Handicapbegrebet - "Skibby Supermarked-sagen" – U 2015.3827 H
Resumé
Dom afsagt af: Højesteret
Dissens:
Ingen
Tema:
Forskelsbehandling på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingsloven
Fakta
En kvindelig ansat i et supermarked (”Skibby Supermarked”) fik efter 13 års ansættelse konstateret leddegigt i sommeren 2008. Leddegigten medførte væsentlige funktionsbegrænsninger, der bevirkede, at hun ikke længere kunne udføre arbejde ved kassen. Hun begyndte derfor at benytte håndledsskinner til udførelsen af sit arbejde, og den 27. april 2009 blev der af hendes læge udarbejdet en attest, hvoraf det fremgik, at hendes tilstand var kronisk. Kort tid forinden den udarbejdede lægeattest blev Skibby Supermarked overtaget af en ny ejer, som var bekendt med hendes brug af håndledsskinner i arbejdstiden. Medarbejderen blev deltidssygemeldt den 13. juli 2009. Under denne sygemelding blev forskellige muligheder, som skulle ændre kvindens arbejdsgang, drøftet af parterne, herunder blandt andet at hun kunne være leder for kasse-, kiosk- og postafdelingen. Denne stilling ville dog ligeledes medføre kassearbejde, og medarbejderen fandt derfor ikke omplaceringen som en hensigtsmæssig løsning på problemet. Den 4. september 2009 fuldtidssygemeldtes medarbejderen, og hun blev opsagt den 10. december 2009 med henvisning til funktionærlovens § 5, stk. 2, den såkaldte 120-dagesregel, som under normale omstændigheder ville være berettiget qua medarbejderens fravær fra arbejdet. Efterfølgende anlagde medarbejderens faglige organisation sag mod Skibby Supermarked med påstand om betaling af erstatning svarende til 5 måneders løn samt godtgørelse for krænkelse forskelsbehandlingsloven.
Højesteret udtalte, at leddegigtssygdommen var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, fordi den medførte langvarig og væsentlig funktionsbegrænsning. Skibby Supermarked, der på opsigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at medarbejderen led af en sygdom, der indebar handicap, var forpligtet til at iagttage tilpasningspligten som beskrevet i forskelsbehandlingslovens § 2 a. Således skulle supermarkedet indrette arbejdspladsen eller undersøge muligheden for at ændre medarbejderens arbejdsmønstre med henblik på at fastholde medarbejderens beskæftigelse.
Hverken Østre Landsret eller Højesteret fandt det godtgjort, at de tilpasningsinitiativer, som Skibby Supermarked havde tilbudt medarbejderen, var hensigtsmæssige. Det bemærkedes hertil, at det rent faktisk ville være muligt for medarbejderen at varetage andre stillinger, men at disse ikke var blevet tilbudt hende. I forlængelse hertil blev det ikke godtgjort, at disse tilpasninger ville have udløst en uforholdsmæssigt stor byrde for arbejdsgiveren. Skibby Supermarkeds forsømmelse af tilpasningspligten udgjorde derved en krænkelse af forskelsbehandlingsloven, og den efterfølgende afskedigelse pga. medarbejderens fravær som følge af hendes handicap udløste en godtgørelse til medarbejderen, jf. forskelsbehandlingslovens § 7.
Eksamensrelevans
Det fremgår af Skibby Supermarked-sagen, at leddegigt, hvor det af lægen vurderes, at sygdommen vil være af lang varighed, samt en væsentlig funktionsbegrænsning, som i øvrigt hindrer medarbejderen i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, må anses for et handicap, som er beskyttet mod afskedigelse efter forskelsbehandlingsloven. Højesterets behandling af sager vedrørende forskelsbehandling pga. handicap refererer ofte til direkte til handicapbegrebet statueret i EU-domstolens afgørelse, Ring og Werge-sagen (præmis 47), og det vil derfor være oplagt at gøre sig bekendt med denne definition, hvis eksamensspørgsmålet vedrører handicapbegrebet.
Ring og Werge (C-335/11 og C-337/11), præmis 47:
”Begrebet omfatter efter denne definition en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, der i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.”
Det følger af definitionen, at følgende momenter har betydning i forhold til handicapbegrebet:
1) Lægelig diagnosticering af sygdom
2) Sygdom skal medføre en funktionsbegrænsning, som hindrer arbejdstager i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere
3) Funktionsbegrænsningen skal være af lang varighed
Dommen kan tillige anvendes i forbindelse med fastslået handicap og arbejdsgivers efterfølgende pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde den handicappede medarbejder i beskæftigelse på trods af medarbejderens handicap. Disse foranstaltninger skal dog ikke påføre arbejdsgiveren en uforholdsmæssig byrde, jf. forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Til Eksamen
I en eksamenssituation kan dommen bruges til at fremhæve, hvordan det fastlægges, hvornår der er tale om handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. I den forbindelse er det relevant at komme ind på, at Højesteret henviser direkte til handicapdefinitionen statueret i EU-domstolens Ring og Werge-sag. Såfremt det fastlægges, at der er tale om handicap, skal det bemærkes, at den handicappede er beskyttet mod afskedigelse begrundet i dennes handicap. Herudover er det i en eksamenssituation vigtigt at oplyse om arbejdsgiverens pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger ved konstateret handicap, men at disse foranstaltninger ikke må pålægge arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde, jf. forskelsbehandlingslovens § 2 a. Tilpasningsforpligtelsen betyder i praksis, at der ved afskedigelse ikke kan lægges vægt på sygefraværet begrundet i handicappet, hvor arbejdsgiveren ikke har iagttaget hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Omvendt kan det tillægges vægt, hvis arbejdsgiveren har opfyldt denne tilpasningsforpligtelse, og medarbejderen ikke længere pga. sygdommen er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen, jf. U.2016.2463H og U.2018.2912V.