Den forsvundne vin – U 2009.2596 Ø

Dom
Østre Landsret dom i sag anke 8. afd. nr. B-2274-08. Refereret af andre i U 2009.2596 Ø.

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Tema

Forsendelseskøb ctr. pladskøb, risikoens overgang, franko-levering, pladsens udstrækning

Fakta

Dommen handler om en vinforhandler, som solgte 36 flasker vin til en køber. Det aftaltes, at sælger skulle foranledige vinen sendt til køberens adresse uden beregning. Sælger var en mindre vinhandler i Odense, og leverede almindeligvis kun til købere i Odense. Da køber boede 100 km fra Odense, måtte sælger antage en selvstændig fragtmand til at levere vinen, hvilket køber var indforstået med.

Den 8. maj afleverede sælger vinen til fragtmanden. Samme dag sendte køber en mail til sælger, hvori køber spurgte, om det var muligt, at fragtmanden kunne ringe køber op inden leveringen, så de eventuelt kunne aftale, at vinen måtte stilles ved døren. Dagen efter, d. 9. maj, oplyser sælger, at han har givet fragtmanden besked om at ringe køber op. Leveringen af vinen skete samme dag d. 9. maj, hvor fragtmanden efterlod vinen ved købers dør uden at ringe køber op. Det viste sig, at fragtvirksomheden ikke havde viderekommunikeret beskeden om, at køber skulle ringes op før leveringen. Vinen forsvandt efter leveringen fra adressen, og køber modtog aldrig leveringen.

Køber påstod, at der var tale om et pladskøb, jf. købelovens § 11, hvorfor levering og risikoovergang først sker, når salgsgenstanden kommer i købers besiddelse. Desuden påstod køber, at da parterne havde aftalt, at levering skulle ske uden beregning, måtte dette svare til, at der var aftalt en franco-klausul, jf. købelovens § 65, således at sælger bærer forsendelsesrisikoen.

Sælger påstod heroverfor, at der var tale om et forsendelseskøb, jf. købelovens 10, hvorfor levering og risikoovergang skete ved leveringen til den selvstændigt fungerende fragtfører.

Landsretten fandt, at der var tale om et forsendelseskøb, samt at der ikke var grundlag for at fastslå, at parterne havde aftalt franco-levering. Derfor skete leveringen, da sælger overgav finflaskerne til fragtføreren, hvorfor køber måtte bære risikoen for, at flaskerne blev stjålet.

Eksamensrelevans

Udgangspunktet i dansk ret er, at sælgeren bærer risikoen for genstandens hændelige forringelse eller undergang, indtil levering er sket, jf. købelovens § 17, stk. 1. Hvornår levering sker varierer alt efter hvilket type køb der er tale om. Der sondres mellem forsendelseskøb, jf. købelovens § 10, og pladskøb, jf. købelovens § 11.

Ved et pladskøb forstås køb af en genstand, som sælgeren skal bringe ud til sælgeren inden for det geografisk afgrænsede område, som sælgeren almindeligvis udbringer til. Dette geografisk afgrænsede område kaldes "pladsen". I dommen var sælgerens plads afgrænset til Odense, da sælgerens egne fragtmænd kun udbragte vin inden for dette område. Er der tale om et pladskøb følger det af købelovens § 11, at levering først er sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse -  hvilket igen vil sige, at risikoen ifølge købelovens § 17, stk. 1, først overgår til køberen, når køber er sat i besiddelse af købsgenstanden

Ved et forsendelseskøb, jf. købelovens § 10, forstås et køb, hvor sælger er forpligtet til at udbringe købsgenstanden til et sted uden for pladsens grænser. Der var i dommen tale om et forsendelseskøb, idet sælgeren skulle levere vinen længere borte end Odense. Ifølge købelovens § 10, anses levering og risikoovergang i forsendelseskøb for sket, når genstanden overgives til en selvstændig fragtfører.

Da der i dommen var tale om et forsendelseskøb, overgik risikoen til køber ved levering til fragtmanden, jf. købelovens § 10, og risikoen var dermed overgået til køber, jf. købelovens § 17, stk. 1. Derfor var sælger ikke ansvarlig for, at køber aldrig modtog vinen.

Til Eksamen

Dommen kan med fordel inddrages, når det i en opgavesituation skal vurderes, om der er tale om et forsendelseskøb efter købelovens § 10, eller om et pladskøb efter købelovens § 11. I dommen var forholdet det, at vinhandlerens egne fragtfolk aldrig bragte varer ud, hvis bestemmelsesstedet lå uden for Odense. Da der var over 100 km fra Odense (pladsen) til leveringsstedet, var der tale om et forsendelseskøb.

Desuden viser dommen, at de klausuler, som findes købelovens i §§ 62-71 skal have eksplicit og udtrykkelig hjemmel i aftalegrundlaget, før de finder anvendelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en fragtfører efterfølgende har anvendt et franco-brev ved leveringen.