Mads og Hanne
Opgave
Mads og Hanne fra Vejle havde siden 9. klasse været kærester, og de aftalte i kærlighedsrusen, at de skulle giftes, når de var fyldt 18 år. På dagen for ægteskabet lovede de begge at være hinanden tro både i medgang såvel som modgang.
Mads nedstammede fra en slægt nær Vejle, der var blevet velhavende på salget af byggeklodser baseret på træ, der kunne "klikkes" sammen på et utal af kreative måder. Af denne grund ejede Mads allerede en større ejendom til en værdi af 5 mio. kr. og en lystbåd til 2 mio. kr. Da Mads og Hanne blev gift, fik de dog skrevet og gyldigt tinglyst en ægtepagt, der gjorde ejendommen til Mads' gyldige skilsmissesæreje.
Hanne var derimod knap så velstillet - en økonomisk realitet, der ikke kunne fornægtes at have haft betydning for hendes motivation for at ægte Mads. Hun var dog kunstnerisk anlagt og ejede derfor også en samling Kvium kunstværker til 50.000 kr. Hanne havde dog en nærmest købemanisk personlighed, og hun havde derfor formået at købe og konsummere de dyreste gourmetfødevarer. Af denne grund havde hun gæld til en stor gruppe af kreditorer på samlet 150.000 kr.
Mads havde aldrig manglet penge. Han fik da også foræret en Jaguar XE til 800.000 kr. af familien. Bedst som Mads endelig ville afprøve bilen, blev han dog påkørt af en ældre mand, og miseren resulterede i et utal af knoglebrud. Resultatet blev, at Mads var kørestolsafhængig resten af sit liv. Som kompensation for hændelsen fik Mads en erstatningssum på 3 mio. kr.
Mads mistede dog ikke alene sin kropslige førlighed på grund af uheldet. For Hanne ville ikke se sig gift med én, der ikke kunne bevæge sig, og hun ønskede derfor, at de skulle skilles. I den forbindelse blev der dog uenigheder mellem Mads og Hanne, for de kunne ikke enes om, hvordan boet skulle opdeles.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Mads og Hanne (fremover hhv. M og H) har som udgangspunkt formuefællesskab, hvorfor de skal dele deres økonomiske formuer ligeligt, jf. Lov om Ægtefællers Økonomiske Forhold (fremover ÆFL) § 5, stk. 1, 1. pkt. Det skal dog vurderes, hvorvidt visse genstande kan trækkes forlods, således at de ikke indgår i delingsformuen.
M's formue skal således opgøres ved tidspunktet for ægteskabets ophør. M ejer for det første en ejendom til en værdi af 5 mio. kr. Der foreligger dog en gyldigt tinglyst ægtepagt, der har virkning ved skilsmisse, jf. ÆFL 12, stk. 1, nr. 1, og som alene omfatter ejendommen, jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 1. Af denne grund udgør ejendommen ikke en del af delingsformuen, jf. ÆFL § 26, stk. 1, nr. 1. For det andet ejer M en lystbåd til en værdi af 2 mio. kr. Båden indgår som en del af delingsformuen, jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt. For det tredje ejer M også en Jaguar XE til 800.000 kr., hvilket også er en del af delingsformuen, jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt. Sidst fremgår det, at M fik udbetalt en erstatningssum på 3 mio. kr. Der er i den forbindelse tale om en personlig erstatning, jf. ÆFL § 36, stk. 1, 1. pkt. Da erstatningssummen er en personlig erstatning indgår den ikke i delingsformuen, jf. ÆFL § 26, stk. 1, nr. 4.
Samlet udgøres M's delingsformue af båden til 2 mio. kr. og Jaguar XE'en til 800.000 kr., hvilket giver en nettobodel for M på 2,8 mio. kr.
Herefter skal H's delingsformue opgøres. For det første ejer H kunstværker til en værdi af 50.000 kr., der indgår i delingsformuen, jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt. Som det andet fremgår det, at H har en gæld på 150.000 kr., hvilket er et passiv, der indgår i delingsformuen.
Samlet udgøres H's delingsformue af kunstværket til 50.000 kr. og gælden på 150.000 kr. Dette medfører, at H's nettobodel er på -100.000 kr. Da H's gæld således overstiger dennes delingsformue indgår H's delingsformue ikke i ligedelingen, jf. ÆFL § 26, stk. 3.
Samlet udgøres fællesboet derfor alene af M's delingsformue, der havde en samlet værdi af 2,8 mio. kr. Dette medfører således, at hver part modtager 1,4 mio. kr. i boslod, jf. ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt.