Lagerhalens ovenlysvindue – U 2011.1038 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Erstatningsret, erstatning uden for kontraktforhold, personskade, overtrædelse af forskrift, ansvar for selvstændig virkende hvervtagers fejl

Fakta:

En ung mand kravlede en nat efter en bytur op på taget af en ejendom ejet af et selskab. Manden faldt gennem en ovenlysplade og pådrog sig personskade, hvorefter han fik varige mén. Ejendommen var oprindeligt opført af selskabet med hjælp fra professionelle rådgivere og håndværkere.

Manden gjorde herefter gældende, at selskabet var erstatningspligtig for følgerne af hans tilskadekomst efter uheldet, idet selskabets ejendom ikke levede op til Boligministeriet vejledning af 1. december 1982 til Bygningsreglementet af 1982, hvoraf fulgte, at tage med taghældning på 35 grader og ovenlys i sådanne tage skal udføres således, at der opnås tilfredstillende sikkerhed mod gennemtrædning for personer, der færdes på taget.

Selskabet gjorde heroverfor bl.a. gældende, at der ikke var grundlag for at foretage identifikation mellem selskabet og den rådgiver, der oprindeligt havde stået for bebyggelsen af ejendommen, og at selskabet ikke skulle hæfte for rådgiverens eventuelle ansvarpådragende adfærd. Selskabet var endvidere ikke bekendt med, at ovenlysvinduet var uforsvarlig indrettet.

Højesteret fandt, at ovenlyspladen ikke var opført i overensstemmelse med bygningsreglementet af 1. december 1982. Højesteret anførte dog endvidere, at bygningen var opført med hjælp fra professionelle rådgivere og håndværkere og at selskabet ikke var bekendt eller burde være bekendt med, at taget ikke var udført i overensstemmelse med forskrifterne. Selskabet var således ikke på denne baggrund erstaningsansvarlig for mandens skader. Heller ikke som ejer af ejendommen var selskabet erstatningsansvarlig, da de ikke var bekendt med, at nogen skaffede sig adgang og færdedes på taget og heller ikke havde andre grunde til at undersøge, om taget var sikret mod gennemtrædning.

Eksamensrelevans:

Dommen omhandler særligt spørgsmålet om forskriftsovertrædelser og ansvar for selvstændig virkende hvervtagers fejl.

Dommen illustrerer, at man ikke er erstatningsansvarlig for en selvstændig virkende hvervtagers fejl - i dette tilfælde rådgiverens fejl. Fejl som professionelle rådgivere eller hændværkere er skyld i under byggearbejdet, og som resulterer i skader uden for kontrakt, hæfter bygherren som udgangspunkt ikke for. 

Dommen omhandler endvidere følgen af overtrædelse af forskrifter. Forskrifter har umiddelbart betydning for vurderingen af, hvorvidt skadevolderen har handlet uagtsomt. I dommen var ejendommen ikke i overensstemmelse med Boligministeriet vejledning af 1. december 1982 til Bygningsreglementet af 1982. Overtrædelsen af vejledningen medførte dog ikke erstatningsansvar. I dommen opholdte manden sig på taget ulovligt og selskabet var ikke bekendt med, at denne aktivitet foregik. Dommen er således et eksempel på, at overskridelse af forskrifter ikke altid fører til erstatningsansvar, såfremt særlige forhold foreligger - såsom ulovlig ophold på en lagerhals tag. Forskriftens formål var ikke at beskytte personer, der oholdt sig ulovligt på taget (den erstatningsretligt værnede interesse).

Til Eksamen

Til eksamen er dommen relevant at overveje ved to problemstillinger: problemstillingen omkring selvstændig virkende trejdemand, og problemstillingen omkring overskridelse af forskrifter. 

Vedrørende selvstændig virkende tredjemænd, følger det af dommen, at såfremt en bygning er opført under medvirken af professionelle rådgivere og håndværkere, og ejeren(bygherren) hverken vidste eller burde vide, at byggeriet ikke er udført forskriftsmæssigt, kan ejeren(bygherren) ikke findes erstatningsansvarlig herfor. 

Vedrørende forskriftovertrædelser, følger det af dommen, at selvom der er sket en overtrædelse af en forskrift (her bygningsreglementet), medfører det ikke nødvendigvis erstatningsretligt ansvar. En forskriftovertrædelse er dermed ikke af erstatningsretlig relevans i forhold til alle personer, som kommer til skade i forbindelse med overtrædelsen af forskriften. I dommen var der således tale om at en skade på en uvedkommende person, der opholdt sig på skadesstedet uden lovligt ærinde. I en sådan situation kan skadelidte ikke påberåbe sig en forskriftsovertrædelse som grundlag for erstatning.