Frimurer-sagen – U 1982.750 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 9 dommere

Dissens: 

7-2

Tema: 

Statsforfatningsret, grundlovens § 77, formel ytringsfrihed

Fakta:

På baggrund af af nogle artikler om Den Danske Frimurerorden bragt i Politiken i 1974, ønskede Danmarks Radio at sende et tv-program om blandt andet frimurerordenen, herunder dennes hemmelige optagelescermonier. Det var meningen, at Den Danske Frimurerorden skulle medvirke i programmet, men parterne kunne ikke blive enige om det endelige indhold. I stedet valgte Danmarks Radio at basere programmet, og dermed de hemmelige cermonier, på en rekonstruktion, som byggede på de artikler, som var publiceret i Politiken i 1974. Da Danmarks Radio havde påbegyndt optagelsen af rekonstruktionerne, hvor et frimurermedlem, som også var statist i Danmarks Radio, medvirkede, nedlagde fogedretten efter anmodning fra Den Danske Frimurerorden forbud mod, at Danmarks Radio viste de nævnte optagelser.

Højesteret fandt, i modsætning til Østre Landsret, at fogedforbuddet var berrettiget. Danmarks Radio blev dømt til at destruere materialet, og redaktøren fra Danmarks Radio skulle efter den efterfølgende anlagte justifikationssag anerkende, at han var uberettiget til at anvende de dele af tv-udsendelsen, som vedrørte Den Danske Frimurerorden.      

Eksamensrelevans:

Ytringsfriheden er beskyttet efter GRL § 77. Denne dom angår spørgsmålet om den formelle ytringsfrihed efter GRL § 77, 2. pkt. - dvs. forbuddet mod censur. På trods af, at GRL § 77, 2. pkt. umiddelbart hjemler en ubetinget formel ytringsfrihed uden nogen indskrænkninger, beskytter bestemmelsen ikke mod, at fogedforbudsinstituttet anvendes over for ytringer, uanset fogeddommeren formelt foretager en forudgående prøvelse af nogle ytringer, der ønskes fremsat. Dette gælder navnlig, såfremt der ved offentliggørelsen vil ske uoprettelig skade over for modparterne, eller at formålet forspildes, hvis sagen skal afvente en almindelig domstolsprøvelse.

Frimurer-sagen illustrerer, at der kan nedlægges et fogedforbud, hvis en ytring ikke tjener et overordnet samfundsmæssigt formål. Særligt i et tilfælde som i denne sag, der vedrørte hemmelige ceremonier, der på tidspunktet vurderedes til at henhøre under privatlivets fred, fandt Højesteret konkret, at hensynet til sidstnævnte vejede tungere end offentlighedens interesse i at kende til Frimurerlogens hemmelig ceremonier.

Som altid vil spørgsmålet afhænge af en konkret afvejning af de modsatrettede hensyn, hvor domstolene i høj grad vil inddrage den samfundsmæssige relevans af den givne ytring. Eksempelvis fandt Højesteret i U.2010.1859H (Alkoholbehandlingshjem-sagen), at en tv-udsendelse fra Danmarks Radio om forholdene på et behandlingshjem var af samfundsmæssig interesse, hvorfor et fogedforbud ikke kunne imødekommes.

Til Eksamen

Dommen omhandlede Den Danske Frimurerorden, der i Højesteret fik medhold i, at det var berettiget, at fogedretten havde påbudt Danmarks Radio ikke at vise nogle optagelser, der var en rekonstruktion af frimurerordenens hemmelige ceremonier. Dommen illustrerer, at der ved vurderingen af, om den formelle ytringsfrihed efter GRL § 77, 2. pkt. kan begrænses, må foretages en konkret afvejning mellem ytringens indhold og eventuelle konsekvenser af ytringens offentliggørelse. Ved denne vurdering vil ytringens samfundsmæssige karakter ofte være udslagsgivende, hvorefter forhold af rent privat karakter, som i denne sag, kan tale for at begrænse den formelle ytringsfrihed. Dommen ville i dag efter den seneste praksis formentlig være faldet anderledes ud.