Lysning af arveudlægsskøde – U 1981.1074/2 Ø

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Tinglysningslovens § 10, stk. 1, enhedsgrundsætningen, undtagelse til enhedsgrundsætningen

Fakta

Nu afdøde (A), der hensad i uskiftet bo efter sin tidligere afdøde ægtefælle, havde den 11. april 1975 oprettet et testamente hvoraf bl.a. fremgik, at boets ejendom skulle kunne udlægges sønnen (B) som en del af hans arv. Det foregik således, at den del af ejendommen, der var A's del, skulle båndlægges, hvilket betød, at halvdelen af ejendommen skulle båndlægges samt noteres som særeje. Efter skrivelser med Justitsministeriet blev der givet tilladelse til at båndlægge halvdelen af ejendommen. Den 15. september 1980 blev der således udformet et arveudlægsskøde, hvoraf § 6 bl.a. anførte, at halvdelen af ejendommen var båndlagt, og således ikke kunne frasælges eller yderligere behæftes uden samtykke fra Justitsministeriet. Da arveudlægsskødet blev sendt til tinglysning, afviste tinglysningsdommeren skødet i henhold til § 6 i arveudlægsskødet, idet bestemmelsen ifølge tinglysningsdommeren stred imod tinglysningslovens § 10, stk. 1, hvorfor særeje ikke blev noteret for halvdelen af ejendommen. Dette blev påkæret til landsretten, som udtalte at tinglysningslovens § 10, stk. 1 ikke var til hinder for at tinglyse arveudlægsskødet, herunder § 6 i arveudlægsskødet.

Eksamensrelevans

Denne dom rejser spørgsmål i forhold til tinglysningslovens § 10, stk. 1 - også kendt som "enhedsgrundsætningen". tinglysningslovens § 10, stk. 1 foreskriver, at ejendommen udgør én samlet enhed, hvilket betyder, at man fx ikke kan sælge halvdelen af ejendommen eller tinglyse en ret mod halvdelen af ejendommen. Det forekommer derfor pudsigt, at landsretten lod arveudlægsskødet, som gjaldt for halvdelen af ejendommen, tinglyse.

Begrundelsen for dette var imidlertid, at båndlæggelsen af halvdelen af ejendommen, som tillige er særeje jf. nugældende arvelovs § 58, stk. 1, var en følge af de rettigheder, som arveloven hjemlede for en arveladers adgang til at træffe bestemmelse om, hvorvidt en livsarving skulle råde over arven.

Som udgangspunkt er tinglysningslovens § 10, stk. 1 således til hinder for, at der stiftes rettigheder over en del af en fast ejendom. En undtagelse hertil er en arveladers adgang til at træffe bestemmelse om en livsarvings rådighed over arv i form af båndlæggelse af en del af den faste ejendom.

Til Eksamen

U 1981.1074/2 Ø fastslår, at tinglysningslovens § 10, stk. 1, som vedrører enhedsgrundsætningen, ikke er til hinder for, at en del af en fast ejendom båndlægges som særeje til en livsarving, når dette er bestemt i medfør af testamente.