Det endelige forlig – U 2005.616 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret 

Den 16. november 2004, 11 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Adgang til at aftale sig ud af sagsbehandlingsregler, afskedigelse af offentlig ansat, praksis fra Folketingets Ombudsmand

Fakta

Sagen omhandler en situation, hvor en offentlig ansat skulle afskediges. En tjenestemand og hans faglige organisation indgik i løbet af denne proces en aftale med kommunen vedrørende vilkårene for fratrædelsen. Ifølge aftalen blev sagen herefter betragtet som endeligt afsluttet. Folketingets Ombudsmand udtalte dog senere, at kommunen ikke havde mulighed for at aftale sig ud af de regler, der skal beskytte borgerne i forvaltningsretten, og at kommunens behandling af sagen havde lidt af væsentlige retlige mangler i form af tilsidesættelse af notatpligt, mangelfuld partshøring og manglende begrundelse. Kommunen nægtede dog at genoptage sagen, og den offentligt ansatte anlagde herefter sag ved domstolene med påstand om en erstatning på 300.000 kr. Højesteret frifandt kommunen, bl.a. med henvisning til, at aftalen måtte medføre, at den offentligt ansatte ikke kunne påberåbe sig eventuelle sagsbehandlingsfejl, og at der ikke er et forbud mod forligsmæssigt at aftale fratræden i et offentligt ansættelsesforhold. Derudover udtalte Højesteret, at fratrædelsesaftalen ikke var omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb. 

Eksamensrelevans

Adgangen til at aftale sig ud af sagsbehandlingsregler

Sagen illustrerer, at en aftale om fratræden ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at der ikke er et forbud mod en forligsmæssigt aftalt fratræden i et offentligt ansættelsesforhold. Aftalen skal i stedet vurderes efter aftalerettens og ansættelsesrettens regler. Derfor fandt Højesteret i modsætning til Folketingets Ombudsmand, at de forvaltningsretlige regler ikke nødvendigvis skulle overholdes, og at den offentligt ansatte ikke efterfølgende kunne påberåbe sig disse.

Praksis fra Folketingets Ombudsmand

Meget ofte vil domstolene lægge sig tæt op ad en ombudsmandsudtalelse. Denne konkrete sag er dog et eksempel på, at dette ikke altid er tilfældet. Domstolene er ikke bundet udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Til Eksamen

Dommen kan inddrages i forbindelse med fastlæggelsen af, hvornår der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, og hvilke konsekvenser dette har i relation til de forvaltningsretlige regler. Dommen illustrerer, at der i visse privatretlige forhold ikke er tale om en afgørelse, nærmere bestemt når der indgås en aftale om fratræden. Som følge heraf skal sagsbehandlingsreglerne ikke overholdes i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

Dommen kan desuden bruges som eksempel på, at praksis fra Folketingets Ombudsmand ikke binder domstolene. I en eksamenssituation kan det dog også nævnes, at dette ikke betyder, at udtalelser fra Folketingets Ombudsmand ikke har en retskildemæssig værdi overhovedet. Der lægges ofte vægt på den linje, der lægges i udtalelserne, og Folketingets Ombudsmand har på flere punkter haft en vis retsskabende funktion, bl.a. i forbindelse med forvaltningslovens tilblivelse.

Sagn kan inddrages på følgende vis:

"Sagen U 2005.616 H illustrerer, hvordan det er muligt at aftale sig ud af de forvaltningsretlige regler. I sagen havde forvaltningen ifølge Folketingets Ombudsmand brudt reglerne om begrundelse, notatpligt og partshøring. Både landsretten og Højesteret fandt dog, at det forlig, der var indgået vedrørende afskedigelsen, ikke var en afgørelse i forvaltningsrettens forstand. Følgelig have sagsøger givet afkald på at påberåbe sig eventuelle sagsbehandlingsfejl. Henset til, at afgørelsen gik imod Ombudsmandens udtalelse, illustrerer dommen ligeledes, at domstolene ikke er bundet af ombudsmandsudtalelser."