Det ugyldige dødsfaldssæreje – U 1991.125 V
Resumé
Dom afsagt af:
Vestre Landsret
Dissens:
Ingen
Tema:
Familieret. Særeje. Præceptivitet. Dødsfaldssæreje. Ulovlig aftale om særeje
Fakta
Et ægtepar, som levede i et almindeligt formuefællesskab, indgav en ægtepagt om særeje til tinglysning. Ægtepagten indeholdt en aftale om formuefællesskab i tilfælde af separation og skilsmisse, men at der skulle bestå fuldstændig særeje i ægteskabet i tilfælde af bodeling ved dødsboskifte, dvs. når den førstafdøde ægtefælle afgik ved døden.
Ægtepagten blev af tinglysningsdommeren afvist fra personbogen. Ægteparret kærede afgørelsen til landsretten, som stadfæstede tinglysningsrettens afvisning af at tinglyse ægtepagten.
Landsretten henviste til, at der ikke i retsvirkningsloven (nugældende lov om ægtefællers økonomiske forhold, herefter benævnt ÆFL) var hjemmel til ved ægtepagt at aftale, at der, hvor der i ægteskabet er formuefællesskab, skal bestå særeje i tilfælde af dødsboskifte.
Eksamensrelevans
ÆFL § 12 fastlægger, hvad ægtefæller kan indgå ægtepagter om. Særeje kan som udgangspunkt oprettes på to måder, enten som skilsmissesæreje eller fuldstændig særeje, eller de i ÆFL § 12, stk. 2 hjemlede afledte særejeformer, der på forskellig måde kombinerer formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.
Dommen fastslår, at der derimod ikke kan indgås en ægtepagt, hvor der er fælleseje i ægteskabet, men der bliver særeje ved en ægtefælles død. Denne type særeje kaldes dødsfaldssæreje, og omfatter en aftale om særeje alene ved dødsbosituationen.
En aftale om fuldstændig særeje kan derfor kun træffes i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje. Fuldstændig særeje i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje kan således kun træffes om samme aktiver, samme brøkdel, samme tidsbegrænsede periode m.v., som skilsmissesærejeaftalen vedrører. Fuldstændigt særeje skal med andre ord altid være en overbygning på skilsmissesæreje.
Ifølge dommen er dødfaldssæreje derfor en ulovlig særejetype, og er efter dansk ret ikke gyldig. Dommen fastslår desuden, at såfremt ægtefæller aftaler en formueordning, som ikke er lovlig, er aftalen ugyldig og skal afvises fra tinglysning.
Til Eksamen
ÆFL § 12 fastlægger udtømmende, hvad ægtefæller kan aftale om deres formueordning ved ægtepagt. Bestemmelsen hjemler udtrykkeligt de to særejeformer; skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, jf. § 12, stk. 1, nr. 1 og 2.
ÆFL §§ 12, stk. 1, nr. 3 og 12, stk. 2 indeholder hjemmel til at begrænse en aftale om særeje. Dette kan være ved en begrænsning af aftalen i tid, en begrænsning af hvilke aktiver særejeaftalen skal omfatte eller en begrænsning gående på, at aftalen kun skal gælde i tilfælde af én af ægtefællernes død. Stk. 2 udgør derudover hjemmelsgrundlaget for en række afledte særejeformer, der på forskellig måde kombinerer formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Dette er navnlig konstruktionerne; brøkdelssæreje, erhvervelsesæreje, genstandssæreje, sumsæreje og sumdeling.
Der kan derimod ikke indgås en ægtepagt, hvor der er fælleseje i ægteskabet, men der bliver særeje ved en ægtefælles død. Denne type særeje kaldes dødsfaldssæreje, og er altså en ulovlig særejetype, som efter dansk ret ikke er gyldig. Dette blev fastslået i U 1991.125 V.
En aftale om fuldstændig særeje kan derfor kun træffes i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje. Fuldstændig særeje i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje kan således kun træffes om samme aktiver, samme brøkdel, samme tidsbegrænsede periode m.v., som skilsmissesærejeaftalen vedrører. Fuldstændigt særeje skal med andre ord altid være en overbygning på skilsmissesæreje.