GBL § 31 - Denunciation til forkert selskab i koncern - U 1992.255 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

3-2

Tema: 

Denunciation, gældsbrevslovens § 31, stk. 1, koncernforhold.

Fakta:

Sagen angik hvorvidt der var sket tilstrækkelig denunciation til debitor ved transport af fordringen til en ny kreditor, jf. gældsbrevslovens § 31, stk. 1, ved fremsendelse af transport til notering til et forkert selskab. 

I sagen havde selskabet A indgået entrepriseaftale med et andet selskab B1 om bl.a. at sætte nogle vinduer i et byggeri. A havde en løbende aftale med selskabet C om, at A købte byggematerialer hos C på kredit. Som sikkerhed for denne kredit hos C, gav A C transport i det tilgodehavende, som A havde hos B1 for bl.a. at sætte vinduerne i.

Til brug for byggeriet anvendte B1 selskabet B2 som rådgivende ingeniør. B1 og B2 var begge datterselskaber til B Holding. Niels Fennet var tegningsberettiget for både B1 og B2, og havde ét fælles kontor, hvor han udførte sit arbejde for begge selskaber.

Den 13. juli 1987 fremsendte C transporterklæringen til B2 (søsterselskabet til B1) i stedet for til B1 til notering, hvilket B2 gjorde og returnerede transporterklæringen som noteret til C den 20. juli 1987.

Den 30. august 1987 sendte A 3 fakturaer til B1, hvor det var anført at betalingen herfor skulle ske til C, på baggrund af transport af fordringen på betalingen til C.

Eksamensrelevans:

Det følger af gældsbrevslovens § 31, stk. 1, at for at en overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant skal kunne opretholdes overfor overdragerens kreditorer, skal skyldneren underrettes om denne overdragelse af enten overdrage-ren eller erhververen af fordringen. Det følger ikke af bestemmelsen hvilke præcise krav der stilles til denne underretning om overdragelsen, og disse krav er derfor blevet præciseret i retspraksis. Sagerne "”Deponeret” kan ikke karakteriseres som transport", trykt i U.1987.915H, "Denuntiation til forkert selskab i koncern", trykt i U.1992.255H, "Den utilstrækkelige email", trykt i U.2008.1473H, "Bankens snørklede denuntiation", trykt i U.1992.501V og sagen "Den utilstrækkelige denuntiation", trykt i U.1979.573H, har blandt andre bidraget til fastlæggelsen af kravene for denuntiation efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1. Disse sager er kommenteret i Learning Law. 

Overordnet set viser ovennævnte sager, at domstolene stiller meget restriktive krav til at anse behørig denuntiation for foretaget, hvilket bl.a. ses i denne sag. Meddelelsen til debitor skal generelt oplyse denne om, at der sket en overdragelse, og hvilke fordringer denne overdragelse omfatter.

Højesterets flertal fastslog i denne sag, at denuntiationen skal gives til den korrekte debitor. I sagen havde det ikke betydning, at den person, der ellers var tegningsberettiget hos debitor, havde fået oplysning om transporten af fordringen, da den ikke var givet til ham i hans egenskab af tegningsberettiget i dette selskab. Flertallet fandt således, at det faktum, at debitor havde fået kendskab til transporten på anden baggrund, ikke var tilstrækkeligt til at udgøre behørig denuntiation efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1, i denne sag.

Herudover er det værd at bemærke, at A's (overdragerens) faktura ansås af domstolen som en tilstrækkelig denuntiation til debitor, da det fremgik af denne faktura, at betalingen af fakturaen skulle ske til C, som følge af, at A havde transporteret fordringen mod B1 til C. Af fakturaen fremgik således med tilstrækkelig tydelighed, at der var sket en overdragelse af fordringen til C, og hvilken fordring overdragelsen angik.

Til Eksamen

Højesterets dom viser, at denuntiationen skal gives direkte til den korrekte debitor således, at det ikke er tilstrækkeligt at sende denuntiationen til et selskab, der er forbundet med debitor på en sådan måde, at debitor vil få kendskab til de-nuntiationen, hvis denne ikke sendes direkte til den korrekte debitor. Herunder viser sagen, at et koncernforbundet sel-skab ikke udelukkende i sin egenskab af koncernforbundet selskab har fuldmagt til at modtage denuntiation vedrø-rende krav mod andre selskaber i samme koncern, men at dette vil kræve en særskilt fuldmagt.

Dommen viser, i overensstemmelse med den øvrige retspraksis på området, at der stilles meget restriktive krav til den denuntiation, der skal gives efter gældsbrevslovens § 31, stk. 1, for at transporten af fordringen har beskyttelse overfor overdragerens kreditorer.