Grønjakke-sagen – U 1989.399 H
Resumé
Dom afsagt af Højesteret
Dissens:
4-1
Tema:
Statsforfatningsret, grundlovens § 77, materiel ytringsfrihed
Fakta:
Avisen Information bragte den 31. maj 1985 en artikel om en gruppe unge mennesker - de såkaldte "grønjakker". I artiklen tilkendegav grønjakkerne deres yderst radikale holdninger til fremmedarbejdere. På baggrund af denne artikel interviewede en journalist grønjakkerne til en tv-udsendelse, der omhandlede grønjakkernes holdning til navnlig udlændinge i København. Tv-udsendelsen blev sendt den 21. juli 1985 på Danmarks Radio, hvor grønjakkerne uddybede de holdninger, der var skildret i Informations artikel. Anklagemyndigheden rejste herefter tiltalte mod journalisten og programchefen for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen).
Højesterets flertal fandt, ligesom byretten og landsretten, at ytringsfriheden i dette tilfælde måtte vige for hensynet til beskyttelsen mod racediskrimination, hvorfor journalisten og programchefen blev dømt for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 266 b.
Eksamensrelevans:
Dommen angår den materielle ytringsfrihed i grundlovens § 77, 1. pkt. Som det fremgår heraf, er ytringer underlagt ansvar for domstolene. Domstolene skal derfor i det enkelte tilfælde foretage en konkret afvejning af hensynet til den grundlovssikrede ytringsfrihed og de modstående hensyn, der kan være med til at indskrænke ytringsfriheden. Ved denne vurdering kan domstolene, ligesom Højesteret gjorde i denne sag, lægge vægt på, om hensynet til ytringsfriheden er af en sådan almen interesse, at hensynet til beskyttelse mod racediskrimination må vige for ytringsfriheden. Endvidere vil hensynet til emnets nyheds- og informations værdi for offentligheden være et moment i afvejningen.
Grønjakke-sagen blev senere indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som den 23. september 1994 underkendte Højesterets dom, idet flertallet fandt, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 10 om ytringsfrihed var blevet krænket. Denne dom fra menneskerettighedsdomstolen har efterfølgende været af stor betydning for domstolenes vurdering af pressens ytringsfrihed, da dommen var med til at udvide pressens materielle ytringsfrihed, herunder ændring af medieansvarsloven.
Denne udvidede ytringsfrihed for pressen kom til udtryk i U 1994.988H, der omhandlede en journalists indtrængen i Svend Aukens have for at dække en demonstration mod Øresundsbroen. I sagen blev journalisten frifundet for husfredskrænkelse, mens en række journalister i en lignende sag i U.1987.934H, blev dømt for at trænge ind i Mærsk McKinney Møllers have. Årsagen til de to forskellige udfald af de tilsyneladende ensartede sager var formentlig, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 1994 havde afsagt dom i Grønjakke-sagen, og dermed påvirket fortolkningen af EMRK artikel 10.
På trods af, at dommen fra menneskerettighedsdomstolen var med til at udvide pressens materielle ytringsfrihed, har Højesteret også i senere domme straffet ytringer efter straffelovens § 266 b, hvilket skete i U 2000.2234H omhandlende en politikers forhånende og nedværdigende udtalelser over for muslimer, der endda angik det mest centrale område for ytringsfriheden, nemlig den politiske og samfundsmæssige debat.
Til Eksamen
Dommen omhandlede en journalist og en programchef fra Danmarks Radio, der blev straffet for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) ved at have produceret en tv-udsendelse, hvor de såkaldte grønjakker ytrede deres radikale holdninger til fremmedarbejdere. Dommen illustrerer, at der ved vurderingen af, om den materielle ytringsfrihed efter GRL § 77, 1. pkt. skal begrænses, må foretages en konkret afvejning mellem de modstående hensyn. Endvidere skal det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efterfølgende underkendte Højesterets dom, da menneskerettighedsdomstolen fandt, at Danmark med dommen havde krænket EMRK artikel 10. Grønjakke-sagen har således haft stor betydning for domstolenes efterfølgende stillingtagen i sager om pressens ytringsfrihed. Højesterets afgørelsen har i dag alene teoretisk relevans, idet journalister i dag efter medieansvarslovens regler ikke straffes for at videreformidle ytringer.