Det billige licitationstilbud – U 1977.1036 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Aftaleret, ugyldighed

Fakta

Tilbudsgiver gjorde henholdsvis aftalelovens § 32, stk. 1 og § 39, 2. pkt. gældende, efter at have afgivet et licitationstilbud prissat for lavt grundet regnefejl. Da modtageren af tilbuddet hverken indså eller burde have indset, at tilbuddet indeholdte fejl, og da der heller ikke fandtes at foreligge særlige omstændigheder, blev aftalen anset som gyldig, og tilbudsgiveren var herefter erstatningsansvarlig for prisdifferencen.

Eksamensrelevans

Afgørelsen udtrykker en motivvildfarelse - error in motivis - og citerer både aftalelovens § 32 og § 39, 2. pkt.

Særligt interessant fra afgørelsen er det forhold, at tilbudsmodtageren, trods den relativt betydningsfulde regnefejl, efter omstændighederne blev anset for værende i god tro, hvorfor aftalelovens § 32, stk. 1, der er en svag ugyldighedsgrund, ikke kunne bringes i anvendelse.

I sagen ses det, at efter at regnefejlen opdages af tilbudsgiveren, giver denne meddelelse til kommunen ved dennes ingeniør. Hertil er det vigtigt at holde for øje, at når god/ond tro vurderes, sker dette som det klare udgangspunkt ud fra det tidspunkt, hvor erklæringen - her i form af tilbuddet - kommer til modtagerens kundskab, jf. aftalelovens § 39, 1. pkt. Det har derfor som udgangspunkt ingen indflydelse på denne vurdering, at oplysninger om regnefejl kommer frem efter dette tidspunkt. Dette medmindre § 39, 2. pkt. måtte findes anvendelig, hvilket ikke blev gjort i denne sag.

Således illustrerer afgørelsen også domstolenes tilbageholdenhed med anvendelse af § 39, 2. pkt. i erhvervsforhold.

For at re integra-reglen i § 39, 2. pkt. kan bringes i anvendelse skal to betingelser opfyldes; 1) der skal foreligge særlige omstændigheder, og 2) løftet må ikke have virket bestemmende på modtagerens handlemåde. Dette vurderede landsretten, uden yderligere bemærkninger, ikke var opfyldt i denne sag.

Af andre relevante afgørelser vedrørende aftalelovens § 32, stk. 1 og § 39, 2. pkt. kan bl.a. henvises til U. 1969.577Ø og U.1951.1066H.

Til Eksamen

I en eksamenssituation kan denne afgørelse særligt anvendes til at belyse domstolenes tilbageholdenhed med anvendelse af aftalelovens § 39, 2. pkt. i erhvervsforhold. Det bemærkes desuden fra denne, samt de øvrigt refererede domme, at domstolene ikke lader til at have meget til overs for regnefejl, og en sådan risikofordeling kan dermed også illustreres med afgørelsen.

Derudover er afgørelsen relevant til at illustrere det vide spænd tilbudsmodtager kan modtage priser inden for, uden at blive bragt i ond tro. I relation hertil er det dog væsentligt at medtage de særlige forhold omkring licitation og entreprise, hvorunder udsving af sådanne størrelser ikke er ualmindelige.