Ensidigt indhentet speciallægeerklæring – U 2007.2040 H

Resumé

Kendelse afsagt af Højesteret  

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer

Fakta:

A var kommet til skade i et færdselsuheld og anmodede skadevolders forsikringsselskab (F) om erstatning, idet As arbejdsevne blev gradvist værre. F afviste anmodningen, hvorefter A ensidigt indhentede en speciallægeerklæring. 1 måned senere anlagde A sag mod F og vedlagde speciallægeerklæringen. F gjorde gældende, at speciallægeerklæringen ikke kunne tages i betragtning ved sagens afgørelse, idet erklæringen var ensidigt indhentet. Højesteret tillod, at erklæringen blev fremlagt og anførte, at en part i almindelighed ikke kan afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der er indhentet inden sagens anlæg.

Eksamensrelevans:

Udgangspunktet i dansk ret er, at der i civile retssager er fri bevisførelse. Dette betyder, at det som hovedregel er parterne i en retssag, der bestemmer, hvilke beviser der føres. Der gælder dog en række undtagelser til dette udgangspunkt, herunder i form af reglerne om sagkyndig medvirken.

Én form for sagkyndig medvirken er syn og skøn. Ved syn og skøn fraviges udgangspunktet om fri bevisførelse, idet indhentelse af en syn- og skønserklæring sker gennem en proces, der i et vist omfang er styret af retten. Derudover indhentes der oftest kun én skønsrapport fra én sagkyndig til brug for en retssag. Dette betyder, at parterne i en situation, hvor der er udmeldt syn og skøn, ikke altid har mulighed for at fremlægge lige netop de sagkyndige vurderinger, som de mener, er relevante for sagens oplysning.

En anden form for sagkyndig medvirken er sagkyndige erklæringer. Ved sagkyndige erklæringer er udgangspunktet, at de skal indhentes efter forhandling mellem parterne i overensstemmelse med princippet om kontradiktion. Ensidigt indhentede erklæringer, der er indhentet efter sagens anlæg, vil således som hovedregel ikke blive taget i betragtning ved sagens afgørelse (for yderligere herom henvises til bemærkningerne til U 1998.625/2H).

For så vidt angår ensidigt indhentede erklæringer, der er indhentet før sagens anlæg, er sagen en anden. Her gælder, at erklæringen i almindelighed vil kunne fremlægges. Ensidigt indhentede udtalelser og erklæringer fra rådgivere og eksperter, der vedrører forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, tillades altså fremlagt, såfremt disse blot er indhentet før sagens anlæg.

Ovenstående udgangspunkt understreges ganske klart af Højesterets præmis i nærværende sag. Her udtalte retten, at »en part i almindelighed ikke [kan] afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere og eksperter«. På baggrund af Højesterets udtalelse i sagen, må U.2007.2040H, formentlig tillægges en væsentlig præjudikatværdi. I eksamensøjemed vil kendelsen således være særligt relevant at fremhæve til illustration af retsstillingen på området. 

Til Eksamen

Konkret vil U 2007.2040 H blandt andet kunne inddrages i eksamensøjemed på følgende vis:

U 2007.2040 H vedrørte en tvist om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mellem A, der var kommet til skade ved et trafikuheld, og F (skadevolders forsikringsselskab). Til brug for sagen fremlagde A en ensidigt indhentet speciallægeerklæring, som A havde indhentet før sagens anlæg. F gjorde gældende, at speciallægeerklæringen ikke skulle indgå i sagen, idet erklæringen var ensidigt indhentet. Højesteret tillod, at A fremlagde erklæringen, idet retten anførte, at en part i almindelighed ikke kan afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere og eksperter. Dommen er illustrativ for gældende ret, hvorefter ensidigt indhentede erklæringer indhentet før sagens anlæg som hovedregel tillades fremført.