Kulturby 96 – U 1998.1322 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: 

3-2

Tema: 

Forvaltningsret, Det offentlige myndighedsbegreb, Arbejdsret, Lighedsgrundsætningen og Fagforeningsfordrejning.

Fakta

En samling kommuner og amtskommuner oprettede en erhvervsdrivende fond (Kulturby 96), da København skulle være europæisk kulturby i 1996. Ved et af fondens projekter blev der for de ansatte på Færgen Kronborg indgået en eksklusivaftale med fagforbundet SiD. Et andet fagforbund fandt, at fonden måtte anses for en del af den offentlige forvaltning, hvorfor en sådan eksklusivaftale var i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og derfor ugyldig. (Eksklusivaftaler blev ved lov også ulovlige for private virksomheder i 2006).

Landsretten fastslog, at det fra tidspunktet for stiftelsen var hensigten, at fonden skulle være selvstændig og dermed adskilt fra den offentlige forvaltning. Derudover var fondens projekter finansieret gennem private bidrag. På denne baggrund fandt landsretten, at fonden ikke var en del af den offentlige forvaltning, og følgelig ikke underlagt begrænsninger i relation til eksklusivaftalen med SiD.

I Højesteret var der dissens (3-2). Flertallet stadfæstede landsrettens afgørelse og var således enige i, at fonden ikke var en del af den offentlige forvaltning. Mindretallet kom derimod frem til det modsatte, med den begrundelse, at fonden blev oprettet ved det offentliges foranstaltning, at stifterne alene bestod af kommuner og amtskommuner, at stifterne forpligtede sig til at dække fondens administrationsudgifter, samt at fonden blev ledet af en bestyrelse, der hovedsageligt bestod af repræsentanter fra stifterne. På den baggrund fandt mindretallet, at fonden var en del af den offentlige forvaltning, og ud fra en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning derfor var afskåret fra at indgå eksklusivaftaler.   

Eksamensrelevans

Afgrænsningen af begrebet offentlig myndighed er afgørende i relation til forvaltningsrettens anvendelsesområde, men det kan være vanskeligt at sondre mellem en privat og offentlig institution. Det kan ved sondringen vurderes, hvorvidt institutionen er oprettet på et offentlig- eller privatretligt grundlag, om institutionen er registreret som erhverv, hvad hensigten var ved oprettelsen af institutionen, om opgavernes karakter ligger inden for rammerne af sædvanlig forvaltningsvirksomhed, og hvorledes institutionen bliver finansieret. Hvis en institution kan karakteriseres som en offentlig institution, er denne underlagt forvaltningsretlige regler, herunder lighedsgrundsætningen m.v. Fonden Kulturby 96 blev ifølge den konkrete afgørelse oprettet på privatretlige grundlag, og fonden blev derfor hverken af Højesteret eller landsretten anset som værende en offentlig institution, der var omfattet af de forvaltningsretlige regler.   

Til Eksamen

Til eksamen kan præmisserne i dommen inddrages ved vurderingen af, hvorvidt en forening eller en anden aktør kan karakteriseres som offentlig forvaltningsmyndighed, og om den pågældende aktør som følge heraf er omfattet af forvaltningsretten.

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"I dom U.1998.1322H behandlede henholdsvis Østre Landsret og Højesteret spørgsmålet om, hvorvidt en erhvervsdrivende fond, som var stiftet, ledet og delvist finansieret af det offentlige, måtte anses som en del af den offentlige forvaltning. Både landsretten og flertallet i Højesteret fandt, at fonden var en selvstændig privatretlig juridisk person, hvorfor denne ikke var underlagt forvaltningsretlige regler, herunder lighedsgrundsætningen. Som følge heraf var fonden ikke afskåret fra at indgå en eksklusivaftale med et fagforbund".