Lina Rafn – SKM 2010.549 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret sat med 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Fradrag – sondringen mellem privatudgifter og driftsomkostninger

Fakta:

Lina Rafn, som var medlem af et band, der afholdt mange koncerter, ønskede fradrag for sine udgifter til blandt andet scenetøj, frisørbesøg og makeup for et større beløb end det, skattemyndighederne skønsmæssigt havde godkendt. SKAT havde godkendt et skønsmæssigt fradrag ud fra den betragtning, at en del af det indkøbte tøj havde en sådan karakter, at det ikke kunne anvendes privat.

Lina Rafn havde foretaget et fradrag for udgifterne med i alt 22.199 kr. Skattemyndighederne godkedte alene et skønsmæssigt fastsat fradrag på 5.000 kr.

Landsretten fandt, at udgifterne som udgangspunkt måtte anses for at være ikke-fradragsberettigede privatudgifter, og at sådanne udgifter kun kunne fradrages, hvis der kunne dokumenteres et merforbrug nødvendiggjort af hendes erhverv som musiker. Landsretten fandt ikke, at der var godtgjort en sådan direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen og udgifterne, og der var derfor ikke grundlag for at tillade fradrag i videre omfang end det skønsmæssigt fastsatte af SKAT. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.        

Eksamensrelevans: 

Sondringen mellem privatudgifter og driftsomkostninger er relevant i forhold til muligheden for fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Dommen illustrerer, at det for udgifter, der almindeligvis anses for privatudgifter, gælder, at der skal være tale om et merforbrug, som er nødvendiggjort af det skattepligtige erhverv, hvis der skal gives fradragsret. Afgørende for vurderingen var, hvorvidt tøjet var ”kostumer/dragter”, eller om tøjet bar præg af helt almindeligt tøj, der kunne anvendes til privat brug efterfølgende.

Til Eksamen

I SKM 2010.549 H fastslog Højesteret, at scenekostumer, makeup og frisørudgifter som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede udgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, uagtet at Lina Rafn havde et unormalt stort forbrug heraf. Fradragsret forudsætter, at det kan påvises, at udgifter som sædvanligvis har privat karakter er nødvendige for den skattepligtiges erhverv. Både tøj og makeup ville kunne anvendes til privat brug, hvorfor der var tale om privatudgifter, da der ikke var dokumenteret et merforbrug nødvendiggjort af Lina Rafns erhverv. Udgifter til kostumer, som ikke kan anvendes privat, kan dog fortsat fradrages, hvis det benyttes erhvervsmæssigt. Lina Rafn fik således kun godkendt et skønsmæssigt fradrag på under 25% af det, hun oprindeligt havde ønsket fradraget.