Den klodsede kommune – U 1994.344 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret med 9 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Aftaleret, uoverensstemmende accept, forhandling af tilbud

Fakta

En entreprenør havde afgivet tilbud i licitation på en entreprise og havde i den forbindelse lavet en taste-/regnefejl, der betød, at tilbuddet blev væsentligt lavere, end hvad der var meningen. I tilknytning til tilbuddet havde entreprenøren taget forbehold fra visse vilkår i udbudsmaterialet, herunder bl.a. at forældelsesfristen skulle ændres fra 20 år til 5 år. Kommunen, der nægtede at løse entreprenøren fra sit tilbud, sendte en entreprisekontrakt til underskrift til entreprenøren på opgaven, og havde heri fjernet de indførte forbehold. På trods af at kommunen argumenterede for, at den udsendte kontrakt alene fungerede som forhandlingsoplæg, og at kommunen ville fastholde entreprenøren sit tilbud, fandt både Landsretten og Højesteret, at der var tale om et svar på tilbud, og at dette svar udgjorde en uoverensstemmende accept, som dermed løste entreprenøren fra sit oprindelige tilbud.

Eksamensrelevans

Dommen vedrører særligt aftalelovens § 6 om uoverensstemmende accept, og hovedspørgsmålet i tilknytning til afgørelsen er, hvor grænsen for hvornår noget kan anses som et "svar på tilbud" går.

Interessant er Højesterets bemærkning om, at kommunens fremgangmåde ikke "fremtræder som udtryk for forhandling". Hertil synes også anet, at netop fordi kommunens tilgang over for entreprenøren har været ganske formalistisk, må kommunen forvente samme tilgang tilbage.

Retsvirkningen af at der er tale om en uoverensstemmende accept bliver, at tilbuddet bortfalder, jf. § 5, også selvom svarfristen endnu ikke er udløbet. Herefter får accepten virkning som et nyt tilbud. Undtagelsen hertil findes i § 6, stk. 2 såfremt afsenderen går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indse dette. Dette fandt retten ikke, at der var tvivl om i nærværende sag.

Bemærkelsesværdigt fra sagen synes et element fra sagsøgtes, kommunens, procedure for Højesteret. Kommunen gør til støtte for sin frifindelsespåstand gældende, at selskabet undlod at forhøre sig hos kommunen om hensigten med skrivelsen (den uoverensstemmende accept). Med andre ord anbragte kommunen, at det måtte være så usandsynligt, at de ville frigøre entreprenøren fra tilbuddet, at entreprenøren burde have forhørt sig. Et sådant argument, der vender hele situationen på hovedet, fandt Højesteret dog ikke validt, men fandt derimod at der intet var at bebrejde entreprenøren herfor. Kommunen måtte selv bære risikoen for sin uforsigtighed.

Med fra afgørelsen kan det noteres, at der bør formuleres ganske klart, såfremt en henvendelse skal fungere alene som en del af forhandlinger/som en forespørgsel og ikke som et svar på et afgivet tilbud, og at tilbuddet dermed ønskes holdt åbent.

Dommen er desuden kommenteret i U 1994B.433.

Til Eksamen

I en eksamenssituation kan afgørelsen særligt være en nyttig reference til at illustrere sondringen mellem en ren forespørgsel og en uoverensstemmende accept. Hertil er netop det afgørende moment, om man har forbeholdt sig retten til at acceptere det oprindelige tilbud. Undlades dette, og betragtes henvendelsen således som et svar, vil uoverensstemmelser kunne medføre afslag.

Derudover viser afgørelsen, at hver part som det helt klare udgangspunkt må bære risikoen for sin egen uforsigtighed, samt at egen opførsel må forventes ligeværdigt besvaret.