Den usaglige lokalplan – U 1990.106 Ø

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret den 28. september 1989

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningslæren), private hensyn, finansielle hensyn

Fakta

Sagen drejer sig om bestemmelser i en lokalplan, der gjorde det muligt lovligt at fremme byggeriet af et feriecenter (Lalandia). Lokalplanen var til stor gene for andre borgere, nærmere bestemt ejerne af de omkringliggende ejendomme, da byggeriet af feriecenteret hindrede disse ejere i at bebygge deres arealer. Ud fra handels- og beskæftigelsesrelaterede betragtninger havde Kommunen interesse i at få gennemført lokalplanen. Feriecenteret havde naturligvis interesse i at kunne drive den forventede virksomhed. Lokalplanen tilgodeså således feriecenterets privatøkonomiske interesser samt kommunens finansielle interesser. Dog var ingen af disse interesser saglige, og der var derfor handlet i strid med grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningslæren). Kommunens beslutning om vedtagelse af lokalplanen blev herefter erklæret ugyldig. 

Eksamensrelevans

Sagen er relevant i forbindelse med behandlingen af, hvilke hensyn forvaltningen må varetage, når der træffes afgørelser. Varetagelse af usaglige hensyn strider med grundsætningen om saglig forvaltning, måske bedre kendt som "magtfordrejningslæren".

Har forvaltningen forbrudt sig mod magtfordrejningslæren, er der tale om en hjemmelsmangel, som er generelt væsentlig. Den vil således føre til ugyldighed, med mindre der er tertiære momenter, der taler mod ugyldighed (se gerne Læbælte-dommen U 1887.640 H, som også er behandlet her på LearningLaw).

Der kan nævnes nogle hensyn, som oftest (men ikke altid) vil være usaglige. Dette er f.eks. offentligt ansattes egne private/økonomiske interesser, borgeres private/økonomiske interesser, fagforeningsforhold (og andre foreningsforhold), finansielle interesser samt procedurefordrejning (forvaltningen må ikke vælge en bestemt procedure, blot fordi, at det er den nemmeste løsning).

I den konkrete sag varetog kommunen feriecenterets interesser samt kommunens egne økonomiske interesser, hvilket var i strid med grundsætningen om saglig forvaltning. 

Til Eksamen

Dommen er relevant i forbindelse med problemstillinger vedrørende usaglige hensyn som illustration af, hvornår det med sikkerhed er usagligt at varetage private og finansielle hensyn.

Har man at gøre med en opgave, hvor man mener, at der muligvis er lagt vægt på usaglige hensyn, kan man med fordel stille opgaven op overfor denne dom. Kommer man derefter frem til, at hensynene har været usaglige, kan man redegøre for hjemmelsmangler og nævne, at disse er generelt væsentlige, og vil medføre ugyldighed, med mindre der foreligger tertiære momenter, der taler for andet. For gennemgang af tertiære momenter kan der henvises til Læbælte-dommen U 1887.640 H (også gennemgået i LearningLaw).  

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"Som eksempel på en sag, hvor forvaltningen havde lagt vægt på private og finansielle hensyn, og hvor dette fandtes usagligt, kan nævnes dommen U 1990.106/2 Ø. I sagen havde en kommune i forbindelse med bestemmelser i en lokalplan lagt vægt på et feriecenters private interesser, samt kommunens egne finansielle interesser. Kommunens beslutning om vedtagelse af lokalplanen blev herefter erklæret ugyldig.”