Kollektive overenskomster og udenforstående lønmodtagere I – U 2005.3332 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

4-1

Tema: 

Den overenskomstforpligtede personkreds, usaglig afskedigelse.

Fakta

Skagen Jernstøberi havde indgået en tiltrædelsesoverenskomst med SiD (i dag 3F) og havde forpligtet sig til at overholde Industriens Overenskomst og Hovedaftalen mellem DA og LO. Et medlem af Kristelig Fagforening påberåbte sig afskedigelsesbeskyttelsen i Hovedaftalens § 4, stk. 3, i forbindelse med, at støberiet havde afskediget ham efter mange års ansættelse med den begrundelse, at han var "uegnet til virksomhedens forhold". Medlemmet af Kristelig Fagforening havde i vidt omfang haft de samme rettigheder, som de ansatte der var medlem af SiD, og gjorde gældende, at tiltrædelsesoverenskomsten i lighed med Industriens Overenskomst var en områdeoverenskomst. Støberiet anerkendte, at Industriens Overenskomst var en områdeoverenskomst, men støberiet mente, at selve tiltrædelsesoverenskomsten var en medlemsoverenskomst, hvorfor en udenforstående lønmodtager ikke direkte kan stødte ret på Hovedaftalens § 4, stk. 3.

Både byretten og landsretten fandt, at medlemmet af Kristelig Fagforening ikke direkte kunne støtte ret på Hovedaftalens § 4, stk. 3, men Højesterets flertal nåede til det modsatte resultat. Flertallet udtalte, at tiltrædelsesoverenskomsten måtte ligesom Industriens Overenskomst forstås således, at støberiet over for SiD havde forpligtet sig til at anvende overenskomsternes vilkår ikke alene i forhold til de ansatte, der er medlem af SiD, men også i forhold til udenforstående ansatte. Flertallet fandt desuden, at afskedigelsen ikke havde været sagligt begrundet.

Eksamensrelevans

Dommen er relevant at diskutere, hvis eksamensemnet vedrører den overenskomstforpligtede personkreds.

Der gælder flere sondringer mellem kollektive overenskomster, men en af de grundlæggende sondringer vedrører områdeoverenskomster og medlemsoverenskomster. Sidstnævnte er kendetegnet ved kun at gælde for den overenskomstbærende fagforenings medlemmer, mens områdeoverenskomster som udgangspunkt gælder for alt det arbejde, der falder ind under overenskomstens faglige anvendelsesområde.

Dommen opstiller ovenstående formodningsregel om, at overenskomstens bestemmelser indgår i de individuelle ansættelsesaftaler i det omfang, de er egnet hertil. Dette gælder både overenskomsten som vedrører ansættelsesforholdene på virksomheden, i det konkrete tilfælde Industriens Overenskomst, og overenskomsten der regulerer organisationernes forhold, i det konkrete tilfælde Hovedaftalen mellem DA og LO.

Det er vigtigt at bemærke, at sager om usaglig afskedigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, normalt skal behandles i det fagretlige system ved Afskedigelsesnævnet. Da der i denne sag var tale om en udenforstående lønmodtager, kunne sagen ikke indbringes for Afskedigelsesnævnet og blev derfor i stedet indbragt for de almindelige domstole, selvom sagen ellers vedrører fortolkning af en overenskomstbestemmelse.

Til Eksamen

Dommen kan anvendes til at illustrere, at områdeoverenskomster både omfatter ansættelsesforholdene for lønmodtagere på virksomheden, der er medlem af den overenskomstbærende fagforening, og udenforstående lønmodtagere.

I eksamenssammenhæng kan dommen f.eks. inddrages på følgende vis:

Når den overenskomstforpligtede personkreds skal fastlægges, er det vigtigt at sondre mellem områdeoverenskomster og medlemsoverenskomster. Sidstnævnte regulerer kun ansættelsesforholdene for de lønmodtagere, som er medlem af den overenskomstbærende fagforening, mens område overenskomster generelt regulerer alt det arbejde, der falder ind under overenskomstens faglige anvendelsesområde.

I U2005.3332H påberåbte et medlem af Kristelig Fagforening sig Hovedaftalens § 4, stk. 3, over for en virksomhed, som havde indgået en tiltrædelsesoverenskomst med SiD (i dag 3F), hvorefter virksomheden forpligtede sig til at følge bestemmelserne i Industriens Overenskomst og de øvrige aftaler i tiltrædelsesoverenskomsten. Højesterets flertal fandt, at der måtte gælde en formodning om, at overenskomstens bestemmelser indgår i de individuelle ansættelsesaftaler i det omfang, de er egnet hertil. Den udenforstående lønmodtager kunne derfor godt påberåbe sig Hovedaftalens § 4, stk. 3.