Købmand Karsten
Opgave
Købmand Karsten fik ofte leveret tørvare fra fabriksejer Svend. Svend skulle levere 200 pakker pasta til Karsten, og Karsten undersøgte emballagen førhen for at sikre sig, at pakkerne ikke fejlede noget. De fejlede umiddelbart intet, og pakkerne blev derefter sendt til Karstens butik. Efter et par uger, begyndte der dog at komme kunder ind i butikken og klage over smagen af pastaen. Flere kunder nævnte, at det havde en eftersmag af kemikalier. Karsten smagte selv pastaen, og ringede derefter til Svend for at reklamere over, at pastaen smagte af kemikalier. Det viste sig, at der var sket en fejl på fabrikken, så der var kommet kemikalier i pastaen. Karsten ville derfor gerne hæve købet. Svend nægtede at hæve købet, idet han mente, at Karsten havde undersøgt pakkerne, og derfor skulle have bemærket, at de var behæftet med mangler.
Efter det var blevet konstateret, at der var kemikalier i pastaen, begyndte nogle medarbejdere på pastafabrikken at blive syge. Nogle af medarbejderne fik konstateret kroniske sygedomme, som kunne henføres til, at de havde indåndet kemikalierne i store mængder. 20 af fabriksarbejderne gik sammen om at sagsøge fabriksejer Svend. Svend var selvfølgelig ked af, at dette var sket, men mente ikke, at man kunne bebrejde ham, idet han ikke kendte til problemet, og mente ikke at nogen kunne bebrejdes.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Ad. Karstens krav om ophævelse
Karsten ønsker at hæve købet på pastapakkerne. Der er tale om et genuskøb jf. købelovens § 3 og et handelskøb jf. købelovens § 4, stk. 1. Karsten reklamerer derudover også over manglen straks, når han opdager den jf. købelovens § 52, stk. 1, 3. pkt. Problematikken er her, hvorvidt Karsten har mistet sin hæveadgang, idet han ikke opdagede manglerne, da han undersøgte pakkerne. I denne situation, er det købelovens § 47, der skal diskuteres, idet Karsten rent faktisk har undersøgt varerne før købets afslutning. Denne problemstilling minder om dommen om de blyholdige dåsetomater – U.1989.713 H, som handler om et dansk supermarkeds køb af et stort parti blyholdige dåsetomater. I denne sag besigtigede køber dåserne inden købet, og da de opdagede manglen, ville de hæve købet. Højesteret kom frem til, at købers undersøgelsespligt ikke rækker så vidt, at man skal foretage en kemisk undersøgelse af produktet. Købet kunne derfor hæves.
Det, der skal diskuteres, er således, hvorvidt Karsten burde have opdaget manglerne. Der kan lægges vægt på, som i U.1989.713 H, at det ikke er branchekutyme at få foretaget en kemisk undersøgelse af produkterne. Omvendt kan man også argumentere for, at Karsten kunne have smagt pastaen, og derved nemt kunne have opdaget at de smagte forkert. Dog taler mest for, at Karsten ikke har mistet sin hæveadgang på trods af undersøgelsen. Undersøgelseskravet i købelovens § 47 rækker formentlig ikke så vidt, at Karsten skulle have åbnet en pakke pasta, kogt den, og smagt på den, før han solgte dem i sin butik.
Karsten kan således godt hæve købet, og få sine penge tilbage. Han skal derefter også tilbagelevere pastapakkerne jf. købelovens § 57, stk. 1.
Ad. fabriksarbejdernes erstatningskrav
Problemstillingen lægger op til en diskussion om ansvarsgrundlaget for erstatningskravet. Svend mener ikke, at han har handlet culpøst. Det skal først fastslås, at culpa er dansk rets almindelige udgangspunkt. Derefter kan man foretage en vurdering af, hvorvidt der foreligger culpa. Der er ikke nok oplysninger i casen til at kunne vurdere, om der er handlet culpøst. Det er derfor relevant at se på, om man kan bruge et andet ansvarsgrundlag. Man kan inddrage Eternit-sagen U.1989.1108 H, som omhandler en dansk eternitfabrik, som får pålagt objektivt ansvar i forbindelse med en erstatningssag hvor nogle medarbejdere er blevet forgiftet. Her blev der blandt andet lagt vægt på, at det var umuligt at foretage en culpavurdering i sagen. Højesteret pålagde derfor fabrikken et objektivt ansvar, fordi i) det var anerkendt, at det kemikalie, som medarbejderne blev udsat for, var meget sundhedsskadeligt, og ii) virksomhedens ledelse havde til tider haft kendskab til det. Dommen illustrerer, hvor snævert området for objektivt ansvar er i forbindelse med arbejdsgiverens ansvar for arbejdsskader. Man skal diskutere, hvordan casens omstændigheder minder om omstændighederne i dommen, og diskutere hvorvidt der ville være grundlag for at statuere objektivt ansvar, eller om der kræves beviser for culpa. Det ville være naturligt, at komme frem til, at casen minder så meget om Eternit-sagen, at Svend skal pålægges objektivt ansvar. Derudover kan man også hurtigt nævne de resterende erstatningsbetingelser.