Hyrevognsbevillingssagen – U 1993.307 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret 

den 26. januar 1993, 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Skøn under regel, pligtmæssigt skøn

Fakta

Sagen omhandler ansøgninger om bevillinger til hyrevognskørsel. Der var meget få ledige bevillinger til at stort antal ansøgere. Det var i loven pålagt kommunen at udøve et skøn i forbindelse med tildelingen, og der skulle ved skønnet bl.a. lægges vægt på, om ansøgeren var kvalificeret, herunder ansøgerens anciennitet. Kommunen foretog en første grovsortering af ansøgningerne til ledige hyrevognsbevillinger efter kriterierne anciennitet og ”tidligere indkørte beløb”, og den første grovsortering lagde vægt på et fast beløb, nærmere bestemt 220.000 kr. pr. år. To ansøgere, der ikke fik tildelt bevilling, anlagde sag mod kommunen med påstand om, at grovsorteringen var i strid med princippet om skøn under regel. Højesteret fandt dog, kommunen lovligt kunne fortage den første grovsortering – dog skulle den endelige udvælgelse foretages konkret og individuelt.

Eksamensrelevans

Udgangspunktet i forvaltningsretten er, at en myndighed, til hvem loven har tildelt udøvelsen af et skøn, ikke må opstille interne regler, der begrænser udøvelsen af dette skøn. Er der tillagt forvaltningen et skøn i loven, er forvaltningen således som udgangspunkt forpligtet til at foretage en konkret vurdering af de enkelte tilfælde.

Der er dog visse modifikationer til dette udgangspunkt. For det første kan lovgiver have givet bemyndigelse til fastlæggelse af nærmere regler på et område. For det andet kan fastlæggelse af nærmere regler have en fordel i forbindelse med områder, hvor massevis af sager behandles, og hvor der er stort behov for ensartethed i afgørelserne (”masseforvaltning”). Endelig gælder det, at interne regler må accepteres, hvis de alene formuleres som hovedregler eller ”tommelfingerregler”, som kan fraviges i konkrete sager. I denne konkrete sag kan der argumenteres for, at Højesteret med henvisning til de mange ansøgninger tilgodeså, at der kunne opstilles visse nærmere regler.

Til Eksamen

Sagen er oplagt som illustration af en situation, hvor der er fastlagt interne regler eller retningslinjer, der principielt udgør en begrænsning af det tillagte skøn. Sagen udgør en undtagelse til hovedreglen om, at dette er forbudt. 

Sagen er anvendelig ved både mundtlige og skriftlige eksamener. I en mundtlig eksamen vil dommen være relevant i forbindelse med den forvaltningsretlige grundsætning om pligtmæssigt skøn/forbuddet mod skøn under regel. I en skriftlig eksamen vil dommen kunne bruges som sammenligningsgrundlag i forbindelse med en lignende problemstilling, hvor man ønsker at afgøre, om begrænsningen af skønnet er berettiget.

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"Som et eksempel på en sag, hvor skøn under regel ikke førte til ugyldighed, kan nævnes U.1993.307H. Grundet mængden af ansøgninger set i forhold til de ledige bevillinger var det vanskeligt at foretage et konkret skøn i hver enkelte sag. Højesteret fandt derfor, at det var sagligt og rimeligt at foretage en første grovsortering, hvor man bl.a. lagde vægt på et fast beløb. Den endelige udvælgelse skulle dog foretages konkret og individuelt”.