Erik Ninn-Hansen i Rigsretten – U 1995.672/2 R
Resumé
Dom afsagt af Rigsretten med 20 dommere (10 Højesteretsdommere og 10 medlemmer udvalgt af Folketinget)
Dissens:
Skyldsspørgsmålet: 15-5, straffastsættelsen: 12-8
Tema:
Statsret, grundlovens § 13, § 60 og § 61
Fakta
Erik Ninn-Hansen var Justitsminister i 1980'erne under Schlüter-regeringen. Som Justitsminister var Erik Ninn-Hansen den øverst ansvarlige for Direktoratet for Udlændinge, der var et direktorat under Justitsministeriet.
Fra september 1987 til januar 1989 undlod Direktoratet i et stort antal sager at give opholdstilladelse til familiemedlemmer til herboende flygtninge fra Sri Lanka, selvom betingelserne i udlændingeloven for opholdstilladelse var opfyldt. Man besluttede sig for ikke at færdigbehandle sagerne.
Direktoratet for Udlændiges administration af sagerne var besluttet af Erik Ninn-Hansen. Familiemedlemmerne havde et retskrav på opholdstilladelse efter udlændingeloven, men deres sager blev blot stillet i bero og ikke færdigbehandlet.
Skyldsspørgsmålet
Spørgsmålet var, om Erik Ninn-Hansen havde overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1: "En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed."
Et flertal på 15 dommere fandt, at Erik Ninn-Hansen i en periode fra juni 1988 til hans afgang som Justitsminister den 10. januar 1989 i strid med udlændingeloven havde fastholdt en beslutning om at stille sager i bero om tamilske familiesammenføringer.
Derfor havde Erik Ninn-Hansen overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, da han forsætligt og på en strafbar måde havde tilsidesat de pligter, der påhvilede ham efter loven og hans stillingsbeskaffenhed.
Der var blandt de 15 dommere i Rigsretten uenighed om, på hvilket tidspunkt gerningsindholdet i ministeransvarlighedsloven var opfyldt, men det havde ikke betydning for afgørelsen af skyldsspørgsmålet.
Et mindretal på 5 dommere fandt, at Erik Ninn-Hansen ikke havde overtrådt ministeransvarlighedsloven, og at han derfor skulle frifindes.
Straffastsættelsen
Spørgsmålet var herefter, hvilken straf Erik Ninn-Hansen skulle idømmes.
Ministeransvarlighedslovens § 6 lyder:
"stk. 1. Straffen efter § 5 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
stk. 2. Er forholdet begået af uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte."
Flertallet på 12 dommere fandt, at anvendelse af strafarten bøde ville give et fejlagtigt indtryk af, at der var tale om en mindre alvorlig overtrædelse af § 5.
Flertallet mente, at Erik Ninn-Hansens overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5 var alvorlig, hvilket skulle finde udtryk i strafudmålingen. Flertallet fandt derfor, at Erik Ninn-Hansen skulle i fængsel i 4 måneder, dog blev straffen gjort betinget pga. Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder hans alder og helbredstilstand.
Flertallet fremhævede, at det var graverende, at Erik Ninn-Hansen "forsætligt igennem 7 måneder mod embedsmændenes advarsler fastholdt en administration i strid med udlændingelovens regler om familiesammenføring, fordi han fandt disse for vidtgående.".
Et mindretal på 8 dommere fandt, at straffen skulle være 15 dagbøder af 1.000 kroner og altså ikke fængselsstraf. Mindretallet anså ikke Erik Ninn-Hansens overtrædelse af ministeransvarlighedsloven for ligeså alvorlig som flertallet.
Eksamensrelevans
Det fremgår af grundlovens § 13: "Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov." De nærmere regler om ministers retlige ansvar er fastsat i ministeransvarlighedsloven. Det er regeringen eller Folketinget, der rejser tiltale om overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, jf. grundlovens § 16. Sager om en ministers retlige ansvar pådømmes af Rigsretten, jf. grundlovens § 60.
Sagen er et eksempel på en dom afsagt af Rigsretten. Der har i alt været 5 Rigsretssager, hvor kun 2 af dem har ført til, at en minister er blevet dømt (Sigurd Berg i 1910 og Erik Ninn-Hansen i 1996).
Der blev afsagt dom af Rigsretten i 1856, 2 gange i 1877, i 1910 og i 1995.
Det var i forbindelse med sagen mod Erik Ninn-Hansen anført, at Rigsrettens funktionsmåde var i strid med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til "fair trial", eftersom Folketinget både rejste tiltale og valgte halvdelen af dommerne til Rigsretten. Rigsretten afviste, at dens funktionsmåde skulle være i uoverensstemmelse med menneskerettighederne. Ligeledes afviste Menneskerettighedsdomstolen en klage over Rigsretten som åbenbart grundløs.
Til Eksamen
I sagen U.1995.672/2R blev forhenværende Justitsminister Erik Ninn-Hansen dømt af Rigsretten for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. I forbindelse med sagen var det blevet anført, at Rigsrettens funktionsmåde var i strid med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til "fair trial", eftersom Folketinget både rejste tiltale og valgte halvdelen af dommerne til Rigsretten. Rigsretten afviste, at dens funktionsmåde skulle være i uoverensstemmelse med menneskerettighederne. Ligeledes afviste Menneskerettighedsdomstolen en klage over Rigsretten som åbenbart grundløs. Rigsretten er dermed i overensstemmelse med menneskerettighederne.