Minigolfsturen
Opgave
Ida og hendes kæreste Jonas var ude og spille minigolf sammen med Jonas' familie. Ida var ikke en erfaren golfspiller, og da Jonas sagde, at hun skulle svinge køllen, alt hvad hun kunne, fordi bolden skulle op ad en bakke, gjorde hun, hvad der var blevet sagt, og ramte Jonas lige i hovedet med køllen. Jonas havde stået foran hende. Jonas fik hul i hovedet, og en svær hjernerystelse som resultat af ulykken. Jonas havde altid været en meget flittig og arbejdsom dreng, og han var lige kommet ind på jurastudiet, og havde glædet sig til at gå i gang med at læse. Dog gjorde hjernerystelsen, at han ikke kunne starte studiet det pågældende år, men måtte vente til næste år. Han var så vred på Ida, at han ville rette et erstatningskrav mod hende, for alle de penge han kunne have tjent, da han syntes, at han havde mistet ét års løn som advokat. Ida syntes ikke erstatningskravet var retfærdigt, da det jo var ham selv, der havde opfordret til, at hun skulle svinge køllen så hårdt, som hun kunne, og derudover stod han også for tæt på.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Problemstillingen er, for det første, hvorvidt Ida har handlet ansvarspådragende og for det andet, hvorvidt Jonas har udvist egen skyld. For at man kan ifalde erstatningsansvar, skal de almindelige erstatningsretlige betingelser være opfyldt. Her skal man diskutere, om Ida har udvist culpa, når hun svinger minigolfkøllen så hårdt. Det afgørende er således, hvorvidt Idas handling kan tilregnes hende som forsætlig eller uagtsom.
I FED 2001.2682 fandt retten, at en 10-årig dreng ikke var ansvarlig for at have ramt en bagvedstående person i hovedet med en minigolfkølle. Den skadelidte havde pådraget sig en varig øjenskade. Den skadelidte gjorde gældende, at der ikke var nogen rimelig grund til, at drengen lavede et stort og farligt slag med minigolfkøllen. Drengens advokat gjorde gældende, at den skadelidte havde udvist egen skyld ved at stå for tæt på drengen, da han skulle gennemføre sit slag. I culpavurderingen blev der lagt vægt på drengens alder samt det faktum, at den skadelidte havde stillet sig bag drengen, inden han skulle slå, så drengen ikke kunne se, hvor den skadelidte stod. Retten udtalte derfor, at der ikke forelå culpa hos drengen, på trods af at slaget med golfkøllen måtte antages at have været mere voldsomt, end hvad den skadelidte havde kunne forestille sig.
Man kan argumentere for, at den nævnte dom adskiller sig fra casen, idet Jonas for det første stod foran Ida, så hun kunne se ham, og for det andet er Ida ikke er barn. Mest taler således for, at Ida har handlet ansvarspådragende, idet hun ikke orienterer sig, samt det faktum at det må antages, at hendes slag også var unødvendigt voldsomt, henset til det faktum at de spillede minigolf og ikke almindelig golf.
Dog kan man diskutere, hvorvidt Jonas udviste egen skyld, idet dette skal tages i betragtning, når det skal afgøres, om skadelidtes ret til erstatning skal beskæres ud fra synsvinklen "skadelidtes medvirken". Jonas opfordrede Ida til at svinge minigolfkøllen hårdt, idet bolden skulle op ad en bakke, og samtidig stod han tæt på hende, selvom han var klar over, at hun formentlig ville svinge køllen voldsomt, også henset til det faktum, at hun ikke er vant til at spille minigolf. Erstatningskravet vil højst sandsynligt kunne nedsættes med en brøkdel (enten 1/3 eller 2/3).
Det er også relevant at nævne, at der er tale om en personskadeerstatning for tab af erhvervsevne jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1. Man kan også nævne det faktum, at Jonas kræver erstatning for fremtidig tabt arbejdsfortjeneste. Højesteret har i U.2009.485 H bestemt, at erstatning for fremtidig tabt arbejdsfortjeneste efter en ulykke, der forsinkede en studerendes uddannelsesforløb godt kunne høre under "andet tab" jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1. Det ville således være en mulighed for Jonas at få erstatning.