Dommerens anskaffelse af UfR – TfS 1986.176 Ø

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Fradrag for anskaffelse af faglitteratur - lønmodtager

Fakta

En dommer ønskede at fradrage sine udgifter til anskaffelse af faglitteratur i form af blandt andet abonnement til Ugeskrift for Retsvæsen og juridiske bogværker til brug i dommerens private hjem. Det indkøbte materiale var i forvejen at finde på rettens bibliotek, og skattemyndighederne gjorde således gældende, at der som hovedregel ikke kan tilkendes fradrag, når bestemt faglitteratur er tilgængelig på skatteyderens arbejdsplads. I sagen var det dog ikke muligt at tage rettens eksemplarer væk fra dennes bibliotek, og dommeren var afhængig af at kunne benytte faglitteraturen i sit private hjem uden for arbejdstid. På denne baggrund anerkendte landsretten et fradrag for udgifterne.

Eksamensrelevans

Efter praksis er udgifter til faglige tidsskrifter mv., der er nødvendige for arbejdets udførelse, som udgangspunkt fradragsberettigede som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge ligningslovens § 9, stk. 1, kan lønmodtagere fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, udgifterne overstiger et vist grundbeløb (6.300 kr. i 2020-niveau reguleret efter personskattelovens § 20).

I sagen var det skattemyndighedernes opfattelse, at indkøb af litteraturen ikke var nødvendig for udførelse af dommerens arbejde, idet dommeren allerede havde tilsvarende litteratur til rådighed gennem rettens bibliotek. Følgelig anså skattemyndighederne ikke udgifterne til indkøb af faglitteraturen som nødvendige for udførslen af dommerens arbejde.

Østre Landsret fandt, at der ikke gælder nogen ufravigelig hovedregel om, at der ikke kan opnås fradrag for udgifter til faglitteratur, som er tilgængelig på lønmodtagerens arbejdsplads. Dommeren havde anskaffet faglitteraturen til brug for sit indtægtsgivende arbejde, og dette arbejde var ubestridt i et vist omfang udført i hans hjem, da han ikke havde mulighed for at låne rettens faglitteratur med hjem. Det var i øvrigt ubestridt, at dommeren ikke havde anskaffet faglitteraturen som etablering af et fagbibliotek, da der i så fald havde været tale om en etableringsudgift snarere end en driftsomkostning. På denne baggrund anså retten udgifterne for at være afholdt i forbindelse med dommerens indtægtsgivende arbejde. Han var således berettiget til at fradrage udgifterne i sin skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Se til sammenligning TfS 1984, 549 H, hvor en advokat fik delvist fradrag for anskaffelse af faglitteratur.

Se desuden Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.3.1.4 om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur for lønmodtagere og afsnit C.C.2.2.2.2.4 om udgifter til faglitteratur i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.    

Til Eksamen

I TfS 1986, 176 Ø fandt landsretten, at en dommer var berettiget til at fradrage sine udgifter til anskaffelse af faglitteratur som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. LL § 9, stk. 1. Dette gjaldt på trods af, at dommeren havde adgang til tilsvarende litteratur gennem rettens bibliotek. Fradragsretten skyldtes, at det var et nødvendigt led i dommerens indtægtsgivende arbejde at have adgang til litteraturen, når han arbejdede fra sit private hjem, og at arbejdspladsens faglitteratur ikke kunne bringes med hjem. Landsretten slog fast, at der ikke gælder en ufravigelig regel om, at der ikke kan opnås fradrag for udgifter til faglitteratur, der er tilgængelig på arbejdspladsen.