan inddrages, og ud fra denne stille et krav om, at maden skal leveres varmt.
I diskussionen er det vigtigt at inddrage, hvorvidt det kan tillægges betydning, at der er tale om to erhvervsdrivende, om tidspunktet eventuelt kan have betydning, og om forudsætningerne er kendte og væsentlige for begge parter. Her er diskussionen det væsentlige, men det mest naturlige resultat vil formentlig være, at der er mest, der taler for, at det er forudsat, at kødet er varmt. Der foreligger en mangel.
Dernæst skal det vurderes, hvorvidt manglen er væsentlig og i den forbindelse berettiger Mette til at ophæve aftalen og kræve købesummen tilbage. Dette er ligeledes en konkret vurdering, og resultatet kan kun nås ved en diskussion af relevante variabler. I diskussionen kan bl.a. inddrages, at der er tale om en middag, og at kødet er det eneste store måltid. Diskussionen her kan springe til begge sider. Resultatet er derfor ikke det relevante, blot at det vises, at man kan identificere de relevante momenter.
Såfremt der er tale om en væsentlig mangel, er Mette berettiget til at ophæve aftalen. Der skal i den forbindelse knyttes en kort bemærkning til, at en del af maden allerede er spist, og at meget, hvis ikke al maden, ikke kan leveres tilbage, hvorfor der skabes yderligere køberetlige problemstillinger. Det er da nok mere hensigtsmæssigt for Mette at kræve den negative kontraktsinteresse som erstatning, med fradrag for den værdi, der er kommet hende til gode med maden.
Såfremt der ikke er tale om en væsentlig mangel, kan Mette ikke ophæve. Hun kan dog, såfremt der er tale om en almindelig mangel, altid kræve erstatning som nævnt ovenfor.
Ad. TotalBar ApS
Den næste problemstilling af relevans er Mettes utilfredshed med udvalget i baren drevet af TotalBar ApS, og hvorvidt dette giver anledning til nogen misligholdelsesbeføjelser. Som disposition kan igen næves, at det første, der skal vurderes, er, hvad der er blevet aftalt, og hvorvidt den leverede ydelse er et brud med det aftalte.
Igen er aftalegrundlaget spinkelt, hvorfor forudsætningslæren igen kan inddrages. Det er rimelig ukonkret blot at specificere, at udvalget skal være "det samme som i byen", hvorfor det er relevant at diskutere, om TotalBar ApS kunne forventes at leve op til en stationær bars udvalg på baggrund af forudsætningsbetragtninger. Der kan her diskuteres særligt, om forudsætningen er kendt og væsentlig, hvilket næppe er tilfældet i denne situation. Det kan tillige være relevant at tale om, hvorvidt der er tale om en indsatsydelse, og om dette har betydning for vurderingen. Det kan argumenteres, at såfremt bartenderen gjorde, hvad der kan forventes af almindelige bartendere, så er der ikke tale om et brud med aftalegrundlaget.
Mest taler nok for, at TotalBar ApS leverede det aftalte, og at det ikke var tilstrækkeligt forudsat, at udvalget skulle være større, da 10 cocktails og diverse longdrinks uanset hvad er et stort udvalg. Der er derfor ikke tale om adgang til misligholdelsesbeføjelser for Mette.
Ad. komikeren
Den tredje og sidste problemstilling er, hvorvidt komikerens show og dens manglende sjovhed kan bevirke adgang til misligholdelsesbeføjelser for Mette.
Mest relevant af alt er her, hvorvidt der er tale om en indsatsydelse, og i hvilken grad dette har betydning for vurderingen af den præsterede ydelse. Som udgangspunkt er sådanne personlige ydelser såsom stand-up comedy en indsatsydelse, hvorfor publikums reaktion ikke kan begrunde en påstand om, at der er tale om kontraktsbrud. Det er dog relevant at diskutere, hvorvidt komikeren faktisk gjorde sit bedste, men med casens faktum er der ikke belæg for at antage, at komikeren ikke udøvede sit bedste show. Mette har derfor ingen hæveadgang.