Landbrugsreglen - TL § 37 - Hønseri - U 1969.961 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret den 30. januar 1968

Dissens: 

2-1

Tema: 

TL § 37, landbrugsreglen, hønsebesætning, landbrugsejendom, driftsmateriel 

Fakta:

Spørgsmålet i nærværende dom var, om, og navnlig efter hvilken bestemmelsen, en større hønsebesætning skulle anses for omfattet af panteretten i en fast ejendom.

Ejendommen var noteret som en landbrugsejendom og var indrettet med en hønserivirksomhed, der producerede rugeæg. På ejendommen var der opført tre større hønsehaller, der hver især havde en længde på 42 meter, mens bredden på hallerne var henholdsvis 12 og 14 meter.

Hønseriejeren gik konkurs, og der opstod efterfølgende tvist mellem konkursboet og panthavere om, hvorvidt hønsebesætningen på ca. 6.500 høns og 550 haner, var omfattet af pantet i ejendommen.

Landsretten afviste indledningsvist, at ejendommen var en landbrugsejendom i tinglysningslovens § 37, stk. 1, 2. leds forstand, idet denne udelukkende var drevet som et hønseri. Landsretten fastslog herefter – med henvisning til hallernes størrelse og indretning – at ejendommen var indrettet med en særlig virksomhed for øje efter tinglysningslovens § 37, stk. 1, 1. led. Landsrettens flertal fandt videre, at hønsebesætningen kunne henregnes til virksomhedens driftsmateriel på lige fod med de øvrige produktionsmidler, der tilhørte ejendommen, idet besætningen var et nødvendigt led i produktionsvirksomheden.         

Eksamensrelevans:

70083986\9530351v1 * 13. september 2016

Tinglysningslovens § 37 regulerer grænsen for hvor meget tilbehør, der maksimalt kan være omfattet af en panteret i en fast ejendom, der drives med erhvervsvirksomhed for øje.

Omfanget af panteretten fremgår af udgangspunktet i § 37, stk. 1, 1. led, hvorefter bestemmelsen omfatter driftsinventar og driftsmateriel til den erhvervsvirksomhed, som ejendommen er indrettet til. Bestemmelsens 2. led bestemmer imidlertid, at panteretten i landbrugsejendomme tillige omfatter den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser (landsbrugsreglen). Landsbrugsreglen indebærer dermed en udvidelse af panteretten i ejendommen.

Landbrugsreglen i 2. led finder alene anvendelse, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1. Der skal være tale om en landbrugsejendom i bestemmelsens forstand
2. Løsøret skal være omfattet af begrebet ”besætning”
3. Besætningen skal have en tilknytning til driften af ejendommen samt en stedlig tilknytning til ejendommen.

Betingelse (1) indebærer, at ejendommen skal være varigt indrettet som en traditionel landbrugsvirksomhed. Det kræves således efter bestemmelsen, at ejendommen er indrettet til

og drives som jordbrugsvirksomhed.

Nærværende dom afviser landbrugsreglen med henvisning til, at betingelse (1) ikke er opfyldt, idet der alene er tale om et hønseri. Tilsvarende er det i praksis afvist, at et stutteri og en minkfarm heller ikke er omfattet af landbrugsreglen.

Dommen illustrerer i den forbindelse navnlig, at det forhold, at den i sagen omhandlende ejendom var noteret som en landbrugsejendom, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til, at der var tale om en landbrugsejendom efter tinglysningslovens § 37. Retten fandt i stedet, at hønsebesætningen blev grebet af panteretten med afsæt i tinglysningslovens § 37, stk. 1, 1. led. Retten fandt således, at følgende betingelser var opfyldt:

1. Virksomheden var varigt indrettet med særlig virksomhed for øje (hønserivirksomhed)
2. Det pågældende løsøre hørte til den særlige virksomhed. Det er væsentlig at være opmærksom på, at der heri ligger to betingelser; dels skal driftsinventaret/materiellet have en vis tilknytning til den erhvervsmæssige drift, som ejendommen er indrettet til, og dels skal det have en vis stedlig tilknytning til ejendommen.
3. Det pågældende løsøre kunne karakteriseres som driftsinventar/driftsmateriel
4. Det pågældende løsøre tilhørte ejendommens ejer

Til Eksamen

Landsretten fortolker i U.1969.961 V tinglysningslovens § 37, stk. 1, 2. led (landbrugsreglen).

Det afgørende er i den forbindelse, om ejendommen er varigt indrettet til landbrugsvirksomhed. Begrebet landsbrugsvirksomhed skal forstås i traditionel forstand. Det kræves således efter bestemmelsen, at ejendommen er indrettet til og drives som jordbrugsvirksomhed.

Dommen illustrerer - i overensstemmelse hermed - at ejendommens formelle status som landbrugsejendom ikke er afgørende for, hvorvidt der er tale om en landbrugsejendom i tinglysningslovens forstand.

I den konkrete sag fandt retten, at et hønseri ikke udgjorde en landbrugsejendom, men at besætningen omvendt var omfattet af pantet efter tinglysningslovens § 37, stk. 1, 1. led, da besætningen kunne henregnes til virksomhedens driftsmateriel på lige fod med de øvrige produktionsmidler, da besætningen var et nødvendigt led i den pågældende produktionsvirksomhed.