Faldskærmsudspringet og ansvarsfraskrivelsesklausulen – U 2003.500 Ø
Resumé
Dom afsagt af:
Østre Landsret
Dissens:
Ingen
Tema:
Ansvarsfraskrivelse og simpel uagtsomhed
Fakta
I forbindelse med et faldskærmsudspring udført som et tandemspring, blev faldskærmen, som følge af en fejl fra instruktørens side, ikke udløst korrekt. Sagsøgeren, der havde fået faldskærmsudspringet som en 30-års fødselsdagsgave og var uøvet udspringer, kom herved til skade ved landingen. Henset til at sagsøgeren inden udspringet havde underskrevet en ansvarsfritagelseserklæring, og da det ikke var bevist, at der var handlet forsætligt eller groft uagtsomt fra instruktørens side, samt at de pådragne skader ikke oversteg, hvad der måtte påregnes ved et faldskærmsudspring, frifandtes faldskærmsklubben for erstatningskravet.
Eksamensrelevans
Denne afgørelse vil være relevant at inddrage i en opgave, hvor det er til diskussion, hvorvidt en ansvarsfraskrivelse skal opretholdes, eller ej.
Indledningsvist er det vigtigt at sondre imellem ansvarsfraskrivelses- og ansvarsbegrænsningsklausuler.
En ansvarsbegrænsning sætter en begrænsning på det mulige erstatningsansvar (kvantitativ begrænsning), eksempelvis i form af en beløbsgrænse. Særligt hvor en sådan beløbsbegrænsning svarer til en tilknyttet forsikringsdækning, må sådanne klausuler i vidt omgang opretholdes, og udgangspunktet for ansvarsbegrænsninger er således aftalefrihed.
En ansvarsfritagelse fritager for ansvar inden for dens område (kvalitativ begrænsning). Spørgsmålet hertil er særligt, hvor langt man kan gå ved fastsættelsen af fritagelsen omfang. Der er umiddelbart enighed om, at ansvarsfritagelse for hændelige og simpelt uagtsomme handlinger efter omstændighederne må godtages. Anderledes synes der ikke at være megen sympati for fraskrivelser af grov uagtsomhed, des mindre for forsætlige handlinger. Inden for disse rammer er der herefter som udgangspunkt fuld aftalefrihed, medmindre konkrete omstændigheder taler for det modsatte, herunder eksempelvis professionsstandarder som god advokatskik.
Fælles for de to typer er, at der i øvrigt synes at være enighed om, at klausulerne må fortolkes indskrænkende.
I denne konkrete afgørelse er der ikke i den ansvarsfritagelsesklausul, som denne er fremlagt for landsretten, taget stilling til spørgsmålet om graden af uagtsomhed, og klausulen fremtræder som en fuldstændig ansvarsfraskrivelse. At denne i overensstemmelse med ovenstående skal fortolkes indskrænkende og i øvrigt formentlig ikke dækker fraskrivelse for grov uagtsomhed, medfører imidlertid ikke i sig selv, at den blot må tilsidesættes i sin helhed. Udgangspunktet må derimod være, at den har virkning inden for de nævnte rammer, hvilket både by- og landsretten da også synes at lægge til grund.
Retterne ses i deres respektive afgørelser i første og anden instans at lægge særlig vægt på, at faldskærmsudspring er en farlig sport, og at der må påregnes en vis risiko for skader. Dette er da heller ikke benægtet af sagsøgeren, som imidlertid for byretten gør gældende, at dette ikke omfatter risikoen for, at instruktøren - tandemmasteren - ikke følger reglerne. Det er netop også for denne del, at ansvarsfraskrivelsen bliver særligt relevant.
Det bliver lagt til grund, at sagsøgeren både har læst og forstået erklæringen indeholdende klausulen, og det nævnes i øvrigt, at han har skrevet under på flere lignende i forbindelse med dykning (hvilket yderligere taler imod at tilsidesætte klausulen). Det anføres, at sagsøgeren muligvis har været under et pres, i og med at udspringet var en gave, men dette argumentet synes dog at stå ganske svagt efter en almindelig aftaleretlig vurdering og inddrages da heller ikke af domstolen.
Selvom instruktøren findes at have begået fejl i forbindelse med udløsningen af faldskærmen, kvalificeres disse fejl efter bevisvurderingen dog ikke til at være af hverken grov eller forsætlig karakter, og dette kan således heller ikke begrunde en tilsidesættelse af klausulen. Denne bliver herefter, henset til skadernes påregnelige omfang, endelig at måtte opretholdes, hvorfor faldskærmsklubben også frifindes.
Til Eksamen
Denne afgørelse vil være relevant at inddrage i en opgave, hvor det er til diskussion, hvorvidt en ansvarsfraskrivelse skal opretholdes, eller ej.
Indledningsvist er det vigtigt at sondre imellem ansvarsfraskrivelses- og ansvarsbegrænsningsklausuler.
En ansvarsbegrænsning sætter en begrænsning på det mulige erstatningsansvar (kvantitativ begrænsning), eksempelvis i form af en beløbsgrænse. Særligt hvor en sådan beløbsbegrænsning svarer til en tilknyttet forsikringsdækning, må sådanne klausuler i vidt omgang opretholdes, og udgangspunktet for ansvarsbegrænsninger er således aftalefrihed.