Den kontanthjælpssøgende studerende – U 1983.349/2 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret 

den 17. februar 1983, 5 dommere

Dissens: 

3-2

Tema: 

Pligtmæssigt skøn, skøn under regel

Fakta

Dommen omhandler en studerende fra Københavns Universitet, der havde taget orlov fra sit studie. Da den studerende meddelte, at han ville stoppe sin orlov og påbegynde studierne igen, standsede kommunen udbetalingen af bistandshjælp til ham med den begrundelse, at han ikke stod til rådighed på arbejdsmarkedet. Af et cirkulære fra Socialministeriet var det vurderet, at studerende, der ikke længere var på orlov, ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet. Højesteret lagde til grund, at ministeriet ikke blot generelt kunne bestemme, at alle studerende ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet. Dermed havde kommunen ved at følge cirkulæret sat skøn under regel. Kommunen skulle i stedet foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte studerendes forhold og mulige beskæftigelsessituation. 

Eksamensrelevans

Pligtmæssigt skøn ("skøn under regel"): Når forvaltningen fastsætter interne regler, der begrænser det skøn, der efter loven skal foretages.

Sagen illustrerer, at en forvaltningsmyndighed, som har fået overladt et skøn, har pligt til at skønne i den enkelte konkrete sag og foretage en individuel bedømmelse af borgerens forhold. Dette gælder eksempelvis ved afgørelser vedrørende den sociale lovgivning og arbejdsløshedsforsikringslovens regler om ydelser til enkeltpersoner. Det samme gælder f.eks. på området for udlændinge, miljø og tilbagekaldelse af autorisationer og lignende tilladelser.

Hvis der i en lov overlades forvaltningen et skøn i forbindelse med afgørelsen, er det relevant at undersøge, om forvaltningen har pligt til at udøve dette skøn, eller om der kan opstilles interne regler, som afskærer dette skøn. For det første kan lovgiver have givet bemyndigelse til fastlæggelse af nærmere regler på et område. For det andet kan fastlæggelse af nærmere regler have en fordel i forbindelse med områder, hvor massevis af sager behandles, og hvor der er stort behov for ensartethed i afgørelserne (”masseforvaltning”). Endelig gælder det, at interne regler må accepteres, hvis de alene formuleres som hovedregler eller ”tommelfingerregler”, som kan fraviges i konkrete sager.

I sagen valgte kommunen udelukkende at lægge vægt på oplysninger om, at sagsøger havde tænkt sig at tilmelde sig et studie igen. Der blev derfor ikke foretaget en konkret vurdering af de samlede omstændigheder.

Spørgsmålet om pligtmæssigt skøn prøves intensivt af domstolene, og skøn under regel vil normalt være en væsentlig mangel.

Til Eksamen

Dommen er relevant til at illustrere de saglige krav, som forvaltningsretlige afgørelser skal overholde, samt den forvaltningsretlige grundsætning om pligtmæssigt skøn ("skøn under regel").

Ved tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn er der tale om en hjemmelsmangel, der som udgangspunkt er væsentlig.

I eksamensøjemed kan sagen inddrages på følgende vis:

"Som eksempel på en situation, hvor forvaltningen i sin afgørelse havde tilsidesat sit pligtmæssige skøn, kan nævnes dommen U 1983.349/2H. I sagen havde sagsøgte i en periode modtaget kontanthjælp, men efter, at han meddelte kommunen, at han ville genoptage sine studier, blev han nægtet at modtage ydelsen fortsat. Kommunen foretog ikke det pligtmæssige skøn, men valgte udelukkende at lægge vægt på, at sagsøger var studerende. Den studerende fik derfor medhold af flertallet i Højesteret."