Kæreskriftet og emailen – U 2014.3232 H
Resumé
Kendelse afsagt af:
Højesteret
Dissens:
Ingen
Tema:
Anke og kære
Fakta:
Advokat A havde rettidigt indsendt et fremsendelsesbrev og et kæreskrift pr. mail til retten. Af fremsendelsesbrevet fremgik, at det originale kæreskrift med underskrift var afsendt samtidig med almindelig post. Retten modtog imidlertid aldrig det originale kæreskrift. Under henvisning til at A havde afgivet en plausibel forklaring om, at det originale kæreskrift var blevet fremsendt rettidigt med almindelig post, fandt Højesteret, at kæremålet var rettidigt indleveret.
Eksamensrelevans:
Som hovedregel kan man efter dansk ret appellere afgørelser truffet i 1. instans. Domme ankes, imens beslutninger og kendelser kæres. Se hertil Rammeskow, m.fl. "Den Civile Retspleje", 4. udgave (2017) s. 356 ff., der forklarer forskellen på kendelser, beslutninger og domme.
Som altovervejende hovedregel er det kun sagens parter, der kan anke en dom, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 1. pkt. Den almindelige ankefrist er i den forbindelse 4 uger, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.
For så vidt angår kendelser og beslutninger gælder, at enhver, der har den fornødne retlige interesse (personlig, konkret og aktuel interesse, se hertil Rammeskow, m.fl. "Den Civile Retspleje", 4. udgave (2017) s. 124 ff.), kan kære afgørelsen. En kendelse eller en beslutning kan således kæres også af tredjemand, hvis beslutningen eller kendelsen indeholder en afgørelse over for ham,eksempelvis hvis et vidne pålægges vidnepligt, eller hvis en skønsmand er utilfreds med det honorar, retten har tilkendt ham.
Den almindelige kærefrist er to uger i medfør af retsplejelovens § 394, stk. 1, og regnes fra den dag, hvor afgørelsen er truffet. Hvis der ikke inden dommerkontorets lukkedag på fristens sidste dag er indleveret et kæreskrift, som opfylder de indholdsmæssige krav, vil det som hovedregel medføre, at kæremålet afvises.
Hvis retten har modtaget kæreskriftet rettidigt i elektronisk form gælder særligt, at det originale kæreskrift da skal være retten i hænde senest den første hverdag efter fristens udløb. I den forbindelse vil retten i almindelighed kunne lægge en plausibel forklaring om det originale kæreskrifts ekspedition til grund, og derved fremme kæremålet, selvom retten ikke har modtaget det originale kæreskrift rettidigt. Dette illustreres også i dommen U2014.3232H.
I nærværende sag fandt Højesteret, at et kæremål var indleveret rettidigt, til trods for at retten ikke havde modtaget det originale kæreskrift. Højesteret henviste i den forbindelse til U2012.1086H og fastslog, at en plausibel forklaring om det originale kæreskrifts ekspedition i almindelighed ville kunne lægges til grund.
I U2014.3232H havde kærende inden kærefristens udløb sendt fremsendelsesbrev og kæreskrift pr. mail til retten. I fremsendelsesbrevet var det anført, at det originale kæreskrift samtidig var sendt til retten med almindelig post. Retten modtog aldrig det originale kæreskrift, men idet kærende havde angivet en plausibel forklaring om, at kæreskriftet var afsendt rettidigt, blev kæremålet fremmet. Kendelsen illustrerer efter hvilke omstændigheder, der kan gøres undtagelse til hovedreglen om, at et for sent modtaget originalt kæreskrift fører til kæremålets afvisning.
Til Eksamen
U.2014.3232H kan inddrages i eksamensøjemed på følgende vis:
I U2014.3232H fandt Højesteret, at en advokats (A) kære ved e-mail af afgørelse om salær var rettidig, selvom byretten ikke havde modtaget det originale kæreskrift, idet A havde givet en plausibel forklaring om, at det originale kæreskrift, i overensstemmelse med oplysningen i fremsendelsesbrevet til byretten, blev sendt samme dag med almindelig post. Hertil måtte kæreskriftet pr. mail anses for at være fulgt op af en sådan ekspedition af det originale kæreskrift, at det måtte forventes at være retten i hænde senest den første hverdag efter kærefristens udløb. Dommen illustrerer, hvornår der kan gøres en undtagelse til hovedreglen om, at et for sent modtaget originalt kæreskrift fører til kæremålets afvisning.