Diskotek Tordenskjold – TfS 1985.669 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Driftsomkostninger - etableringsomkostninger

Fakta

Sagsøgerne var ejere af diskotek "Tordenskjold" beliggende i Jomfru Ane Gade. De var blevet bekendt med, at en konkurrent havde opkøbt en ejendom i området med henblik på opstart af et konkurrerende diskotek. Sagsøgerne lejede sig derfor ind i lokaler tæt på konkurrentens ejendom. Sagsøgerne betalte et arkitekthonorar for planlægning af disse lejede lokaler, hvortil sagsøgernes diskotek skulle flyttes. Flytteprojektet blev imidlertid indstillet, da konkurrenten opgav sine planer om at åbne et diskotek i området. Sagsøgerne ønskede fradrag for arkitekthonoraret og gjorde gældende, at der var tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, da udgiften var afholdt som en "negativ markedsføringsomkostning". Begrundelsen herfor var, at hensigten med de lejede lokaler ikke havde været en reel flytning, men blot at afskrække konkurrenten fra at etablere sit diskotek, hvorfor der var tale om en udgift afholdt med henblik på at "erhverve, sikre og vedligeholde" en indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at ejernes subjektive hensigt med at afholde arkitekthonoraret var uden betydning, og at udgiften uanset denne var afholdt enten som en etableringsudgift eller til udvidelse af sagsøgernes hidtidige aktivitet, hvorfor der var tale om et ikke-fradragsberettiget formuetab efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsretten fandt, at udgiften ikke udgjorde en fradragsberettiget driftsomkostning, da den var afholdt til sikring af sagsøgernes indtægtserhvervelse i en længere ubestemt årrække, dvs. en etableringsudgift.

Eksamensrelevans

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan man ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I modsætning hertil er det ikke muligt at opnå fradrag for rene formueomkostninger, der relaterer sig til indkomstkilden. Det gælder eksempelvis etableringsomkostninger og omkostninger til brug for udvidelse af virksomhed.

Det er således afgørende for muligheden for at opnå fradrag, at der sondres mellem driftsomkostninger og etableringsomkostninger, da sidstnævnte ikke er fradragsberettigede. Driftsomkostninger er udgifter, hvis driftsmæssige værdi udtømmes i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Driftsomkostninger er derimod ikke udgifter, der bidrager til at sikre indkomsterhvervelse gennem de følgende indkomstår. Sådanne udgifter, der afholdes for at sikre indkomsterhvervelse gennem en ubestemt længere årrække, betegnes derimod som etableringsudgifter. Se også nærmere om denne problemstilling i kommentarerne til TfS 1984, 549 H og TfS 1985, 6 H. Bemærk dog, at der eventuelt kan være adgang til at afskrive på visse etableringsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller afskrivningsloven.

Spørgsmålet i dommen var, om udgifterne afholdt af til en arkitekt var et led i sikring af sagsøgernes indkomst og dermed en driftsomkostning, eller om disse udgifter skulle karakteriseres som en ikke-fradragsberettiget omkostning til udvidelse af sagsøgernes eksisterende diskotekvirksomhed, dvs. en etableringsudgift.

Til støtte for, at der var tale om en fradragsberettiget driftsomkostning gjorde sagsøgerne gældende, at etableringen af deres nye diskotek ikke var reel, da hensigten ikke var at flytte til de lejede lokaler, men blot at afskrække konkurrenten fra at etablere sig i området, hvilket lykkedes. Udgiften var således alene afholdt af konkurrencehensyn, hvorfor der var tale om en "negativ markedsføringsudgift". Skattemyndighederne fandt, at udgiften uanset denne udokumenterede hensigt var at betragte som en etableringsudgift eller en udgift til udvidelse af ejernes hidtidige virksomhed. Landsretten fandt, at sagsøgerne ville have haft til hensigt at flytte sit diskotek til de lejede lokaler, hvis ikke konkurrenten havde opgivet sine planer. Der var derfor tale om en udgift afholdt til sikring af sagsøgernes indtægtskilde i en ubestemt længere årrække. Arkitektudgiften udgjorde således ikke en driftsomkostning og kunne ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.  

Til Eksamen

I dommen TfS 1985, 669 V fandt landsretten, at et arkitekthonorar afholdt i forbindelse med en mulig flytning af en diskotekvirksomhed ikke var fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Begrundelsen herfor var, udgiften måtte anses for afholdt til sikring af indtægtskilden i en ubestemt længere årrække og således udgjorde en etableringsudgift. Dette kunne ikke ændre herved, at udgiften alene var afholdt med det formål at hindre en konkurrerende virksomhed i at etablere sig i området, og at flytningen de facto ikke blev gennemført.