GBL § 31 - Bankens uklare denunciation over for ufagkyndig debitor - U 1992.501 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Denunciation.

Fakta:

Vilsted Maskincenter ApS pantsatte sine fakturakrav og tilgodehavender til A/S Skjern Bank. Efter en nærmere aftalt fremgangsmåde, påførte banken, inden fremsendelse til debitorerne, fakturaerne et stempel med følgende ordlyd:

”NB I henhold til gældsbrevlovens § 31 skal vi herved meddele Dem, at betaling med frigørende virkning alene kan ske til A/S Skjern Bank - 6900 Skjern
postgiro nr. 3048713”


I forbindelse med betalingsstandsning hos Vilsted Maskincenter ApS opstod der uenighed om hvorvidt der var sket behørig sikring i henhold til gældsbrevslovens § 31.

Eksamensrelevans:

Skifteretten fandt at denunciationen opfyldte kravene i gældsbrevslovens § 31. Vestre Landsret fandt ikke, at denunciationen var i overensstemmelse med lovens krav, idet en sådan efter sit indhold skal være egnet til at bibringe skyldneren forståelse af, at fordringen er overdraget. Videre anfører Vestre Landsret:

”Den omstændighed, at stemplets tekst herudover henviste til gældsbrevslovens § 31 findes, ihvertfald i et tilfælde som det foreliggende, hvor underretningen er givet af en bank til en i denne sammenhæng ufagkyndig skyldner, ikke at kunne bevirke, at underretningen anses fyldestgørende.”

Som citatet afspejler tillægger Vestre Landsret det således vægt, at der er tale om henholdsvis en professionel part og en ”ufagkyndig” skyldner. Hermed åbner Landsretten op for, at resultatet kunne være blevet et andet såfremt parternes status havde været en anden.

Til Eksamen

Vestre Landsrets dom viser, at det ikke i sig selv er fyldestgørende denunciation at angive hvem der kan betales med frigørende virkning til. Ydermere viser dommen, at det i hvert fald når parterne er henholdsvis en professionel part og ”ufagkyndig” skyldner, ikke udgør fyldestgørende denunciation at henvise til gældsbrevslovens § 31.

Videre afspejler Vestre Landsrets præmisser, at resultatet kunne tænkes at være et andet såfremt der ikke var tale om henholdsvis en professionel part og en ”ufagkyndig” skyldner. Vestre Landsret åbner således op for, at der – med støtte i dommen – kan argumenteres for en mere restriktiv eller lempelig tilgang afhængigt af parternes status.