Jonathans nye bil
Opgave
Efter ulykken med Jørgens bil, var Jonathan taget ud for at forhøre sig om, at købe sin egen bil, da han havde haft en rigtig sjov oplevelse i Jørgens bil, inden han kørte galt. Jonathan ville i den forbindelse have et godt tilbud på at købe en ny bil, af Bilforhandler Bo. Da Jonathan snakkede med Bilforhandler Bo i butikken, sagde han, at han kunne give ham den nyeste Mercedes for 500.000 kr., og derudover kunne han få ekstraudstyr for 100.000 kr. gratis med oven i købet. Jonathan blev meget begejstret, men Bilforhandler Bo fik hurtig sagt, at han lige skulle tjekke med sin chef, inden han kunne lovede ham noget. Men har var ret sikker på, at det ville kunne lade sig gøre. Senere samme aften skrev Bilforhandler Bo en mail hvori tilbuddet stod skriftligt og der stod at hans chef havde godkendt tilbuddet. Han havde ikke angivet en tidsfrist for, hvornår Jonathan skulle acceptere tilbuddet, men havde tidligere i butikken givet udtryk for, at accepten skulle ske hurtigst muligt, idet der var tale om et fremragende tilbud som ikke bare "ville vente på enhver". Jonathan, som var en gammeldags mand, skrev derfor straks et brev til bilforhandleren hvori han skrev, at han ville acceptere tilbuddet. Accepten kom frem om torsdagen. Bilforhandler Bo svarede derefter, at Jonathan havde mistet sin chance, og at tilbuddet ikke gjaldt længere, da accepten var kommet for sent. Nu var bilen væsentlig dyrere, end den havde været om mandagen. Jonathan blev skuffet og sur, og ville have det oprindelige tilbud.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Smørdommen – U 1923.805, legal acceptfrist
Den centrale problemstilling i denne case er i) hvornår tilbuddet bliver afgivet og ii) en vurdering af den legale acceptfrist, som er den, der gælder, hvor intet er fastsat i aftalen.
For det første, skal det hurtigt vurderes, hvorvidt der foreligger et mundtligt tilbud, når BB siger til Jonathan i forretningen, hvilket beløb han kan købe bilen for. Det skal nævnes, hvad betingelserne for et tilbud er jf. aftalelovens § 1. Et tilbud er et løfte, som taber sin virkning, hvis der ikke accepteres rettidigt. Tilbudsgiveren skal påtage sig en byrde, som i dette tilfælde ville være at levere en bil til Jonathan. Indholdet af tilbuddet skal være bestemt, hvilket vil sige at der eksempelvis skal været taget stilling til, hvad de vigtigste aftalevilkår er. I nærværende situation er denne betingelse også opfyldt, idet BB forklarer hvad der skal betales, og hvad Jonathan ville få for pengene (bil + ekstraudstyr). Derudover skal tilbuddet også være udtryk for en beslutning fra løftegiverens side. Denne betingelse er ikke opfyldt, da BB klart siger, at han ikke har mandat til at afgive dette tilbud, men han skal først have godkendelse fra sin chef. Det er således ikke BB's beslutning at kunne afgive dette tilbud. Der bliver derfor ikke afgivet et tilbud i forretningen. Eftersom der ikke bliver afgivet et mundtligt tilbud, kan man ikke anvende aftalelovens § 3, stk. 2, som siger, at tilbud der fremsættes mundtlig, uden at give frist for antagelse, må antages straks.
Når BB senere på dagen afsender en mail, hvori han skriver tilbuddet igen, samt det faktum at hans chef havde godkendt tilbuddet, er dette udtryk for et bindende tilbud, som taber sin virkning, hvis der ikke accepteres rettidigt. Spørgsmålet er således, hvad rettidig accept i denne situation er. Aftalelovens § 3, stk. 1 regulerer, hvornår der skal accepteres et skriftligt tilbud, når der ikke er givet en bestemt acceptfrist. Der er således tale om en udfyldende regel. Denne acceptfrist kaldes for den legale acceptfrist, og det afgørende er, hvad tilbudsgiveren kunne påregne ved tilbuddets afgivelse.
U.1923.805 H omhandler den situation, hvor en grosserer afsender et tilbud med et telegram, og accepten af tilbuddet bliver sendt med et særligt hurtigt telegram. Dommen er udtryk for, at den tidsmæssige vurdering af den legale acceptfrist er således: typisk fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + typisk tilbagesendelsestid. I den omtalte dom, var situationen den, at tilbudsmodtageren kunne indhente en for lang betænkningstid ved at sende et hurtigere telegram tilbage.
I forhold til omstændighederne i casen, skal der diskuteres hvorvidt det faktum, at Jonathan besvarer mailen med et brev, som formentlig ikke kan kategoriseres som typisk tilbagesendelsestid, kan vejes op af, at han ikke tager sig nogen betænkningstid. Dette skal diskuteres, og det er ikke svaret, der er afgørende.