Licensafgift udløst ved overdragelse mellem koncernforbundne selskaber – U 1985.664 V

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Identifikation i koncernforhold, Ledelsens erstatningsansvar, Licens og Royalty.

Fakta:

I sagen havde en arkitekt designet en stol, som selskab A skulle sælge. Arkitektens vederlag udgjorde 5 % af salgsprisen for hver solgt stol. I forbindelse med en reorganisation blev der oprettet et salgsselskab for selskab A, kaldet selskab B. Selskab A ejede samtlige aktier i selskab B, og der var dermed tale om en koncern. Selskab A solgte hele sit varelager, herunder 2700 stole designet af arkitekten, til det nye selskab B. Arkitekten fik ikke information om salget.

Da både selskab A og B gik konkurs et år senere, blev overdragelsen af stole mellem de to virksomheder anset som et salg, hvorfor arkitekten skulle have haft vederlag herfor. Dette blev støttet af det faktum, at stolene ved afhændelsen blev bragt uden for selskab A's rådighedssfære. Da D, som både var indehaver og direktør i A og B, ikke havde givet arkitekten meddelelse om salget, blev han personlig erstatningsansvarlig.

Eksamensrelevans:

Sagen har eksamensrelevans ved vurderingen af, om der skal ske identifikation mellem to koncernforbundne selskaber, men kan også bruges til at eksemplificere direktørers samt indehaveres mulige erstatningsansvar over for selskabet.

Vedrørende identifikation viser dommen, at hvert selskab i et koncernforhold er et selvstændigt selskab med selvstændige rettigheder og forpligtelser. Der opstår derfor som udgangspunkt ikke selskabsretlig identifikation mellem selskaberne. Medmindre andet er aftalt på forhånd, er en overdragelse mellem koncernselskaber dermed udtryk for en reel overdragelse, svarende til salg til tredjemand. Hvis et sådant salg udløser rettigheder eller forpligtelser (eksempelvis pligten til at betale royalty eller licens), skal disse overholdes, selvom køberen er et koncernforbundet selskab.

Sagen kan ligeledes bruges til at illustrere, at medlemmer af ledelsen bliver erstatningsansvarlige, såfremt de uagtsomt påfører selskabet et tab. Da D både var ejer og direktør i selskaberne, blev han bedømt efter den hårdere ansvarsnorm i aktieselskabslovens § 140 (nu selskabslovens § 361, stk. 1), hvorefter simpel uagtsomhed er tilstrækkeligt til at medføre erstatningsansvar. Direktøren udtalte i sagen, at han ikke var klar over, at overdragelsen skulle ses som et salg, hvortil retten anførte, at "han som direktør og indehaver burde have indset, at han ikke var berettiget til at afhænde hele lageret … uden arkitektens vidende."

Til Eksamen

Såfremt der i en eksamenssituation sker et salg mellem to koncernforbundne virksomheder, kan dommen bruges som støtte for, at overførslen karakteriseres som et almindeligt salg. Tredjemands pligter og rettigheder skal derfor respekteres på samme måde som ved salg til tredjemand.